Sidste dages hellige røster
Passe mit syge barn og min kaldelse
Da jeg blev kaldet til at tjene som rådgiver i Unge Piger i menigheden, accepterede jeg kaldelsen, men jeg var bekymret for, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg følte mig ikke forberedt, og jeg kæmpede med en prøvelse.
Tre måneder inden jeg fik kaldelsen, havde jeg født min lille dreng, Nicolas, efter en risikabel graviditet. Han havde brug for konstant sygepleje. Nogle få uger efter han var blevet født, dukkede der en lille rød prik op på hans øjenlåg, og den begyndte at vokse. Børnelægen forklarede, at det var en godartet tumor, der ville forsvinde, når Nicolas blev et år. Men tumoren voksede hurtigt. Den fyldte hele hans øjenhule, og kunne forårsage permanent skade på hans syn, hvis den ikke blev behandlet.
Vi traf den svære beslutning at begynde på kemoterapi. Nicolas’ skrøbelige krop reagerede negativt på behandlingen. Han havde feber hver dag, konstante infektioner, og han vejede for lidt. Behandlingen fik ham til at græde meget. Min kaldelse blev sværere og sværere at passe under de omstændigheder. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare det.
Heldigvis støttede min mand mig. Sammen følte vi, at vi skulle fortsætte. Præsidenten for Unge Piger støttede mig også. Hun var en trofast og tålmodig søster. Hun hjalp mig til at se egenskaber, jeg ikke vidste, at jeg havde, og hjalp mig til finde måder at tjene på, som jeg ikke havde tænkt på.
At være sammen med de unge piger hver uge hjalp mig til at tænke på noget andet end rutinen med indsprøjtninger, undersøgelser og læger. Det afholdt mig fra at spilde tid på selvmedlidenhed eller spørge, hvorfor det skete for min lille engel. Min kaldelse var en velsignelse, og inden jeg vidste af det, voksede Nicolas, og behandlingen var overstået. Nicolas blev en glad og rask dreng, der var fuld af energi.
At tjene vor himmelske Faders tapre døtre har hjulpet mig over følelser af utilstrækkelighed, knyttet evige venskabsbånd, afdækket mine talenter og gjort mig bedre som mor og hustru.
Herren tager ikke altid prøvelser fra os, men jeg ved af hele mit hjerte, at han altid er villig til at hjælpe os med styrke til at klare dem.