2018
Tempelaften forenklet: 6 tip til at gøre tempelbesøg lettere
January 2018


Tempelaften forenklet: 6 tip til at gøre tempelbesøg lettere

Couple standing in front of temple

Der findes flere millioner ting, der kan holde jer fra at komme i templet. At have en kalender som denne er blot et tip til at gøre det lettere at komme derhen, og vi har samlet den, da vi spurgte jer om jeres forslag på Facebook. Uanset om I afser tid i jeres travle hverdag til selv at besøge templet eller til at ledsage en ven, så de ikke behøver at gå alene, så kan disse tip hjælpe jer til at modtage velsignelserne ved at besøge templet oftere.

For familier med børn

Gør jeres date til et tempelbesøg. Byt en af jeres date ud med et tempelbesøg. Alt, hvad I normalt gør for at få passet jeres børn, når I og jeres ægtefælle går på date, kan fastholdes, mens I deltager i en tempelsession i stedet for en middag og film. I og jeres ægtefælle vil stadig tilbringe kvalitetstid sammen, men I har blot tilføjet velsignelsen ved at besøge templet.

Byt børn: Find en anden familie, der er villig til at lade deres børn lege med jeres, mens I er i templet; byt så rundt og gør det samme for dem.

Picnic & leg: Gør det ligesom familien i artiklen »En lovet velsignelse for tempeltjeneste« til en heldags- eller weekendtur. Medbring hele familien; den ene forælder kan deltage i en tempelsession, mens den anden tager børnene på en picnic eller et andet måltid eller en snack. Derefter kan den forælder deltage i en session, mens den første leger med børnene i en park eller går rundt på tempelgrunden.

For alle

Reservér tid: Hvis tid og sted tillader det, så hav et regelmæssigt fastlagt tidspunkt til at besøge templet (hver uge, måned eller år). Et regelmæssigt besøg vil give jer mulighed for at planlægge rundt om aftalen og hjælpe jer til at prioritere jeres tempelbesøg.

Forpligtelse: Afse tid og forpligt jer til at gøre det. Hvis I kæmper med at finde tid til det, så prøv tidligt om morgenen; templer er normalt mindre besøgt først på dagen.

Find en ven: Hvis I kæmper med at blive motiveret til at besøge templet alene, så find en ven at gå sammen med! Vær ikke bange for at kontakte hjemmelærere, besøgslærere eller andre i menigheden og spørg dem, om de vil gå i templet med jer.