Min mærkelige nabo
Forfatteren bor i Victoria i Australien.
Jeg var generelt ret langt nede, men at tage i kirke med min nabo ændrede alting.
Illustration: Rafael Mayani
For nogle få år siden var jeg deprimeret, fordi jeg ikke følte, at jeg havde nogen at tale med. Min familie var langt væk, og jeg havde ingen venner, så jeg så ingen idé i at leve mere.
Jeg boede hos min tante og onkel, og det eneste de fortalte mig var, at jeg ikke skulle tale med naboen. De påstod, at han var mærkelig, og de fandt på historier, der skulle skræmme mig til at holde mig væk.
Men en lørdag bad han og to teenagepiger på min alder om hjælp til at bygge et hegn. Det indvilligede jeg i og gik i gang.
Efter at have set pigerne lidt an kunne jeg se, at de var venlige, så jeg begyndte at tale med dem, hvilket førte til en samtale om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg havde så mange spørgsmål, som de besvarede. Det gjorde mig nysgerrig. Min nabo spurgte, om jeg ville med i kirke næste dag for at se, om jeg kunne lide det. Jeg var så langt nede, at jeg ikke syntes, at jeg havde noget at miste.
Da jeg gik igennem de døre den følgende morgen, følte jeg straks en fred, som jeg ikke forstod, men jeg vidste, at jeg skulle være i denne kirke. Jeg blev præsenteret for missionærerne den morgen, og jeg så på dem, at de vidste, at Kirken var sand.
Jeg begyndte at lytte til missionærernes forskellige lektioner. Jeg kunne ikke have bedt vor himmelske Fader om at sende mig disse to kærlige, omsorgsfulde og åndelige missionærer på et bedre tidspunkt. Med deres hjælp lærte jeg det, de vidste om evangeliet.
Efter jeg havde hørt dem fortælle om, hvordan vor himmelske Fader havde hjulpet dem igennem prøvelser, følte jeg, at jeg skulle bede om at vide, at det, de sagde, var sandt. Da jeg havde bedt, fik jeg en intens følelse af glæde, fred og ro indeni. Jeg vidste, at jeg havde modtaget mit svar den aften gennem Helligånden.
Med den kundskab voksede mit vidnesbyrd hastigt. Siden jeg tilsluttede mig Kirken i 2013 har jeg afgjort set de velsignelser, som kundskaben om vor himmelske Fader har givet mig. Jeg er taknemlig for de missionærer og min nabo, som indbød mig til at komme til Kristus.