Sidde i råd
Få større kraft ind i møderne i Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen
Forord af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum
Under mit virke som apostel har jeg vedholdende fremhævet betydningen og vigtigheden af kirkeråd, herunder stavs-, menigheds-, organisations- og familieråd. Jeg tror, at det at arbejde i råd er den mest effektive måde at opnå virkelige resultater på.
I denne måned implementerer vi nogle enkle, men vigtige ændringer i læseplanen for kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, når de mødes i deres respektive organisationer hver søndag. Udover at studere de levende profeters ord fra den seneste konference, skal vi også »sidde i råd« (L&P 107:89) og tale om problemer, vi står over for, og behov, vi har.
Når vi lærer at rådføre os mere effektivt med hinanden, vil Gud velsigne os med en større strøm af åbenbaring og forståelse og større kraft til at fuldføre hans værk.
Inden vor himmelske Fader skabte denne jord, udførte han sit værk i råd (L&P 121:32). Begyndende med Adam og Eva har Guds folk søgt hans råd i råd. Rent faktisk omtaler Gud sig selv som »Rådenes Menneske« (Moses 7:35). Tidligt i denne uddeling begyndte Joseph Smith at genoprette »rådsordenen fra tidligere tider.«1 I dag styres og ledes Kirken gennem råd på alle niveauer.
De sidste par måneder har Kirkens øverste ledere siddet i råd sammen og talt om, hvordan man kan styrke møder i Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen. Resultatet er en ny læseplan, der har fået titlen Kom og følg mig – Til Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, som gør større brug af generalkonferencebudskaber og trækker kraften i rådføring ind i vores præstedømmekvorummer og hjælpeforeninger.
»Der, hvor vi står, har vi gjort meget godt,« har ældste Christoffel Golden fra De Halvfjerds, som har bistået med denne ændring, sagt. »Men Herren ønsker, at vi skal bevæge os fremad. Fremgangen vil komme som følge af dette skift til studium af de levende profeters ord og ved at sidde i råd.«
For nylig har Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab og medlemmer af De Halvfjerds siddet i råd for at drøfte, hvordan netop det at sidde i råd indbyder til åbenbaring, større enighed og giver kraft. De foreslår følgende principper, da de ved, at I vil bygge på disse principper, når I finder løsninger, der er rigtige for jer, jeres menighed og jeres kvorum eller hjælpeforening.
Formålets kraft
»Eftersom I har forsamlet jer … og er enige vedrørende dette ene og har spurgt Faderen i mit navn, så skal I få« (L&P 42:3).
Rådene er den boulevard, ad hvilken vi »samlet søger Herrens vilje.«2 Med andre ord er det ikke nok bare at udveksle ideer; ved at sidde i råd sammen indbyder vi til åbenbaring, så vi kan finde ud af, hvad Herren ønsker, at vi gør i vores situation. Vi vil få større succes med at modtage sådanne erfaringer med åbenbaring, når vi husker følgende:
1. Fokus – begynd med et specifikt, meningsfuldt emne eller behov. Fokus på et enkelt emne eller behov øger vores evne til at skabe meningsfuld fremgang. Fokus hjælper os også til at se bagom synlige symptomer (hvad der sker) og søge efter forståelse af de grundlæggende årsager (hvorfor og hvordan noget påvirker folk). Vi kan fx sidde i råd om, hvordan vi kan være mentorer for vores unge og sætte dem i forbindelse med himlen frem for at diskutere, hvor meget tid de bruger foran skærmen.
2. Perspektiver – formuler emnet eller behovet som et spørgsmål. Et emne, der formuleres som et spørgsmål, kan bidrage til at give doktrinær indsigt. Vi kan spørge: »Hvordan kan vi omtale situationen på en nyttig og helende måde?« eller »Hvilken læresætning kunne, hvis den blev forstået bedre, være en hjælp til at løse sagen?«
3. Kraft – søg åbenbaring. Selvom råd kan brainstorme omkring løsninger, er formålet med et råd at afdække Guds vilje, det er ikke bare at lave en liste over, hvordan man plejer at gøre det bedst eller sige: »Sådan gjorde vi det i min gamle menighed.« Som ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi har ikke brug for møder, vi har brug for åbenbaringserfaringer.«3 At vi sidder i råd sammen afslører kraftfulde løsninger, der fører til handling.
Kraften ved deltagelse
»Udvælg en lærer blandt jer, og lad ikke alle være talsmænd på én gang, men lad én tale ad gangen, og lad alle lytte til hans ord, så at alle, når alle har talt, må være blevet opbygget af alle, og så enhver må have lige mulighed« (L&P 88:122).
I råd mødes menighedens forskellige individers og organisationers interesser på en helt unik måde, især når deltagerne forstår følgende:
1. Hvert rådsmedlem har en vigtig rolle. Rådsmedlemmer bør deltage aktivt i, men ikke dominere rådet. Som Paulus sagde: »Øjet kan ikke sige til hånden: ›Jeg har ikke brug for dig,‹ eller hovedet til fødderne: ›Jeg har ikke brug for jer.‹ Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige« (1 Kor 12:21-22).
2. Rådsmedlemmer stræber efter at tilføje lys. Profeten Joseph Smith sagde: »At enhver person bør sikre sig, før han fremsætter en indsigelse mod noget emne, som bringes for et råd til overvejelse, at han kan kaste lys over emnet i stedet for at sprede mørke, og at hans indsigelse bygger på retfærdighed.«4
3. Rådsmedlemmer stræber efter enighed. Trods forskellige perspektiver stræber rådsmedlemmer i al samdrægtighed at »modtage vejledning fra Helligånden«.5 Joseph Smith sagde engang under et rådsmøde: »For at modtage åbenbaring og himlens velsignelser, er det nødvendigt at have vores tanker rettet mod Gud og udøve tro og blive ét af hjerte og sind.«6
Kraft i handleplaner
»Så enhver, hvad angår lære og princip, må handle med henblik på fremtiden i overensstemmelse med den moralske handlefrihed, som jeg har givet ham« (L&P 101:78).
Et råd er ufuldstændigt uden planer om at handle på modtagen åbenbaring. Rådsdeltagerne bør opfordres til at indgå specifikke aftaler om, hvad de vil handle på. »Når rådet er forbi, skal I have indgået aftaler,« har Hjælpeforeningens hovedpræsident, søster Jean B. Bingham, sagt. »Det vigtigste arbejde finder sted imellem møderne.«
Lederen fører rådet frem til forståelse og konsensus. Derefter sørger han eller hun for, at aftaler bliver indgået og nedskrevet, og at der følges op på dem senere. Søster Sharon Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab har desuden sagt: »Vi har kraften i os. Når vi forpligter os til at handle, vil Herren hellige vores indsats (se L&P 43:9). At melde sig frivilligt og tilbagemelde om opgaver er kernen i at handle ifølge sine pagter.«
Lederens rolle
»For prædikeren var ikke bedre end tilhøreren, ej heller var læreren bedre end eleven; og således var de alle lige« (Alma 1:26).
For at gøre vores råd bedre, må vi undgå verdslige opfattelser af lederskab. I Herrens rige er lederen »alles træl« (Mark 10:44). En rådsleder, hvad end det er en præsiderende myndighed eller en lærer, sørger for at holde fokus på sagen og ikke gøre selv sig til midtpunkt. Han eller hun undgår at være den fremherskende stemme eller at indtage et standpunkt, før rådet er blevet hørt.
Rådslederen spiller en vigtig rolle i forbindelse med formuleringen af formålet, varetagelsen af drøftelsen og med at få deltagerne til at forpligte sig til handling. Rådet fungerer bedre, når lederen af rådet lytter, vejleder, opfordrer, beskytter og bekræfter.
1. Lytter. Gode ledere lytter til den, der taler, og til Helligånden. »Jeg tror, at gaven til at kunne skelne virker bedre, når vi lytter, i modsætning til når vi taler,« sagde ældste Bednar.7
2. Vejleder. En rådsleder sørger for, at samtalen er i gang og lader ideer udvikle sig. Alt efter behov fremlægger lederen emnet for drøftelsen eller retter kærligt drøftelsen ind på emnet igen.
3. Opfordrer. Herren spreder åbenbaring blandt rådets medlemmer. Det at opfordre alle – deriblandt de mere tilbageholdende – til at komme med forslag skaber et bedre grundlag for at finde ud af, hvad Herrens vilje er.
4. Beskytter. En rådsleder sørger for en atmosfære, hvor det er trygt og passende at fremsætte sine ideer ved at tage sig af dem, der siger noget, og beskytte dem mod kritik og fordømmelse. Ømtålelige emner fordrer nøje og omsorgsfuld vejledning. Fortrolige emner skal forblive fortrolige.
5. Bekræfter. Når deltagerne deler deres tanker og ideer, bekræfter en leder dem ved at udtrykke påskønnelse og forbinde de relaterede ideer. En sådan bekræftelse hjælper deltagerne til at føle sig som en del af en åbenbaringsproces, og det ansporer dem til at anstrenge sig for at komme med nyttig input.
Ny læseplan, ny forpligtelse
Med det nye år og den nye læseplan bliver det tid til ny forpligtelse. Vi er velsignede med Jesu Kristi gengivne evangelium. Det er vores ansvar og privilegium at søge hans vejledning og fremme hans værk. Dette skridt fremad i vores søndagsmøder for Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen handler ikke bare om at få en lektion om værket, snarere om at vi »sidder i råd« og fremmer retskafne gerninger – gerninger som vil »drive mange mennesker til Zion med sange om evigtvarende glæde« (L&P 66:11).