Templets velsignelser i mit liv

Ældste Helmut D. Wondra

Områdehalvfjerdser, Østrig

Min kærlighed til templet går tilbage til min barndom, hvor jeg kun kendte det fra billeder og historier. Hver gang mine forældre kom tilbage fra et besøg i templet i Bern i Schweiz, så de altid gladere ud og strålede mere end før – og de havde altid lækker schweizisk chokolade med hjem. På den måde fik jeg en meget positiv tilknytning til Herrens hus allerede i en ung alder.

Som 13-årig fik jeg mulighed for at se og komme ind i et tempel for første gang. Blot ved at se på templets ydre blev jeg rørt af dets hellighed og renhed. Inde i selve templet følte jeg mig nær himlen. Disse følelser er kun blevet dybere og klarere gennem årene.

Ovenover templets døre står der: »Helliget Herren, Herrens hus«.

Herren Jesus Kristus er i sandhed templets Herre. Disse hellige huse er indviet til ham og vor himmelske Fader. Templer helliges ved Helligåndens tilstedeværelse. Kristus er kilden til den kraft og det lys, der udstråler fra templet. Alle symboler og pagter og alle templets ordinancer peger hen mod ham og hans store forsoning og hjælper os til at blive mere som han.

Vores hverdag karakteriseres ofte ved larm og uro. At lægge den bag sig fra tid til anden, at komme til Herrens hus og at åbne os selv for et sted med fred og hellighed bringer fred til vores sjæl.

I disse rene omgivelser er det lettere for os at finde svar på vores inderste spørgsmål og bekymringer. I sit første budskab som præsident for Kirken lovede præsident Nelson følgende:

»Templets ordinancer og de pagter, I indgår der, er afgørende for at styrke jeres liv, jeres ægteskab og familie og jeres evne til at modstå modstanderens angreb. Jeres tilbedelse i templet og jeres tjeneste der for jeres forfædre vil velsigne jer med øget personlig åbenbaring og fred og vil styrke jeres forpligtelse om at blive på pagtens sti.«¹

Opfyldelsen af disse storslåede løfter angående templet afhænger af, hvor trofast vi holder tempelpagterne, og hvor meget vi rent faktisk vier os selv til Herren og hans værk.

Vi behøver ikke at være fuldkomne for at gå i templet og modtage de vidunderlige velsignelser, der venter os der. Men vi bør stræbe efter den nødvendige værdighed og bringe et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd som offer.² For mig betyder det, at jeg må udvikle et formbart, blødt hjerte, et hjerte, der indordner sig min Fader i himlen. En angerfuld ånd betyder for mig, at jeg tilegner mig en ærlig holdning, at jeg er bevidst om mine ufuldkommenheder, og at jeg har brug for Herrens hjælp for at kunne vende tilbage til min Fader i himlen.

Herren har lovet:

»Velsignede er alle de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal fyldes med Helligånden.«³

Den største velsignelse, jeg har oplevet i Herrens hus, var, at jeg var i stand til at lægge grundvolden til en evig familie sammen med min elskede hustru. Takket være templets pagter og den beseglende myndighed, der udøves der, er vi blevet lovet, at vores ægteskab skal vare for tid og al evighed, hvis vi er trofaste mod vores pagter. Vi har fået det løfte, at vi sammen med vores kære kan leve for evigt i Jesu Kristi og vor himmelske Faders nærvær.

Opfyldelsen af dette løfte er ethvert offer værd.

Lad os være et folk, der kommer til templet så ofte som muligt for at blive helliggjort og renset, for at modtage åbenbaring og kraft fra det høje, for at betjene vores forfædre og for gennem evangeliets pagter og Kristi nåde at modtage alle de velsignelser, vor himmelske Fader har i vente til os.