Templets nærhed – en velsignelse
Hvordan var det, det var?
Jeg ved ikke, hvor mange blandt de levende, der kan huske, hvordan »tempelsituationen« for medlemmerne i Danmark var før 1956. Der er jo dog stadig nogle i live. Men da min far omkring 1953/54 forlod sin familie for at drage på mission, havde han ikke været i templet, for de nærmeste lå jo i Utah.
Så kom Schweiz og hurra. Der blev arrangeret tempelture og lykkelige var vi, for selv om det var en lang rejse, så var det en forbedring.
Øjnene lyste op, da templet i Stockholm blev annonceret. Så tæt. Flere årlige ture blev arrangeret og det blev lettere for søskende at holde fri og lige smutte til Sverige. En uge i Västerhaninge udelukkende med tempeltjeneste fra morgen til aften – hvor herligt.
Så kom den konference, hvor det blandt de annoncerede nye templer lød: »Copenhagen, Denmark«. Næsten ikke til at tro, men sandt. Og vores gamle bygning på Priorvej gennemgik en utrolig indvendig forandring suppleret med dåbsområdet under haven. Fantastisk – hvilken velsignelse at have et tempel i vores eget land. Med ca. 170 templer og over 30.000 menigheder, så har vi et her. Man fristes til at råbe halleluja.
Og vi bruger det
Alle ved vel godt, at noget, vi har »lige rundt om hjørnet«, kan være sværere »at få tid til« i hverdagen, end hvis vi skal planlægge en længere rejse. Sådan er det da også for os medlemmer i Slagelse Menighed, måske nok fordi vi trods alt har 1-1½ times rejse, der er lidt bekostelig. Men vi glæder os, når det lykkes. Vores kvorumspræsidentskab, som jeg har det privilegium at være medlem af, har i nogen tid planlagt 4 årlige ture for menigheden inklusive en dåbssession. Nogle gange med større held end andre gange.
Årets sidste tur
Vores sidste tur i 2018 var planlagt til lørdag den 1. december, og tilmeldingerne så meget fine ud. Så drog vi til templet med en forventning om 5-6 dåbskandidater, deriblandt en nydøbt og en, der endnu ikke havde været i templet.
Men – ak. Som det af og til går, måtte en del melde fra på grund af såvel pludselig opstået sygdom som arbejde. Så da vi skulle til at gøre klar til dåben, kunne vi tælle 2 kandidater. Og så skete det alligevel. Vore 4 missionærer, der deltog, fordi den ene stedfortræder var blevet døbt blot en uge forinden, ville alle også gerne døbes. Og nogle af de yngre brødre, der var kommet for at tjene, ville også. Så inden vi så os om, stod vi med hele 9 stedfortrædere. Sikke en fest. I løbet af ca. 1½ time blev porten åbnet for mellem 200 og 250 af vore søskende på den anden side. Og deres tilstedeværelse føltes også, så der var en skøn velsignet ånd imellem os.
Løfter for fremtiden
Da vi gik fra templet, besøgte nogle af os den nyligt opsatte julekrybbe foran templet. En stille stund med tanke på det under, der fandt sted for ca. 2000 år siden og på grund af hvilket, vi kan se fremtiden i møde med tryghed.
Vi afsluttede turen med en julemiddag i primarylokalet på Nitivej, som man så venligt lod os bruge.
Jeg vil ikke gå i detaljer med menu andet end at det var typisk dansk julemad uden mandelgave. Men gaven havde vi nydt i templet.
Uden at tidsfæste fremtidige ture var der enighed om, at dette – templet – er et sted, vi skal besøge igen, og at der ikke skal gå for lang tid.
En tid, der var godt givet ud.