Sådan fandt jeg tro, da jeg følte, at jeg havde mistet alt

Jennifer Enamorado

At miste min hånd og mine kære var svære udfordringer, men vor himmelske Fader hjalp mig til at vende det til noget godt.

En aften hvor jeg knælede ved min seng og bad vor himmelske Fader, om han ville hjælpe mig med at få større tro, kom jeg i tanke om et skriftsted i Det Nye Testamente, hvor disciplene siger: »Giv os en større tro« (se Luk 17:5). Jeg havde ingen anelse om, at jeg kort tid efter skulle stå over en af de sværeste prøvelser i mit liv. Jeg er så taknemmelig for, at jeg allerede prøvede at øge min tro på Frelseren, da disse prøvelser ramte mig, for jeg ved ikke, om jeg havde overlevet uden min himmelske Faders hjælp.

Nogle få dage efter den bøn, kom jeg ud for en forfærdelige ulykke, hvor jeg nær mistede min venstre hånd og alle fingrene på den måtte amputeres. Mit liv blev selvfølgelig aldrig det samme igen. Selvom jeg følte kærlighed fra vor himmelske Fader og min familie og venner i den lange proces med operationer og genoptræning, var det meget svært.

En dag efter lægen havde fortalt mig, at jeg skulle genoptræne i flere måneder, tog jeg tårevædet hjem og spurgte vor himmelske Fader: »Hvor længe skal jeg udholde dette?« Straks efter var det som om en kærlig og klar stemme sagde: »Du udvikler dig ikke uden prøvelser. Du har brug for endnu flere.«

Jeg kunne ikke fatte, at jeg fik et umiddelbart svar på min bøn. I det øjeblik blev jeg fast besluttet på at gå frem i tro. Jeg besluttede mig for at sende mine missionspapirer ind igen og tjene Gud på trods af mine udfordringer. Nogle få måneder senere modtog jeg min kaldelse til at tjene på mission i Guatemala syd-missionen i Guatemala City. Men det var heller ikke let at nå til det punkt. Det krævede en masse tapperhed og mod at acceptere min situation, glemme mig selv og opfordre andre til at følge Kristus.

Huskede, at jeg kan gøre noget svært

Min mission var skøn. Jeg lærte at sætte endnu større pris på evangeliets principper, og jeg fik selvtillid til at bære mit vidnesbyrd og give mange mennesker håb, som ikke havde vidst, hvor de skulle finde det. Vor himmelske Fader ændrede mit hjerte. Jeg havde aldrig tidligere oplevet, hvordan det føltes at elske helt fremmede mennesker og være villig til at give alt, jeg havde for dem – vi gik dag ud og dag ind, i al slags vejr og på mine ømme trætte fødder.

Da min mission var forbi, hjalp alle de erfaringer til at bevare håbet i den kaotiske og overfladiske verden derhjemme. Jeg vendte hjem på et meget svært tidspunkt for min familie og mit land. Der var mange politiske og økonomiske problemer, og mange familier emigrerede til andre land for at kunne få arbejde og uddannelse. Jeg kunne ikke fatte, at situationen var blevet så meget værre på den korte tid, selv i min familie. Nogle af mine kære familie og venner var også døde. Alle de svære ting blev meget overvældende.

En dag, hvor modet svigtede mig, fandt jeg min studienotesbog og begyndte at skrive om de følelser, der fyldte i mit hjerte. Jeg tænkte på de mange oplevelser, jeg havde haft, mens jeg tjente andre på min mission. At huske på de specielle oplevelser var lige, hvad jeg havde brug for, så jeg kunne fordybe mig mere i hans værk, tjene og fortsætte med at udvikle de gaver, han har velsignet mig med. Den dag var der en sætning, som min missionspræsidents hustru altid gentog for os, der stod klart i mit sind: »I kan gøre svære ting!« Jeg har prøvet at huske på det, også da jeg skulle lære at bruge en håndprotese og prøve at leve et normalt liv.

En ændring til det bedre

Mit vidnesbyrd er vokset igennem den modgang, jeg har mødt – især min tro på mirakler. Mirakler finder sted, hvis vi beslutsomt sætter os for at gøre noget og gør det vedholdende og med tro. De, der tror på vor himmelske Fader kan altid finde håb i enhver situation.

Jeg ved, at prøvelserne i mit jordiske liv vil fortsætte, men jeg skal ikke frygte dem, for prøvelser fører os tættere på vor himmelske Fader, der kan lade os vide, hvordan vi går fremad. Min ulykke og enhver svær udfordring, jeg har været igennem siden, minder mig om at vende mig til vor himmelske Fader efter hjælp. Og han har hjulpet mig til at blive et bedre menneske. Jeg er glad for, at jeg bad om større tro, og jeg ved, at jeg igennem mine prøvelser har været i stand til at tjene vor himmelske Fader og komme ham meget nærmere. Til trods for, at mit liv blev vendt på hovedet på grund af mine prøvelser, er jeg rigtig glad, og jeg er så taknemmelig for at være kommet så langt med vor himmelske Faders hjælp. Jeg kan ikke vente til den dag, hvor jeg er opstået og i stand til at se ham igen og sige: »Tak! Tak, fordi du gjorde mig ydmyg, tak for du formede mig og tak for ›en større tro!‹«