Hvad er der i æsken?
Ava vred sig på stolen. Hun hørte sin primarylærer tale. Men Ava kunne ikke koncentrere sig. Hun kunne kun tænke på æsken under søster Obis stol.
Den var pakket ind i skinnende blåt papir. Der var en guldsløjfe på toppen. Hvad kunne det være? Ava stak hovedet langt ned. Hun stirrede på æsken. Hun ville ønske, hun kunne se igennem det skinnende papir. Hun kunne knap vente med at se, hvad der var inde i den.
Endelig trak søster Obi æsken frem. Hun satte den på skødet.
»Inde i denne æske er der en af vor himmelske Faders største skabninger,« sagde søster Obi. »Kig i den. Og giv den videre uden at sige noget.« Hun gav æsken til Noah.
Noah lettede langsomt på låget. Han stirrede ned i æsken. Han smilede. Så gav han æsken videre til June.
Ava så, at det blev alles tur til at kigge. En for en åbnede hendes venner æsken. De kiggede ned i den. De smilede.
Hvad kunne være så vigtigt for vor himmelske Fader? Og hvordan kunne noget så særligt passe ned i en lille æske?
Endelig var det Avas tur. Hun løftede det skinnende låg og kiggede ned i. Det var et spejl! Ava så på spejlet i æsken. Hun kunne se sit ansigt.
Ava så, at hendes øjne blev store. Var hun en af vor himmelske Faders største skabninger? Elskede vor himmelske Fader hende så højt?
Ava smilede. Hun følte sig varm og glad indeni. Det var som et stort kram. Et stort kram fra vor himmelske Fader. Han elskede hende! Hun var en af hans største skabninger. ●
Illustration: Patricia Geis