2020
Omsorg gennem slægtshistorie
Februar 2020


Principper for omsorg

Omsorg gennem slægtshistorie

Billede
tree branches

At hjælpe nogle med deres slægtsforskning er en stærk måde at drage omsorg på. Når I forbinder andre med deres forfædre gennem historier og detaljer, så fylder I et tomrum i deres hjerte, som de ikke altid ved, at de har (se Mal 3:23-24).

Uanset om det drejer sig om et livslangt medlem af Kirken eller nogle, der aldrig har hørt om Jesu Kristi gengivne evangelium, så har alle Guds børn en længsel efter at vide, hvad de er rundet af.

Det tager ofte ikke så lang tid at gøre et dybt og varigt indtryk, som vi viser i de følgende beretninger.

Fandt familie i 9000 meters højde

Da jeg sad på et fly hjemad forleden, sad jeg ved siden af Steve, som fortalte mig om sit liv. Han havde bestået sin high school-eksamen, gået ind i militæret som kommunikationsspecialist i en alder af 18 og var snart efter begyndt at arbejde i Det Hvide Hus, hvor han sørgede for kommunikationsstøtte til den amerikanske præsident. Fra han var 18 til han var 26, havde han tjent to amerikanske præsidenter. Hans historie var fascinerende!

»Steve,« sagde jeg, »du er nødt til at skrive disse historier ned til dine efterkommere! De har brug for at høre disse historier fra dit perspektiv.« Han var enig.

Så tilskyndede Ånden mig til at spørge ham om, hvad han vidste om sine forfædre. Steve vidste lidt om sin mors familie, blandt andet historien om, hvordan hans familie engang havde spist middag med Abraham Lincoln, da han rejste landet tyndt i forbindelse med sin præsidentkampagne i 1860.

Han vidste dog meget lidt om sin fars familie. Han ville gerne vide mere. Jeg hev min telefon frem og åbnede FamilySearch-appen. »Steve, vi kan finde din familie med det samme!«

Jeg koblede mig på flyets Wi-Fi. Jeg lagde min mobil på bakkebordet foran mig, så vi begge kunne se. Vi søgte i FamilyTree. I løbet af nogle minutter stirrede vi begge på hans oldefars og oldemors vielsesattest.

»Det er dem,« sagde han. »Nu husker jeg hendes efternavn!«

En ånd af begejstring blev øst ud over os. Vi arbejdede på at oprette profiler på hans mindre kendte forfædre i de næste 45 minutter. Han bad mig om at love ham, at vi kunne fortsætte vores søgen sammen i Colorado. Vi udvekslede kontaktoplysninger, da flyet skulle lande.

Her var vi 9000 meter oppe i luften med en lille enhed på størrelse med min hånd, og ledte efter en mand og kvinde, der var blevet gift for 100 år siden, og som han og familien havde glemt. Ufatteligt! Men vi fandt dem. Familier blev forbundet. Historier blev husket. Der blev følt taknemmelighed for teknologien og værktøjerne. Det var intet mindre end et mirakel.

Jonathan Petty er fra Colorado i USA

Omringet af ny familie

Billede
women hugging

ILLUSTRATIONER: joshua dennis; Baggrundsbilleder: Mobiltelefon fra Getty Images

Maria havde ikke været så aktiv i mere end 20 år. Nogle måneder forinden havde vi tilbragt nogle timer med hende hjemme hos os, og søgt efter hendes familie i folketællinger og andre optegnelser. På et tidspunkt brast hun i tårer og sagde: »Jeg har lært mere om min familie på to timer, end jeg har vidst hele mit liv!«

Da vi skulle til at tage afsked, viste vi hende funktionen »Relatives around me« på FamilyTree appen. Det viste sig, at både min mand og jeg var fjernt beslægtet med Maria. Så brast hun i tårer igen og sagde, at hun havde tænkt, at hun var alene. Hun havde ingen anelse om, at hun havde familie i området. Nogle få uger senere mødtes Maria med vores biskop. Nu arbejder hun på at kunne komme i templet, og hun har mødt mange »nye« fætre og kusiner i vores menighed!

Carol Riner Everett er fra North Carolina i USA

Opskrift på omsorg

Ashley, en søster jeg drager omsorg for, og jeg har begge kogebøger fra vores bedstemødre. Hendes stammer fra hendes oldemor, og min har jeg samlet, da jeg arvede min farmors opskriftskasse, da hun døde.

Ashley og jeg valgte begge en opskrift fra vores kogebøger, og vi mødtes efter arbejde en aften for at prøve dem. Hun valgte en opskrift på en blondie dessert, så den lavede vi først og satte i ovnen. Jeg havde valgt en »pink chip dip« – som var en klassiker til familien Greenwoods sammenkomster. Ashleys datter Alice hjalp os med at prøvesmage maden. Da Ashley ikke syntes, at hendes børn skulle spise hele kagen, skar hun den ud og afleverede den hos de søstre, hun drager omsorg for.

Det jeg bedst kunne lide ved vores opskriftaften var, at mens vi lavede mad og bagte, talte vi om alle de regulære omsorgsemner – det vi kæmpede med. Men vi talte også om vores bedstemødre og mødre, som vi begge var meget knyttet til.

Jenifer Greenwood er fra Utah i USA

Specifikke måder at hjælpe på

Slægtshistorie kan åbne muligheder for at drage omsorg, når der ellers virker helt lukket. Her er et par idéer, I kan prøve af.

  • Hjælp dem med at uploade billeder på FamilySearch.

  • Hjælp dem med at optage og uploade lydoptagelser med familiehistorier, især nogle der passer med billeder.

  • Lav et viftediagram eller et andet slægtshistorisk dokument, I kan udskrive og give som gave.

  • Lær dem, hvordan man fører sin egen historie ved at skrive dagbog på en måde, de kan lide. Lyddagbog? Fotodagbog? Videoklip? Der er mange muligheder for dem, der ikke foretrækker den traditionelle dagbog.

  • Tag til templet sammen for at udføre ordinancer for jeres forfædre. Eller tilbyd at udføre ordinancer for deres aner, hvis de har flere navne, end de selv kan klare.

  • Kom sammen for at dele familietraditioner.

  • Tag et kursus i slægtsforskning sammen.

Udskriv