2020
Han ønsker, jeg skal være lykkelig
Februar 2020


Han ønsker, jeg skal være lykkelig

illustration of lungs

Billede fra Getty Images

Da jeg i al hast blev ført til skadestuen, fordi begge mine lunger var klappet sammen, troede jeg, at det blev enden på mit liv. Jeg var endnu ikke klar, hverken følelsesmæssigt eller åndeligt, på enden, men min krop sagde stop. Det var svært for min familie at se mig i den tilstand, men de forblev stærke, og jeg blev velsignet med at overleve.

Men kampen sluttede ikke der. Siden da har jeg måtte leve med kun en lunge og en krum rygsøjle. Hver dag er smertefuld og svær. Engang tænkte jeg, at det var bedre, hvis jeg bare døde frem for at blive ved med at have ondt. Jeg følte mig svag, ikke kun fysisk, men også mentalt og åndeligt. Jeg mistede håbet og min selvtillid. Jeg begyndte at støde de mennesker i mit liv fra mig, som var opmuntrende. Men min familie opgav mig aldrig. De elskede mig og tog sig af mig, og mine venner fortsatte med at støtte mig. Alligevel følte jeg stadig, at min fremtid ikke ville blive så lys, som jeg havde forestillet mig.

En aften sad jeg noget nedtrykt for mig selv. Jeg afgjorde, at jeg havde brug for at læse min patriarkalske velsignelse. Tårerne vældede frem i det øjeblik, jeg læste første linje, »vor himmelske Fader bekymrer sig for dig og elsker dig. Han ønsker, at du skal være lykkelig i dette liv.«

I det øjeblik indså jeg, at vor himmelske Fader virkelig har en meget lys fremtid i vente for mig og vidunderlige velsignelser, jeg kan se frem til, så længe jeg går ad den sti, han ønsker, at jeg følger.

Vor Fader i himlen vidste, at vi alle ville komme til at kæmpe, så han sendte sin Søn, Jesus Kristus, for at lide for og trøste os. Så stor en kærlighed har de til os. Jeg kæmper måske stadig hver eneste dag i mit liv her på jorden, men jeg ved, at deres kærlighed til mig altid vil være der, og alle deres løfter vil blive opfyldt, hvis jeg følger dem.