2020
Perspektiv i mørke og triste tider
Februar 2020


Unge voksne

Perspektiv i mørke og triste tider

young adult smiling under umbrella

Fotografi: Getty Images

Vi har alle haft tunge og triste dage, hvor vi følte, at ingenting gik rigtigt. I sådanne stunder kan vi spørge: »Hvorfor mig? Hvorfor nu? Hvordan skal jeg dog klare det her?« Heldigvis er vi ikke ladt alene i stikken. Vi kan regne med vor himmelske Faders kærlige vejledning.

Da jeg var yngre, plejede jeg at klage og brokke mig over den modgang, jeg mødte – indtil der skete noget, der påvirkede mit liv for altid: Jeg kom ud for en ulykke, hvor jeg desværre mistede fingrene på min venstre hånd. Selvom det var en svær prøve, lærte den oplevelse mig at stole på vor himmelske Fader. Og på trods af alting, lærte jeg at være optimistisk, taknemmelig og aldrig at give op. Noget i mig ændrede sig totalt, og jeg følte, hvordan vor himmelske Fader rækker sin kærlighed til os og leder os igennem alle de svære ting, vi møder på livets vej. I kan læse min historie i den digitale udgave af dette nummer.

I sin artikel på side 44, minder Julieta os også om, at vi kan være glade, selv midt i altfortærende ild og se fremtiden i møde med tro. I en kun digitalt artikel minder Lydia os om at se efter formålet med vores prøvelser. Prøvelser er til for at hjælpe os til at blive vor himmelske Fader lig. Og på side 48 bærer Brixton vidnesbyrd om, at selvom Frelseren kan hele vores sår, deriblandt mentale udfordringer, er det sommetider nødvendigt – og helt sikkert okay – at række ud efter andres hjælp.

Jeg ved af hele mit hjerte, at enhver vanskelighed – enhver mørk og dyster stund i vores liv – kan lede hen mod et helligt formål, og at det formål er at forædle og forandre os, så vi en dag i sidste ende kan blive fuldkommen som vor himmelske Fader.

Kærlig hilsen

Jennifer