Kun digitalt: Unge Voksne
Til missionærer, der kæmper med dårligt psykisk helbred
To unge voksne fortæller om, hvordan de arbejdede sig igennem deres dårlige psykiske helbred på deres mission.
En fuldtidsmission kan være en vidunderlig kilde til velsignelser – både for missionæren og dem, de hjælper. Som ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:
»Jeg ved, at en mission vil medføre ekstraordinære velsignelser for dig nu og i hele dit liv …
Jeg vidner om, at en hengiven fuldtidsmission er en kilde til stor glæde og rige velsignelser« (»Tiden er inde til at tage på mission!«, Liahona, maj 2006, s. 90).
Men en mission kan også være en uventet svær oplevelse. Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) sagde: »Missionering er vanskeligt. Det sætter ens energi på en hård prøve, man må anstrenge sig til det yderste og gøre sit bedste … Intet andet arbejde kræver mere tid eller større hengivenhed eller megen offervilje og inderlig bøn« (se »For at alle må høre«, Stjernen, juli 1995, s. 49). Som missionær bruger man hele dagen med en, som man enten kommer eller ikke kommer godt ud af det med, man møder afvisning og modstand alle vegne, og man nyder ikke hjemmets daglige komfort eller ens nære og kæres hjælp til at komme igennem. Alle disse faktorer kan trække store veksler på ens mentale og følelsesmæssige helbred som fuldtidsmissionær.
Ikke to sind er helt ens, så kæmper I med noget, så søg råd hos vor himmelske Fader, jeres missionspræsident eller din makker for at finde løsninger, der virker for jer. Her bringer vi to unge voksnes beretninger om, hvordan de kæmpede med angst og depression, mens de tjente som fuldtidsmissionærer.
Lige inden jeg tog på mission i Pennsylvania i USA, begyndte jeg at opleve angst. Mine planer om mission blev sat på pause, mens jeg arbejdede på at finde ud af, hvad jeg følte. Min missionspræsident ønskede, at jeg havde det godt mentalt, for missioner kan fremprovokere en masse stress og angst.
Jeg arbejdede med mit mentale helbred og tog så på mission, efter jeg havde fået grønt lys fra en terapeut.
Alt gik godt, indtil jeg kom til mit tredje område. Lige fra ikke at komme godt ud af det med min makker til at kæmpe med at finde folk at undervise tog min angst til i en sådan grad, at jeg knapt kunne komme ud af min seng om morgenen. Jeg havde øjeblikke, hvor jeg var så ramt af angst, at jeg dårligt kunne trække vejret, og jeg oplevede lejlighedsvist depression. Til sidst søgte jeg råd hos min missionspræsident, der kærligt foreslog, at jeg talte med missionens konsulenter. Det hjalp at tale med dem, men det løste ikke problemet helt.
Det, der fik mig tilbage på sporet, var de redskaber og de øvelser, jeg havde fået i min terapi. Jeg brugte dem til at opretholde mit mentale helbred. Det fjernede ikke min angst helt, men den blev til at håndtere, så jeg kunne fortsætte med at tjene som missionær.
Her følger nogle tips til, hvordan man håndterer angst på sin mission:
Fysisk:
Tag vare på jer selv. Det er åndeligt helende at læse sine skrifter og bede, men har I brug for at tage noget tid for jer selv hver dag for at passe på jer selv (det kan være ved spisetid, eller når man gør klar til dagen eller natten), så gør det til en prioritet af hensyn til jeres mentale helbred.
Gør de ting, I holder af at gøre, når I kan. Ja, I tjener Herren, men I er stadig jer! Skriv i jeres dagbog, tegn, syng, lyt til musik, tal med jeres familie og kære på jeres forberedelsesdag, skriv et brev – gør ting, der giver jer fred.
Skriv hver dag fem ting ned, I er taknemmelige for. Den øvelse kan faktisk hjælpe jeres hjerne til at få det bedre.
Overvej at tage lægeordineret medicin, hvis det er nødvendigt.
Lad jeres kammerat vide, at I kæmper med noget, og hvad de kan gøre for at hjælpe jer.
Lav yoga, meditation eller mindfulness under jeres træning morgen eller aften.
Tal med en terapeut, hvis I har brug for det.
Åndeligt/mentalt:
Før en »grim« dagbog, hvor I nedfælder alle jeres negative tanker, følelser og angst, men dvæl ikke ved dem. Formålet er at få sat ord på de følelser og komme videre. Sommetider hjælper det at krølle eller rive siden af, efter I har beskrevet jeres følelser, det kan være symbolsk for at lade disse negative tanker og følelser fare.
Bed om en præstedømmevelsignelse, når I har brug for ekstra styrke.
Læs ofte jeres patriarkalske velsignelse.
Fokuser på jeres styrker, ikke jeres svagheder.
Byd de negative tanker modstand. Læs hæftet »Adjusting to Missionary Life« for at finde mere hjælp.
Læs og tænk over generalkonferencetaler, særligt dem med fokus på mentalt helbred, som søster Reyna I. Aburtos »Gennem skyer og solskin, Herre, bliv hos mig!« (Liahona, nov. 2019, s. 57-59) og ældste Jeffrey R. Holland, »Som et kar, der kastes bort« (Liahona, nov. 2013, s. 40-42).
Læs skrifterne og tænk over, hvordan profeter og missionærer fandt styrke og tro, når de mødte modgang.
Disse små og enkle øvelser havde stor virkning for min evne til at tjene Herren af hele mit hjerte, kraft, sind og styrke. At man kæmper med sit mentale helbred er ikke noget at skamme sig over, og der er altid håb om igennem Jesus Kristus at finde styrke, håb og helbredelse. Vor himmelske Fader har givet os mange redskaber til at holde vores sind, legeme og ånd sund og rask. Vi må bare være villige til at bruge dem.
Faith Ferguson er fra Idaho i USA
Første gang jeg stod ansigt til ansigt med en depression var hen mod slutningen af min mission i Sydafrika. Jeg følte mig mærkelig ulykkelig. Jeg var trist til mode, led af sortsyn og min tro var rystet. Oven i det hele havde min mor det ikke godt, og der var andre udfordringer i min familie. Jeg lod som om, det hele var i orden, men det var det ikke. Det ene øjeblik kunne jeg håndtere alle typer pres ganske fint, og det næste var jeg ved at bryde sammen. Mine tanker brød mig ned, og alt syntes at gå mig imod.
Jeg var følelsesmæssigt og mentalt drænet, så jeg besluttede mig for at faste og bede om vejledning. Som resultat modtog jeg tre specifikke tilskyndelser:
Den første var at tale med min missionspræsident. Da jeg endelig åbnede op for mine problemer, hjalp det mig til at få det bedre og vide, at jeg ikke var alene.
For det andet fik jeg en tilskyndelse af, at jeg ville blive hjulpet igennem dette ved at lære om Jesus Kristus. Da jeg studerede om vor himmelske Fader og Frelseren, stod det klart for mig, at de kendte min smerte og følte min sorg. Jeg stolede på, at de ville styrke mig, når jeg ingen styrke havde.
Den tredje tilskyndelse kom fra et citat af præsident Gordon B. Hinckley: »Tjeneste er den bedste medicin mod selvmedlidenhed, selviskhed, mismod og ensomhed« (Kirkens præsidenters lærdomme: Gordon B. Hinckley, 2016, s. 201). Da jeg rettede mit blik udad og på at tjene andre, følte jeg med tiden mere glæde, selvtillid og tiltro til vor himmelske Fader.
Jeg kom igennem min mission, men depressionen ramte mig igen under mine første måneder på universitetet. Jeg var lige flyttet fra Zambia til Malaysia, og det var langt væk hjemmefra, og der var ingen venner eller familie i nærheden. Jeg vidste ikke engang, hvor min gren holdt sine møder.
Jeg holdt fast i håbet og følte mig tilskyndet til at faste og bede om vejledning igen. Derfra blev jeg ledt til at blive gode venner med en pige i min klasse, der hjalp mig med at finde den nærmeste gren. Da jeg gik ind i kirkebygningen den første søndag, følte jeg, at Helligånden fjernede en byrde fra mine skuldre. Jeg vidste, at jeg kunne følge de helende trin, jeg havde fulgt på min mission. Igen talte jeg med mine kirkeledere om hjælp, studerede Frelserens liv og lære og fokuserede så på at tjene andre. Jeg fandt mennesker at tale med og rakte ud, hjalp andre i skolen og tog imod et kald i Kirken.
Jeg lærte så meget om mentalt helbred ved at opleve depression. Vi kan få for travlt til at følge op på os selv eller dem omkring os, men vi er nødt til at åbne os for andre om vores kampe – både for vores egen skyld og for deres. Synd, ensomhed, sorg, skuffelse og hjertesorg kan påvirke os alle emotionelt, mentalt og åndeligt. Noget af det sværeste ved en depression er, at man føler sig langt væk fra Gud.
Men vi er aldrig alene. Når vi kæmper, kan vi fokusere på at komme til Kristus, for han kan gøre det svage stærkt for os (se Eter 12:27).
Jeg ved, at Gud elsker os, og at vi er hans børn. Hvis vi sætter vores lid til Jesus Kristus og holder hans bud, vil vi blive velsignet og styrket. Takket være ham, kan jeg modtage styrke gennem hans forsoning og fortsat blive velsignet med fred og glæde.
Akasiwa Wamunyima fra Malaysia