Selvom alle familiesituationer er unik på nogle måder, indeholder »Familien: En proklamation til verden« evige principper, der giver os et forbillede at sigte mod, når vi stræber efter at nå vores guddommelige potentiale. Følgende sider indeholder indsigt, der kan hjælpe os til bedre at forstå de inspirerede principper i familieproklamationen. Hvis vi anvender disse principper i vores situation efter vores bedste evne, vil vi blive velsignet, når vi går fremad mod evigt liv.
1. Vi er hver især del af en evig familie med et guddommeligt formål
Uanset hvordan vores jordiske familie ser ud, er vi alle »en elsket søn eller datter af himmelske forældre«, der elsker os. Som en del af denne evige familie er vores guddommelige formål at »udvikle [os] frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere [vores] guddommelige skæbne som arvinger til evigt liv.« (Medmindre der er angivet andet, er alle citater fra »Familien: En proklamation til verden«).
Vi har en guddommelig natur og skæbne
»Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.
Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger« (Rom 8:16-17).
Billede
child with older man
2. Vores jordiske familie hjælper os til at nå vores evige skæbne
Gud gav os familier som hjælp til at lære og udvikle os, når vi stræber efter at »udvikle [os] frem mod fuldkommenhed« og arve evigt liv. »Familien er af afgørende betydning i Skaberens plan,« og selvom ingen familie er fuldkommen, kan Gud hjælpe os til at udvikle os med den familie, vi har.
Min familie var tilstrækkelig til hans formål
Miranda Gaubatz fra Utah i USA
Min familie er ikke det, man ville kalde en »ideel« familie. Min forældre gik fra hinanden, da jeg lige var fyldt 11, så jeg blev opdraget af en hårdtarbejdende, dedikeret enlig mor. Jeg følte, at vi skilte os væsentligt ud ved nadvermødet.
Jeg husker, at jeg som teenager sad under en lektion om »Familien: En proklamation til verden« og blev følelsesladet, da jeg lyttede til en ungdomsleder bære vidnesbyrd om familien og fik mit eget vidnesbyrd om, at min lille familie var guddommeligt accepteret og kunne give mig alt, jeg havde brug for i dette jordiske liv.
Selv med den kundskab gruede jeg for at tage klassen Evige familier, som var et krav, nogle få år senere på Brigham Young University. Jeg ville ikke sidde i klasse efter klasse og høre om min »mindre ideelle« familie. Men min professor indledte vores første klasse med denne udtalelse: »Vi forkynder idealet, men vi lever i virkeligheden og stoler på Frelserens forsoning til at udligne forskellen.
Jeg ved, at familie er afgørende for vor himmelske Faders plan Selv familier, der er mindre ideelle, som jeg oplevede som teenager, kan hjælpe os til at lære og udvikle os. Frelseren selv blev opfostret af en jordisk stedfar. Jeg er så taknemmelig for, at Jesus Kristus kan tage vores »ikke ideelle« familie og gøre dem nok til at opfylde sine formål for os.
Billede
women walking
3. »Familie« kan betyde mere end bare forældre og børn
Der er mange familieforhold, der kan omfatte hellig forvaltning. Brødre, søstre, tanter, onkler, fætre, kusiner, svigerforældre og andre kan have unik indflydelse. »Den øvrige familie bør hjælpe til, når der er behov herfor.« Ved at fremme disse familieforbindelser kan det give den nødvendige støtte og blive et skattet forhold.
I kan velsigne jeres familie i mange roller
Søster Sharon Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab
Skrifterne er fulde af eksempler på retfærdige mænd og kvinder, der gjorde en betydningsfuld forskel for deres udvidede familie. Abraham ændrede Lots liv som hans onkel. Josef af Egypten reddede sine brødre og deres familie. Som voksne velsignede søstrene Maria og Martha hinanden og deres bror, Lazarus. Ruth opretholdt som svigerdatter Naomi og blev derpå evigt velsignet til gengæld af Naomis råd. Elisabeth og Maria støttede hinanden som kusiner gennem de udfordringer, de havde i forbindelse med deres graviditeter. Selv Zoram, der ikke var direkte slægtning, var sådan en trofast støtte til Nefi, at han og hans børn blev adopteret, som om de var familie. Dette bredere syn på familie er så vigtigt for så mange, der har så meget at give, men føler sig afskåret, da de ikke har den kernefamilie, de ønsker.
Billede
people embracing
4. I kan gøre en forskel ved at påbegynde eller gendanne en evig familie
»Hellige ordinancer og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt.« Desværre slutter ægteskaber til tider, familier falder fra hinanden eller leddene i kæden af en evig familie brydes. Gennem disse »hellige ordinancer og pagter« er det »muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed« uanset deres familieomstændigheder. Med Guds hjælp kan det hjælpe jer at indgå og holde hellige pagter efter bedste evne til at skabe, udbedre eller styrke jeres familie, med håb om en dag at forene dem for evigt.
Billede
young married couple
5. Ægteskab er et partnerskab, der kræver tro og bønner
Familieproklamationen bekræfter, at mænd og hustruer er »forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere.« Men det kan være en udfordring faktisk at blive partnere i et ægteskab. Vores opvækst, kultur, uddannelse, økonomiske omstændigheder, erfaring og mere kan påvirke, hvordan vi tilgår forhold og hvordan vi varetager vores familie. Proklamationen lærer os, at »vellykkede ægteskaber og familier« skabes gennem tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed og andre principper, når vi rådfører os og arbejder sammen for at imødekomme vores individuelle situation.
Billede
father watching child
6. Potentialet for forældreskab er en del af Guds plan for at blive som ham
En af de måder, hvorpå vi kan blive mere som vores himmelske forældre er ved selv at opleve forældreskab. »Den første befaling, som Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for som ægtemand og hustru at blive forældre.« Selvom det at blive gift og få børn ikke altid sker i henhold til vores plan, betyder det ikke, at det ikke er en del af Guds plan. For mange af os er forberedelse i tro og at vente på Herren en vigtig del af det at blive.
Infertilitet og vores menighedsfamilie
John McMullin fra Alberta i Canada
Min hustru Gennie og jeg har altid ønsket os mange børn. Altid. Men efter et års forsøg, opfyldte vi den medicinske definition på infertilitet.
Til at starte med bad vi en masse. Hver aften ville vi holde i hånd og bede vor himmelske Fader om at velsigne os med det barn, vi havde forberedt os på hele livet. Vi fastede hver måned, sommetider oftere. Hver måned, hvor vi ikke blev gravide, var endnu hårdere, Der var ikke alene intet barn, vi kunne elske, det lod til, at der ikke var noget svar på vores bønner. Det føltes som om, at Gud havde hørt os bede om det, vi havde ønsket hele vore liv, og han havde sagt nej.
Vi begyndte at betvivle vores værdighed. Det var nemt at tro, at han havde beholdt sine åndelige børn til at blive født ind i mere trofaste husstande.
Det blev svært at komme i kirke. Det var svært at høre om, hvordan andres bønner var blevet besvaret, og hvor meget vor himmelske Fader elskede dem.
To ting holdt os fast. For det første havde vi indgået pagter med Herren og hinanden, da vi blev beseglet i templet. Vi hørte sammen, og vi var begge fast besluttede på at være sammen både nu og i evigheden.
Det andet var vores menighedsfamilie. Vi var velsignede ved at have ledere, der personligt kendte til barnløshed. Gennie havde en omsorgsgivende søster, der også havde oplevet infertilitet og talte åbent om vanskelighederne ved at være barnløs i Kirken. Vi kæmpede, men vi vidste, at andre i vores kirkesamfund havde kæmpet den samme kamp.
Vi har stadig ikke mange svar. Vi har stadig ikke børn, selv efter at have opsøgt lægehjælp. Vi kender ikke vor himmelske Faders årsager, men fordi vi har vores pagter, og fordi vi har vores menighedsfamilie, der har accepteret og støttet os, har vi haft tid til at udvikle mere tålmodighed og tro (se Hebr 12:12-13).
Vi ser frem til at være forældre. Og mens vi venter på den lykkelige dag, har vi et sted at høre til i denne kirke.
Billede
young children
7. Kraften til at skabe liv er givet og bevogtet af Gud
I proklamationen bekræfter apostlene »livets hellighed«. Fordi liv er helligt, har Gud giver befalinger angående det at give og tage liv. Hvordan vi respekterer den kraft har vidtrækkende virkninger for godt eller ondt for os selv og andre.
Billede
woman hugging child
8. En forælders ansvar er Gudgivet
Gud har som hjælp til at blive mere som ham både givet os mange muligheder og ansvaret som forældre. Vi er ansvarlige over for ham »for udførelsen af disse pligter.« Men vi kan også regne med hans hjælp i vores søgen efter lykke og succes i ægteskabet og familielivet, når vi stræber efter at opdrage vores børn i kærlighed og retfærdighed og støtte dem i deres udfordringer.
Billede
couple holding hands
9. Vi kan forsvare Guds plan for sin familie
Fra før verdens begyndelse har det været vores rolle at støtte Faderens plan for sin familie og forsvare den mod opløsning indefra og angreb udefra. »Vi opfordrer ansvarlige borgere og offentlige ansatte overalt til at fremme de skridt, der har til hensigt at bevare og styrke familien.« Forstå hvorfor og hvordan den er afgørende.