2020
Frelseren kender jeres smerte
September 2020


Unge voksne

Frelseren kender jeres smerte

young adult reading scriptures by the beach

Foto: Ashlee Larsen

Under vores rejse på jorden, vil de fleste af os på et vist tidspunkt blive udbrændte af stress, lide af angst, møde tristhedens grå skyer eller (som i mit tilfælde) stivne i depressionens tåge. De følelser oplever mange på den sti, der fører til grønne bakker og solskin, og de kan let give os en følelse af håbløshed.

Mentale problemer kan komme, når man mindst venter det. Når man tjener som missionær og fokuserer så meget på andre, at man glemmer sig selv. Når man har et lille barn og føler, at man burde være den lykkeligste person i verden, men man bare ikke er det. Når man mister en af sine kære og knapt kan forestille sig et liv uden dem. Eller tilmed når alt synes at gå godt, men man har en overvældende følelse af, at man ikke har det godt.

Det er på de tidspunkter, at vi har brug for at fylde vores liv med freden i Jesu Kristi evigtvarende kærlighed. Vor Frelser er der altid, selv når vi føler os forladte eller fortabte. Han har følt jeres smerte og ved, hvordan han skal hjælpe.

Vær ikke bange for at række ud. En del af vor himmelske Faders plan er, at vi elsker og tager os af hinanden (se Mosi 18:21). Og det er det, som denne måneds afsnit handler om – at overvinde problemer med det mentale helbred ved at række ud til andre og især til Frelseren.

I er elskede.

Fra en, der stadig kæmper og stadig holder ud

Emilia Brändh