2020
Tretrinsvejledning til at bevare sit mentale helbred
September 2020


Unge voksne

En tretrinsvejledning til at bevare sit mentale helbred

Stress, depression og angst kan krybe ind under huden på os på alle tidspunkter. Her er tre råd til, hvordan man bevarer et godt mentalt helbred.

different faces

Som terapeut med mere end 30 års erfaring, bliver jeg ofte forbløffet over menneskers evne til at møde og overvinde udfordringer. Vi lever i svære tider. Og stress, depression og angst kan ofte krybe ind under huden på os, især på tider i livet, der er så usikre som ens ungdomsår. Disse besværligheder kan sommetider gøre os forvirrede og få os til at tvivle på vores evne til at håndtere dem og komme videre i livet.

Men jeg har lært, at når vi tager os tid til at passe vores mentale helbred, kan vi blive stærkere og mere modstandsdygtige, når vi møder udfordringer. Der er meget, vi kan gøre for os selv for at øge vores mentale kapacitet, så vi bedre kan styre udenom forhindringer (og også nyde de gode tider!) Her er blot tre fokusområder, der kan hjælpe jer med holde jer mentalt og følelsesmæssigt i topform.

Undervurder ikke kraften ved de små og enkle åndelige ting

De små åndelige ting, I kan gøre hver dag for at komme vor himmelske Fader nærmere, opbygger så meget mere kraft i jer til at bevare jeres mentale helbred, end I tror (se Alma 37:6-7). Åndelige vaner får ikke nødvendigvis udfordringerne til at gå væk, men de kan give en den styrke, mentale klarhed, det evige perspektiv og håb og mod, man behøver for at komme videre.

Jeg siger ofte til mine klienter, at de skal gøre det »daglige«. Det omfatter meningsfuld daglig bøn, studium af skriften, tjeneste i sine kirkekaldelser eller ansvar, komme i kirke ugentligt og tage ofte til templet og at stræbe efter at følge Helligåndens tilskyndelser.

Jeg har set de små og enkle åndelige vaner transformere folks evne til at håndtere og overkomme udfordringer på forunderlig måde. Når mine klienter forpligter sig til at gøre disse små åndelige vaner vedvarende, føler de, at Frelserens kraft i større grad tilflyder dem. Jeg har set den kraft øge deres åndelige og mentale styrke. Og det gør en stor forskel i deres evne til at finde glæde og fokusere på det, der virkelig betyder noget.

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet om dette ved at sige: »Det åndelige mønster med, at der med små og enkle ting udvirkes store ting, frembringer en fasthed og standhaftighed, dybere hengivenhed og en mere fuldstændig omvendelse til Herren Jesus Kristus og hans evangelium.«1

Tillad ikke følelser af utilstrækkelighed eller usikkerhed at afholde jer fra at gøre de små åndelige ting i oprigtig hensigt (se Moro 10:4). Hvis I tror, eller I blot har ønsket om at tro (se Alma 32:27), at disse åndelige vaner kan give jer styrke, helbredelse, fred og håb, så vil de.

woman writing in a journal

Husk at udøve egenomsorg

Vi har alle hørt om det evangeliske princip selvhjulpenhed og selvstændighed. De fleste gange taler vi om dette i forbindelse med økonomiske eller timelige behov. Men en af de vigtigste dele ved dette begreb er den følelsesmæssige selvhjulpenhed – egenomsorgen – der er så afgørende for at bevare et godt mentalt helbred.

Når vi gør så meget for andre, hvorfor er det så så svært for mange af os at sørge for tid til os selv? Jeg tænker sommetider på ideen med at tage os tid til os selv virker selvisk eller som spild af tid. Men intet kunne ligge mere fjernt fra sandheden. Egenomsorg er ikke selvisk! Hvis vi ikke drager omsorg for os selv, hvordan kan vi da have noget tilbage at dele med andre?

Egenomsorg begynder med at blive bevidst om sine egne behov, og hvor meget man kan give. Erkendelse, forståelse og accept af det, man føler, er vigtigt for at afdække, hvad ens behov er. Her er nogle fremgangsmåder for egenomsorg, der kan opfylde nogle af jeres mentale og følelsesmæssige behov:

  • Pas på jeres legeme ved at spise sundt, få søvn nok og træne regelmæssigt.

  • Udvikl forhold med mennesker I kan tale med og dele jeres bekymringer og glæder med.

  • Søg lødig underholdning, hobbyer og aktiviteter, der giver jer glæde og meningsfuldhed.

  • Før dagbog for at udtrykke jeres følelser og organisere jeres tanker.

  • Brug tid udendørs.

  • Sæt sunde grænser og sig nej, når I allerede har for meget i gang.

  • Øv jer på taknemmelighed. At være taknemmelige modvirker, at vi får ondt af os selv eller bebrejder andre for vores ulyksalighed. Prøv hver dag at skrive tre ting ned, som I er taknemmelige for, når dagen går på hæld.

  • Skift negative tanker og negativ indre dialog ud med noget positivt.

  • Husk, hvem I er – et guddommeligt barn af himmelske forældre. I elskes og støttes af så mange i himlen og på jorden.

  • Brug mindre tid på de sociale medier (eller undgå dem helt og aldeles).

  • Tilgiv jer selv og andre. At bære nag eller ruge over tidligere fejltrin lægger blot en unødvendig byrde på jeres skuldre.

Vær ydmyge og bed om hjælp

Det har aldrig været meningen, at nogen af os skulle klare sig igennem dette jordeliv på egen hånd. Selvom I er selvstændige, så er forbindelse til andre afgørende for at pleje sit mentale helbred og sine følelsesmæssige behov. Og vi har forældre, andre medlemmer af familien, venner, kirkeledere og vor himmelske Fader, Jesus Kristus og Helligånden til at råde, vejlede og hjælpe os på vores vej. Brug et øjeblik på at gennemgå jeres nuværende sociale netværk. Spørg jer selv:

  • Har I et sundt forhold til andre?

  • Kunne I bruge mere støtte fra andre?

  • Skubber I mennesker væk? Eller er I i stand til at bede om hjælp, når I har brug for den?

De fleste gange er vi nødt til at vide, at folk kæmper med noget for at hjælpe dem. Vær ikke bange, flove eller tøvende med at søge hjælp, når I har brug for den, hvad enten det er at betro sig til nogle om jeres bekymringer eller at bede nogle om hjælp. Det kræver helt bestemt mod og ydmyghed at indrømme, at man har brug for hjælp. Men vor himmelske Fader velsigner os ofte gennem andre, når vi lukker dem ind og tillader dem at være der for os.

Sand følelsesmæssig selvstændighed begynder med, at man kender sine begrænsninger og søger andres hjælp der, hvor man selv kommer til kort. Udover venner og familie kan kirkeledere også give jer råd, vejledning og håb, når I står i behov for det. Hvis I kunne have godt af professionel rådgivning eller lægehjælp for at rette op på jeres mentale helbred, kan jeres biskop også henvise jer til kvalificerede terapeuter.

Som I desværre godt ved, lever vi i udfordrende tider. Men vi lever også i den bedste tid, fordi Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet! Vi har viden om frelsesplanen, og vi har så mange redskaber, der kan hjælpe os til opleve glæde, håb og fred, uanset hvad vores situation er. Og bruger vi de redskaber, vil de hjælpe os tilbage til vor himmelske Fader.

Note

  1. David A. Bednar, »By Small and Simple Things Are Great Things Brought to Pass«, kvindekonference på Brigham Young University, 29. apr. 2011, womensconference.byu.edu.