Jeg vælger at blive. Sådan kan I hjælpe nogle andre til også at blive

Shantelle Avery

Jeg har kæmpet med depression og selvmordstanker. Og her er noget af det, som virkelig har hjulpet mig til at blive.

Fjorten gange.

Er det antal gange, hvor noget i min hjerne har slået klik og fået mig til at tænke, at jeg ikke kunne mere. Alle gangene har været smertefulde og alligevel også fyldt med livreddende mirakler.

Et af de mest almindelige spørgsmål, folk stiller, når de finder ud af min kamp, er: »Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?« I et forsøg på at besvare det spørgsmål og hjælpe andre i deres indsats for at drage omsorg, deler jeg denne liste over de 14 mest nyttige ting, som folk har gjort for mig, og som har givet mig styrke til at blive.

Tjek deres umiddelbare sikkerhed Når jeg har bedt om hjælp, har folk været hurtige til at stille spørgsmål som: »Er du alene lige nu?« »Tænker du på at skade dig selv?« »Må jeg komme og tale med dig?« Disse spørgsmål gør, at de kan vurdere, hvad der foregår, og afgøre, om de er nødt til at gribe ind.
Sørg for, at de ikke er alene. Ensomhed får kun tankerne og følelser til at blive værre, og til sidst er de ikke til at bære. I mine svage stunder har familie og venner trådt til, enten ved at komme hjem til mig, hvor de sad med mig, eller ved at hente mig hjem til dem.
Udtryk kærlighed. De tre enkle ord »jeg elsker dig,« siger »jeg har brug for dig, og ønsker at du bliver. Hvis du forsvinder, bliver jeg ked af det, så vær sød at hænge i.« Disse ord giver mig mod og styrke til at holde ud.
Lov dem, at det bliver bedre. I mine mørkeste stunder er jeg helt blændet af depression. Minder nogle mig om, at der er håb; at det, jeg føler i det øjeblik, ikke er sådan, jeg vil føle det for evigt, så får jeg igen noget at holde fast i. Jeg kan ikke forstå, at der er mulighed for at noget bliver bedre, men jeg kan stole på en andens håb.
Giv et knus. Den slags fysisk kontakt trøster straks mit modløse hjerte. Jeg føler mig tryg i nogles arme og den overvældende sorg og frygt forsvinder for et øjeblik.
Hjælp dem med deres fysiske behov. Når alting i min verden synes at gå i stykker, så er det svært at varetage mine basale behov. Min mand laver mad til mig, minder mig om at drikke vand og hjælper mig med at gøre, hvad er er nødvendigt for at få en god nats søvn. Disse basale behov er direkte knyttet til at sørge for sit mentale helbred.
Gentag: »Jeg holder ikke op med at elske dig. Du er ikke en byrde for mig.« I de sværeste stunder kan jeg ikke høre tit nok, at jeg ikke mister alle omkring mig ved at bede om hjælp.
Stå til rådighed for en snak og et lyttende øre. Når jeg er omringet af mørke, hvirvler der millioner af tanker rundt i mit hoved. Sommetider hjælper det at snakke mig til at se, at de tanker ikke er rationelle. Andre gange er det i andres svar, at jeg finder klarhed og fred.
Mind dem om, at de blot må tage tingene en dag ad gangen og eller et minut ad gangen. Når jeg er dybt deprimeret, kan jeg ikke være i nuet, uanset hvor meget jeg prøver. Alt, jeg skal gøre i fremtiden, dukker op i mit sind lige på en gang. Når nogle minder mig om at slippe alt det, tager det noget af stressen af.
Få dem til at love jer, at de bliver og vil fortsætte med at hjælpe. Løfter rummer styrke. At sige »jeg lover, at jeg ikke gør noget« højt giver utrolig styrke. Det er helt ærligt at sige de ord i de sværeste stunder, men når jeg en gang har fået dem over læberne, så ved jeg, at jeg må holde dem. Jeg ved, at jeg ikke kan bryde mit løfte.
Hjælp dem med at få den fysiske, følelsesmæssige, professionelle og åndelige hjælp, de har brug for, deriblandt at få en præstedømmevelsignelse, et møde med biskoppen, en aftale med lægen eller en terapeut eller komme på hospitalet, om fornødent.
Udtryk jeres tillid til dem. Nogle sagde engang til mig: »Du har været længst nede flere gange før, og hver gang er du kommet op igen. Du kan gøre det igen.« En anden ven sagde: »Du gør ikke noget dumt. Du har styr på det.« Deres tillid giver mig kraft. Den hjælper mig til at indse, at jeg er stærkere end depressionen.
Mind dem om, at I ville blive kede af det, hvis de ikke var der. Det hjælper mig til at tænke udover mig selv og huske dem, jeg elsker mest, og hvor sårede de ville blive, hvis jeg var væk.
Hjælp dem til at indse, at det er muligt at blive helbredt. Noget af det mest trøstende, nogle nogensinde har sagt til mig var: »Du er ikke for langt ude. Du kan ikke komme for langt ud, hvis du stadig er her.« Det tænker jeg ofte på nu, især når løgnene i mit hoved siger, at jeg er for ødelagt til at blive helet.

Selv om de seneste par år har prøvet min tro og min sjæl til det yderste, har jeg også set mirakler. Mit liv er blevet ændret af de utallige, gode eksempler jeg har set på dem, der »sørge[r] med dem, der sørger … og trøste[r] dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:9). Jeg har opnået medfølelse og forståelse i takt med, at mine øjne er blevet åbnet for andres udfordringer, og jeg er blevet knyttet til deres knuste hjerter på smukke måder. Jeg finder håb i søster Reyna I. Aburtos ord: »Jeg bærer vidnesbyrd om, at Herren ›gennem skyer og solskin‹ vil blive hos os, at vores ›trængsler [kan blive] opslugt i glæden over Kristus‹, og at ›det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre‹« (»Gennem skyer og solskin, Herre, bliv hos mig!«, Liahona, nov. 2019, s. 59).

Jeg har set Jesu Kristi helende kraft virke i mit liv, det giver mig styrke til at holde ud og evnen til at finde helbredelse. I kan være en af dem, der hjælper andre med at finde styrke til at blive.