Kom og følg mig: Mormons Bog
Hvordan kan vi høre Guds røst?
14.-20. september
Lige inden Frelseren kom og betjente nefitterne efter sin opstandelse, hørte nefitterne vor himmelske Faders stemme præsentere Jesus Kristus således: »Se, min elskede Søn, i hvem jeg har velbehag« (3 Ne 11:7). Nefitternes erfaring lærer os en masse om, hvordan vi kan høre Guds stemme igennem Helligånden i vores liv.
Tag til templet
Nefitterne havde samlet sig om templet i landet Overflod (se 3 Ne 11:1). At være på det hellige sted gav dem en mulighed for at høre Guds røst.
Hvordan kan vi forberede os på at komme i templet og høre Guds røst igennem Ånden?
Føl kraften
Til at begynde med hørte nefitterne »en sagte røst«, men »de forstod ikke den røst« (3 Ne 11:3). Røsten »gennemborede … dem, der hørte den, til det inderste« (3 Ne 11:3).
Hvordan kan vi føle kraften i Åndens »sagte susen«? (Se 1 Kong 19:11-12).
Luk ørerne op
Da nefitterne hørte røsten for tredje gang, »åbnede deres ører for at høre den« (3 Ne 11:5). De ydmygede sig og var villige til at lytte.
Hvordan kan vi ydmyge os for at høre Guds røst igennem Ånden?
Vend jer til kilden
Da nefitterne åbnede deres ører, så de »bestandig[t] op mod himlen, hvorfra lyden kom« (3 Ne 11:5-6).