Danna og matematikprøven
Kunne et skriftsted hjælpe Danna med matematik?
»Bed altid, så du kan komme ud af det som sejrherre« (L&P 10:5).
»Danna,« kaldte mamá. »Er du klar til gå i skole? Det er tid til skriften!«
»Kommer!« Danna lagde sin matematikbog i sin kulørte skoletaske og svingede den over skulderen.
Danna og hendes familie lærte et skriftsted udenad hver uge. De øvede sig i at sige det hver dag, inden de tog i skole. Mamá sagde, at det var ligesom at få en ny ven at lære et nyt skriftsted. »Når det én gang ligger i jeres hjerte, har I det, når I har brug for det.«
Danna og hendes yngre søstre stod ved døren og gentog ugens skriftsted. Det var fra Lære og Pagter.
»Bed altid, så du kan komme ud af det som sejrherre,« sagde de i kor.
»Hvad betyder ›komme ud af det som sejrherre?‹« spurgte Dannas søster Tatianna.
»Det betyder, at man kan gøre svære ting!« sagde Danna.
Mamá nikkede. »Når vi beder, vil vor himmelske Fader hjælpe os.«
Danna gentog skriftstedet igen og igen i sit sind, da hun skyndte sig i skole.
Senere den dag stod Dannas lærer foran klassen ved siden af det blå og hvide guatemalanske flag. »Så er det blevet tid til jeres matematikprøve,« sagde señora Morales. Hun begyndte at dele en stak papirer ud.
Danna var glad for matematik. Og hun var god til det! Hun havde læst godt op til prøven, og hun vidste, at hun kunne klare den godt.
Danna greb sin blyant og begyndte på opgaven. Hun havde en god fornemmelse af sine svar. Så kom hun til den sidste opgave. Den var virkelig svær! Hun kunne ikke huske, hvordan man skulle løse den.
Danna følte panikken komme over hende. Hvordan skulle hun gøre sin matematikprøve færdig? Hun greb sin blyant og læste opgaven igennem igen.
Så dukkede der en tanke op. »Bed altid, så du kan komme ud af det som sejrherre …«
Danna tog en dyb indånding. Hun lukkede sine øjne og bad en stille bøn. Vor kære himmelske Fader, vil du ikke godt hjælpe mig med at huske, hvad jeg har lært. Hjælp mig til at klare prøven godt.
Danna så på sit papir igen. Hun så på de opgaver, hun allerede havde løst. Så så hun på den svære igen. Så begyndte hun at komme i tanke om, hvordan den skulle løses! Hendes nervøsitet forsvandt. Hun tog endnu en dyb indånding og begyndte at arbejde.
Efter skole glædede Danna sig til at fortælle sin familie, hvad der var sket.
»Først kunne jeg ikke huske, hvordan man løste nogle af problemerne,« sagde Danna. »Men så tænkte jeg på det skriftsted, vi er ved at lære udenad. Jeg bad en bøn, og vor himmelske Fader hjalp mig.«
»Sådan!« sagde mamá.
»Du kom ud af det som sejrherre!« sagde Tatianna.
Danna grinede. »Ja, det gjorde jeg. Hvad min karakter end bliver, så gjorde jeg mit bedste.« Hun gav mor og Tatianna et stort knus. Hun glædede sig til at se, hvilken skriftstedsven de skulle have i næste uge!