Hej fra Guatemala!
Hej, vi hedder Margo og Paolo!
Vi rejser rundt i verden for at lære om Guds børn. Besøg Guatemala sammen med os!
Guatemala ligger i Mellemamerika. Der er omkring 17 millioner mennesker her og ca. 300.000 medlemmer af Kirken.
Der er 30 vulkaner i Guatemala. Tre af dem er aktive! Denne kom i udbrud i 2015.
Mange mennesker rejser fra sted til sted i farverige busser.
Den farvestrålende quetzal er Guatemalas nationalfugl. »Quetzal« er også navnet for møntenheden i Guatemala!
Denne familie i Guatemala studerer skrifterne sammen. Hvem studerer I skriften sammen med?
Denne dreng hjælper sin familie med at bære brænde.
Det her er forsiden af en Mormons Bog på cakchiquel. Cakchiquel er et af 18 sprog, der tales i Guatemala. Spansk er landets officielle sprog.
Nogle familier i Guatemala bruger pilas – farverige udendørsvaske – til at vaske op og vaske tøj i.
Mød nogle af vores venner fra Guatemala!
Da min mor blev arbejdsløs, hjalp medlemmerne af Kirken os med mad. Det lærte mig, hvordan man deler med andre, der ikke har så meget.
Darwin M. er 9 år og fra Sololá i Guatemala
Vi lærte, at apostlen Paulus forkyndte evangeliet for alle mennesker. Jeg følte, at det var rigtigt at dele Mormons Bog med mine venner. Jeg skrev mit vidnesbyrd i hver bog og gav dem en. Det gjorde mig glad at vide, at de læste den.
Ximena L. er 9 år og fra Sacatepéquez i Guatemala
Er I fra Guatemala? Så skriv til os! Vi vil mægtigt gerne høre fra jer.
Tak, fordi I udforskede Guatemala med os. Vi ses næste gang!