Isaac og templet
Forfatteren bor i Colorado i USA.
Isaac kunne ikke sidde stille. Han så ud ad bilruden. De var på vej hen til bedstemor og bedstefar. De skulle også noget andet ganske særligt.
»Hvornår skal vi se det nye tempel?« spurgte Isaac mor.
»I morgen,« sagde hun.
Isaac smilede.
Endelig nåede Isaac og hans familie frem til bedstemor og bedstefars hus.
Næste morgen kom Isaac i sit søndagstøj. Det var sjovt at komme i det midt på ugen. Isaac spiste morgenmad med sin familie. Så kørte de til åbent hus for templet. De skulle se det indeni, inden templet blev indviet.
»Jeg kan se templet!« sagde Isaac. Han pegede på den hvide bygning med englen Moroni i toppen.
Der lå en kirkebygning lige ved siden af templet. Der gik Isaac og hans familie først ind. De så en video. Nogle hjalp med at få hvide sutter over skoene.
Endelig var det tid til at komme ind i templet. Isaac gik ind igennem templets døre. Han følte sig glad.
Isaac så en masse malerier på væggene. Nogle forestillede mennesker, der bad. Andre forestillede smukke planter og dyr.
Så fik Isaac øje på det billede, han bedst kunne lide. Det var et portræt af Jesus! Jesus stod med udstrakte arme.
»Det ser ud som Jesus vil kramme mig,« hviskede Isaac til far.
»Jesus står altid med åbne arme for dig,« hviskede far tilbage. »Han elsker hver eneste af os.«
Isaac havde en god følelse indeni. Han forestillede sig at gå ved siden af Jesus ind i templet. Han forestillede sig, at Jesus gav ham et kram.
Jesus elsker Isaac. Og Isaac elsker også Jesus!