Historier fra skriften
Jesus besøger det amerikanske kontinent
Læs om det i Helaman 14; 3 Nefi 1; 8-11.
I Mormons Bog underviser en profet ved navn Samuel folk om Jesus. Han sagde, at der ville komme en ny klar stjerne frem på himlen, når Jesus blev født.
Nogle mennesker troede profeten og holdt øje med stjernen. En nat kom den nye stjerne frem på himlen! Det var den nat, hvor Jesus blev født i et land langt derfra.
Årene gik. En dag virkede hele jorden trist. Der var jordskælv og storme. Det var et tegn på, at Jesus var død.
Landet henlå i mørke i tre dage. Så skete der noget vidunderligt. Jesus kom og besøgte nefitterne og lamanitterne. Han var opstået, hvilket betyder, at han levede igen. Han brugte tid på hver enkelt person.
Jesus ved, hvem jeg er. Han kan hjælpe mig i mørke og skræmmende tider. Han er verdens lys!