Hvorfor jeg blev medlem af Kirken
Fra Norge til Danmark
Jeg er født og uddannet i Norge, men flyttede til Danmark pga. arbejde. Da jeg boede i København i 1966, sad jeg en aften i min lejebolig på et kollegie i Colbjørnsens gade. Jeg sad og kiggede i fjernsynet på det, jeg tror, var VM i fodbold. Så bankede det på min dør. Jeg lukkede op. Det var to unge mænd, som talte gebrokkent dansk. De sagde, at de havde et vigtigt budskab og spurgte, om de måtte komme ind. Jeg spurgte, om de var interesserede i fodbold, så kunne de se det på fjernsynet. Det ville de gerne. Vi sad der og så på fodboldkampen, medens de fortalte om Jesu Kristi Kirke og en bog, de kaldte for Mormons Bog. Jeg lyttede med et »halvt øre«, men jeg syntes, det lød spændende. De kom tilbage et par gange og underviste mig yderligere, mens jeg samtidigt begyndte at læse i Mormons bog.
Vidnesbyrd og dåb
På et tidspunkt sagde ældste Sybrowsky, som den ene hed: »Du kan få det bekræftet ved den Helligånd, ifølge Moroni, kap. 10, vers 4 og 5«. Jeg lovede, at det ville jeg prøve. Efter et par forsøg uden resultat, begyndte jeg at studere bogen mere intenst. Så en aften bad jeg igen og følte en meget brændende følelse i brystet, som var meget, meget stærk. Da missionærerne kom næste gang, fortalte jeg dem om min oplevelse. De blev meget glade. Seks uger efter blev jeg neddykket i dåbens vande i København Grens kirkebygning på Priorvej, hvor templet nu ligger. Jens Kristoffersen, som var min grenspræsident, fik mig til at tilmelde mig Festinord i 1967, selvom jeg var over 30 år gammel, men han sagde, at jeg så kunne komme med som leder. Festinord blev afholdt omkring København, og her mødte jeg så Ingegerd, som blev min kone.
Og resten er, som man siger, historie.