2022
Begyndelser og Det Gamle Testamente
Januar 2022


Velkommen til dette nummer

Begyndelser og Det Gamle Testamente

Jesus Christ with stars in background

Kristus og skabelsen af Robert T. Barrett

Det er starten på et nyt år, hvilket synes at være et særligt passende tidspunkt at tænke på begyndelser.

I år vil Det Gamle Testamente og Den Kostelige Perle tage os med på en rundtur til nogle af de mest betydningsfulde og ekstraordinære begyndelser, som menneskeheden har kendt til.

Vi kan lære Jesus Kristus bedre at kende, som var sammen med Faderen »i begyndelsen« (Abraham 4:1). Vi kan læse om verdens skabelse og om begyndelsen på det jordiske liv. Vi kan lære om begyndelsen på omvendelsen, familier, buddene og tempeltjeneste her på jorden. Vi kan studere begyndelsen på hellige pagter, som fortsat former vores liv i dag.

Og hvis vi endnu ikke elsker Det Gamle Testamente, kan dagen i dag markere begyndelsen på en ny sæson med studier og udforskning. På side 12 deler jeg nogle sandheder, som hjalp mig til at blive mere begejstret for denne del af skriften og se dens lærdomme med fornyet energi og målrettethed. På side 42 identificerer præsident Mark L. Pace, hovedpræsident for Søndagsskolen, de store velsignelser, som vi kan modtage, hvis vi er villige til at læse »samvittighedsfuldt og bønsomt«.

Lad os frem for alt huske, at et liv med en ny begyndelse er muligt på grund af Jesus Kristus. I ældste Quentin L. Cooks artikel på side 6 vidner han om, at »alt er aldrig tabt«, fordi vor Frelser venter på os med åbne arme. Gennem hans nåde er vi i stand til at fortsætte den åndelige rejse, som vores gamle forfædre påbegyndte for så mange år siden.

Jeg håber, at dette år bliver fuld af vidunderlige begyndelser for hver enkelt af os!

Marissa Widdison

Redaktør på appen Efterlev evangeliet

view of the earth from space

Jeg er Begyndelsen og Enden, Gud den Almægtige; ved min Enbårne skabte jeg disse ting;ja, i begyndelsen skabte jeg himlen og den jord, hvorpå du står.

Foto fra Adobe Stock