Sidste dages helliges røster
Puden på gulvet
Jeg havde ikke noget imod at hjælpe min mor med at passe huset, men hvorfor fandt jeg altid en pude på gulvet?
I mange år har jeg besøgt min mors hjem for at hjælpe hende med at holde sit hjem. Hun er 80 år gammel og er et trofast medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Min mor har boet alene, siden min far gik bort. Hendes største fornøjelse er at besøge hvert af sine tre børn, tilbringe tid sammen med dem og børnebørnene og lave mad, der kan varme sjælen.
Hver gang jeg besøgte min mors hus for at gøre rent og sikre mig, at alt var i orden, fandt jeg en gammel pude på gulvet. Gang på gang samlede jeg den op og lagde den på en lænestol og beklagede mig over min mors skødesløshed.
Næste gang jeg kom tilbage for at besøge min mor og hjælpe hende, fandt jeg igen puden på gulvet. Jeg sagde aldrig noget til min mor om puden, men en morgen fandt jeg endelig ud af, hvorfor den altid lå på gulvet.
Min mor havde brug for et blødt underlag, som hun kunne knæle og bede på. Hun var en gammel kone, men hendes urokkelige tro fik hende til at knæle ned i bøn hver dag. Hun bad for sine børn og børnebørn. Hun bad for sine venner. Hun bad for dem, der havde mest brug for det. Og hun bad for dem, hun altid havde elsket og i sin høje alder stadig kerede sig meget om.
I dag beklager jeg mig ikke længere, når jeg ser puden på gulvet. Nogle gange knæler jeg endda på dens bløde overflade for at bede til vor himmelske Fader og udtrykke min taknemmelighed for min mors tro og eksempel.