2022
Velsignelser ved at studere Det Gamle Testamente
Januar 2022


Kom og følg mig

Velsignelser ved at studere Det GamleTestamente

Når vi læser kapitlerne og versene i denne gamle bog, vil vi blive styrket åndeligt.

Jesus Christ with stars in background

Jahve er Jesus Kristus. Det Gamle Testamentes profeter profeterede og underviste om Jesus Kristus.

Kristus og skabelsen af Robert T. Barrett

Velkommen til studiet af Det Gamle Testamente i 2022 med ressourcen Kom og følg mig som vejledning! Det Gamle Testamente er en kanon af hellig skrift, der er blevet bevaret ved Guds hånd, som vi kan læse og overveje. Det kan være en velsignelse og vejledning for os i disse sidste dage.

Det Gamle Testamente giver os et 3.500 år stort panorama af tro og hengivenhed fra ca. 4.000 f.Kr. til 500 f.Kr. Der er 39 bøger i Det Gamle Testamente. 1 Mosebog dækker Adams, Enoks, Noas og Abrahams fire uddelinger. De resterende 38 bøger, 2 Mosebog til Malakias, omhandler Moses’ uddeling.

Når vi læser Det Gamle Testamente, vil vi blive bedre bekendt med dets profeter og deres lærdomme. De underviste i Jesu Kristi evangelium. De profeterede og så frem til Messias’ komme. Deres inspirerede lærdomme er bevaret til vor tid.

Når vi læser kapitlerne og versene i Det Gamle Testamente, vil vi blive styrket åndeligt. Helligånden vil henlede vores opmærksomhed på specifikke vers fra skriften, der vil være en styrke for os, når vi ser frem mod Frelserens andet komme.

Et inspirerende spørgsmål

Jeg vil gerne fortælle en historie om, hvordan et enkelt vers fra Det Gamle Testamente har påvirket mig i løbet af mit liv.

I 1974 var jeg 17 år. Jeg nød livet som 3. års studerende på high school. Jeg så frem til min mission. I tidsskriftet Ensign i oktober 1974 læste jeg et stærkt budskab fra præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) med titlen »Når verden engang omvender sig«.1 Jeg har læst det mange gange siden. Den dag i dag inspirerer det mig.

Præsident Kimball præsenterede et globalt perspektiv på Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges vækst i denne uddeling. Han underviste om vores mulighed og ansvar for at bringe evangeliet til hele verden. Præsident Kimball citerede et vers fra 1 Mosebog. Det inspirerede mig dengang, og det har fortsat med at inspirere mig hele mit liv: »Intet er umuligt for Herren!« (1 Mos 18:14, der er planlagt til studium i februar).

Abraham praying

Abraham på Mamres Sletter, af Grant Romney Clawson; fotografi af missionærer: Alicia Cerva; fotografi af jorden: Getty Images

Præsident Kimball gennemgik historien om Abraham og Sara. Sara lo af Herrens løfte om, at hun og Abraham ville få en søn. De var ikke blevet velsignet med børn. De var nu henholdsvis 90 og 100 år gamle. De var langt udover deres fødedygtige år.

»Men Herren sagde til Abraham: ›Hvorfor ler Sara …?‹

Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn« (1 Mos 18:13-14).

Abraham og Sara udøvede tro. Herren holdte sit løfte. Isak blev født. Abraham blev stamfader til folkeslag.

Styrke til at tackle udfordringer

»Intet er umuligt for Herren!« Dette skriftsted i Det Gamle Testamente har styrket mig, når jeg har stået over for livets udfordringer eller bekymringer:

  • Som ny missionær når jeg følte mig overvældet. »Intet er umuligt for Herren!«

  • Da Anne Marie og jeg efter min mission overvejede ægteskab og var nervøse for, hvordan vi skulle betale for mad, husleje og vores uddannelse. »Intet er umuligt for Herren!«

  • Som nygifte, da vi bød børn velkommen og indså livets økonomiske pres. »Intet er umuligt for Herren!«

  • Ved udfordringerne med at tage en kandidatgrad, have en voksende familie og starte en karriere. »Intet er umuligt for Herren!«

  • Da jeg var præsident for Barcelona-missionen i Spanien, henviste Anne Marie og jeg gentagne gange til dette skriftsted, når vi underviste missionærerne. »Intet er umuligt for Herren!« Breve til vores missionærer indeholdt ofte en henvisning til: »Intet er umuligt for Herren!«

Et fundament i skriften

reproduction of stone tablets with Ten Commandments

Moses deler Det Røde Hav, af Robert T. Barrett; Adam og Eva i haven, af Lowell Bruce Bennett; gengivelse af stentavler fra Getty Images; fotografi af templet i San Diego i Californien: Monica Georgina Alvarado Zarate

Dette skriftsted er blot et af mange eksempler på inspirerende vers i Det Gamle Testamente. Jeg er sikker på, at der er mange, der allerede inspirerer jer. Når vi samvittighedsfuldt og bønsomt læser Det Gamle Testamente i år, vil Helligånden henlede vores opmærksomhed på flere specifikke vers, der vil styrke vores omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium.

Det Gamle Testamente indeholder tidløse læresætninger og principper. Det indeholder profetier, der endnu ikke er blevet opfyldt. Det lærer os om, hvor vi kom fra. Og det lærer os om den abrahamske pagt, der stadig gælder i dag.

Det Gamle Testamente udgør et fundament for vores andre skrifter. Jo bedre vi forstår Det Gamle Testamente, jo større forståelse vil vi få af de andre skrifter, fordi dets lærdomme fremgår af de andre skrifter:

  • Under Frelserens tjenestegerning underviste han ved brug af skriftsteder fra Det Gamle Testamente.

  • Lehi og hans familie bar med sig bronzepladerne, som indeholdt skrifterne fra Det Gamle Testamente.

  • Nefi underviste Jakob ved at citere Esajas i Det Gamle Testamente.

  • Under Jesu Kristi besøg hos nefitterne efter sin opstandelse citerede han Esajas og Malakias i Det Gamle Testamente.

beings appearing to Joseph Smith and Oliver Cowdery in Kirtland Temple

Synet i templet i Kirtland, af Gary Smith; Det andet komme, af Harry Anderson

Det Gamle Testamentes profeter og lærdomme er også centrale i budskabet om evangeliets gengivelse i vore dage:

  • Moroni citerede under sine første besøg hos profeten Joseph Smith fra Malakias.

  • Den Kostelige Perle indeholder Abrahams Bog og Moses’ Bog.

  • Moses, Elias og profeten Elias overdrog deres præstedømmenøgler til profeten Joseph Smith i tem-plet i Kirtland.

Hvad er formålet?

Når vi læser bøgerne i Det Gamle Testamente, bør vi overveje, at bøgerne blev valgt, fremhævet og arrangeret på en bestemt måde af en teologisk årsag. Vi kan passende spørge os selv: »Hvorfor blev denne information inkluderet, og hvilket formål tjener den?«

Selvom dele af Det Gamle Testamente til dels kan være svære at forstå, bør vi huske, at de indeholder en rigdom, der ikke bør negligeres. Som Joseph Smith sagde: »Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt som den er rigtigt oversat« (TA 1:8). Vi bliver helt sikkert velsignet ved at studere Guds ord!

Det kan være nyttigt i vores studium af Det Gamle Testamente at se efter temaer og indblik. Vi bør se efter måder, hvorpå vi bedre kan forstå, at Det Gamle Testamentes Gud også er Det Nye Testamentes Gud. Jahve er Jesus Kristus. Hvordan hjælper et studium af Det Gamle Testamente os til at lære vor Frelser bedre at kende?

Andre store temaer, som jeg finder i Det Gamle Testamente, omfatter pagter, hellighed, levende profeter, offer og lydighed, tro og omvendelse, lovprisning af Herren samt Guds suverænitet.

Når vi studerer, bør vi huske, at åbenbaring i de sidste dage giver os en mere fuldstændig forståelse af Det Gamle Testamente. Takket være nutidig åbenbaring ved vi for eksempel, at Det Gamle Testamentes profeter bar Det Melkisedekske Præstedømme, og at profeter i tidligere uddelinger kendte og underviste i Jesu Kristi evangelium.

En profets løfte

I denne uddeling er vi igen velsignede ved at vide, at profeter og apostle kommer med inspirerede lærdomme og råd.

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum introducerede Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier ved oktoberkonferencen 2018.2 Denne ressource har været en stor velsignelse for os alle. De sidste tre år har givet mig nogle af de mest dybsindige og meningsfulde oplevelser med studium af skriften i mit liv. Jeg er sikker på, at der venter os alle lignende velsignelser i 2022.

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at når vi omdanner vores hjem til et tilflugtssted for tro og centrum for evangelisk læring, vil vi modtage fire specifikke velsignelser:

  1. »Med tiden vil jeres sabbatsdag virkelig blive frydefuld.«

  2. »Jeres børn vil blive begejstret over at lære om og efterleve Frelserens lærdomme.«

  3. »Modstanderens indflydelse i jeres liv og i jeres hjem vil aftage.«

  4. »Ændringerne i jeres familie vil blive bemærkelsesværdige og varige.«3

Præsident Nelsons løfter er dybe, og de er sande. Disse velsignelser er blevet en realitet og vil fortsætte i 2022, når vi studerer og lærer af Det Gamle Testamente.

Noter

  1. Se Spencer W. Kimball, »Når verden engang omvender sig«, Den danske Stjerne, sep. 1984, s. 1-6.

  2. Se Quentin L. Cook, »Inderlig og varig omvendelse til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2018, s. 8-12.

  3. Se Russell M. Nelson, »Bliv forbilledlige sidste dages hellige«, Liahona, nov. 2018, s. 113.