2022
Skabelsen
Januar 2022


Kom og følg mig

Skabelsen

Mosebog 1-2, Moses 2-3, Abraham 4-5

Billede
earth with sun and moon

Jorden blev skabt af Jesus Kristus under vor himmelske Faders ledelse, så vi kunne få et sted at bo, lære og bruge vores handlefrihed til at træffe gode valg (se Abr 3:24-26)

Profeten Joseph Smith lærte os, at »skabe … betyder ikke at skabe ud af ingenting; det betyder at organisere, på samme måde som et menneske ville organisere materialer og bygge et skib.«1 Det hebraiske ord for »skabe« betyder at forme, udforme, organisere og formgive (se 1 Mos 1:1; Abr 3:24)

Præsident Russell M. Nelson har forklaret, at »selve den fysiske skabelse skete gradvist gennem bestemte tidsperioder«, ikke kalenderdage. »Uanset om det betegnes som en dag, en tidsperiode eller en tidsalder, var hver fase [af skabelsen] en periode mellem to identificerbare begivenheder – en opdeling af evigheden.«2

Første dag: Lys og mørke

»Gud sagde: ›Der skal være lys!‹«, og han »skilte lyset fra mørket« og skabte dag og nat (se 1 Mos 1:3-5)

Anden dag: Vandene og himmelen

Gud adskilte vandene og himmelen. »Gud sagde: ›Der skal være en hvælving i vandene‹ … Gud kaldte hvælvingen himlen.« (Se 1 Mos 1:6-8.)

Tredje dag: Oceaner og Jorden

»Gud kaldte det tørre land jord, og … vandet … kaldte han hav« (1 Mos 1:10). Jorden var da klar til planteliv (se 1 Mos 1:11-12).

Fjerde dag: Sol og årstider

Gud skabte solen, månen og stjernerne »til at skille dag fra nat« og til at være »tegn til at fastsætte festtider, dage og år« (se 1 Mos 1:14-16).

Femte dag: Levende væsener

Gud skabte »alle slags levende væsener« (1 Mos 1:21). Disse skabninger fik ordre til at formere sig og fylde jorden og havet (se 1 Mos 1:22).

Sjette dag: Adam og Eva

Guds skabelse af liv fortsatte med »jordens vilde dyr«, »kvæg og krybende dyr« (Abraham 4:24-25) Derefter skabte han Adam og Eva »i sit eget legemes billede« (Moses 6:9) og befalede dem at være »frugtbare og talrige, opfyld jorden … og hersk over … alle dyr« (1 Mos 1:28).

Syvende dag: Hviledag

Efter at have fuldendt sit værk hvilede Gud på den syvende dag. »Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte« (1 Mos 2:3).

Gud befalede senere: »Husk sabbatsdagen og hold den hellig« (2 Mos 20:8).

Vi kan gøre sabbatsdagen hellig ved at tage os tid til at gå i kirke, tage nadveren og mindes Frelseren. Herren lærte: »For sandelig, dette er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og til at vise den Højeste din hengivenhed« (L&P 59:10).

På sabbatsdagen er »vores tanker, handlinger og opførsel tegn, som vi giver Gud, og en tegn på vores kærlighed til ham.«3

Noter

  1. Joseph Smith, tale holdt den 7. april 1844, i History, 1838-1856, bind E-1 [1. juli 1843-30. april 1844], side 1973, josephsmithpapers.org.

  2. Se Russell M. Nelson, »Skabelsen«, Liahona, juli 2000, s. 103.

  3. David A. Bednar, »Store og dyrebare løfter,« Liahona, nov. 2017, s. 92; se også Russell M. Nelson, »Sabbaten er frydefuld,« Liahona, maj 2015, s. 130.

Udskriv