Vidnesbyrd fra primarybørn i Københavns Stav
Frederik
Hej, jeg hedder Frederik og er 8 år. Jeg kan rigtig godt lide at høre historier om Jesus, som gør gode gerninger og hjælper andre.
En af mine allermest yndlingshistorier er, når Jesus helbreder en blind mand, så han kan se. Jesus blander noget jord med spyt og smører det på mandens øjne. Bagefter skal manden gå hen til en sø og vaske mudderet væk. Manden tror på, at Jesus kan hjælpe ham, så han gør, som han siger. Manden bliver så glad, da han opdager, at han har fået sit syn.
Jeg har også hørt en historie, hvor en lille pige er død. Hendes far leder efter Kristus, for han tror på, at han kan hjælpe. Faren finder Jesus og beder ham om at hjælpe hans datter. Jesus går hen til huset sammen med faren, og Jesus tager pigen i hånden og siger, at hun ikke er død, men at hun bare sover. Så siger Jesus til pigen, at hun skal vågne, og hun rejser sig op.
Jeg synes, at Jesus kan lave vilde mirakler, og det kan han, fordi han er Jesus Kristus, Guds søn.
Jeg kan følge i Jesu fodspor ved at gøre gode gerninger, selvom jeg ikke kan udføre mirakler.
Jeg får en rar følelse indeni, når jeg er god mod andre og er venlig. Til Halloween var jeg ude at sige slik eller ballade, og jeg samlede en masse slik. Sofie sad derhjemme og lavede eksamen, og hun syntes, at det var rigtig svært. Så jeg gav hende noget af mit slik for at gøre hende glad. Det gav mig en rar følelse inden i at være sød ved min storesøster.
Jeg er glad for, at jeg kan lære at blive mere som Jesus.
Otilia
Til nadvermødeprogrammet i slutningen af november i 2022 blev jeg spurgt, om jeg ville holde en tale om, hvordan jeg gør mig klar til at komme i templet. Her for nogle uger siden var min fætter Caesar og jeg til noget tempelforberedelse på Nitivej, hvor vi mødte 4 andre på vores alder, som også skulle rykke op i unge mænd og unge kvinder efter årsskiftet. Vi talte sammen, fik noget undervisning og vi blev forberedt lidt mere til at skulle rykke op, men specielt til at vi nu selv kunne komme i templet.
Der kom også en, der arbejder i templet, som tog os med ind i tempelhaven, selvom der faktisk var lukket pga. renovering. I tempelhaven fik vi en opgave, vi fik 5 minutter til at gå rundt og finde forskellige ting i haven, der kunne være symboler.
Bagefter talte vi sammen, om de symboler vi hver især havde fundet. Nogle af de symboler vi fandt, var f.eks. i vinduerne der vender ud mod tempelhaven. I dem var der lige som noget mosaik, som forstillede en måne, en stjerne og en sol som kunne symbolisere de 3 herlighedsriger. Jeg fandt også Moroni, som er på de fleste templer. Han stod og truttede i sin trompet. Det kan vi læse i skriften symboliserer begyndelsen af Israels indsamling. Der er et symbol mere, som jeg vil fortælle jer om. På alle templer, der har en Moroni, kigger han i en bestemt retning, han kigger nemlig mod øst,, som er den same retning som solen stiger op i, og det er altsa ikke helt tilfældigt, at han kigger den vej. Det symboliserer nemlig, at Jesus kommer igen ligesom solen også står op igen hver dag.
Da vi talte om symbolerne vi fandt ved templet, kom jeg også til at tænke på, om selve templet symboliserer noget. Så da jeg kom hjem, spurgte jeg mine forældre om templet symboliserede noget. De svarede, at det for dem symboliserede, at vi en dag kan komme tilbage og bo med Gud igen, og at den tid vi er her pa jorden, kan vi komme til templet og være tættere på ham gennem de pagter, vi indgar. I min familie har vi talt meget til familieaften og når vi læser »Kom og følg mig« om morgenen, om templer og de pagter vi indgar i templerne, og hvor heldige vi er, at vi har et tempel her i Danmark. Så det virker helt naturligt for mig, at jeg nu er gammel nok til at kunne komme i templet. Siden jeg var helt lille, har jeg også lært om templet og kirken, og det har givet mig et stort vidnesbyrd om, at evangeliet er sandt og vigtigheden af at komme i templet. Jeg havde mulighed for at kunne komme ind i templet d. 24. januar, et par dage efter at det åbnede igen efter at have været lukket i 3 måneder. Jeg var derinde med min familie og have mulighed for at dele denne dejlige oplevelse med min fætter Caesar, som også var derinde for første gang. Jeg har allerede været i templet flere gange siden, og det er virkelig dejligt bade at være der med ens gode venner fra kirken og med ens familie. Det er sted, hvor jeg kan finde fred og ro og fa en pause fra de problemer, der ellers fylder i min hverdag.
Sophias oplevelse
Jeg havde glædet mig rigtig meget i lang tid til at blive døbt, og da dagen kom var jeg så glad. Jeg følte mig ikke sur eller ked af det. Jeg var ikke irriteret på mine søskende, og jeg vidste at det var fordi, at når man føler Helligånden, så føler man en varm glade indeni.
Da jeg skulle gå ned i vandet for at blive døbt var jeg lidt bange, fordi der var mange mennesker.
Men jeg gjorde det alligevel. Da jeg tog mit første skridt syntes jeg, at det var rigtig mærkeligt at blive våd med tøj pả. Da jeg var helt nede i vandet troede jeg, at jeg ville drukne fordi der var sả meget vand. Men da min far sagde ordene, følte jeg mig ren, og jeg følte, at jeg ville gøre det, vor himmelske Fader ønsker, at jeg skal gøre.
Da jeg kom op af vandet, følte jeg mig helt ren og glad. Da jeg gik hen til min mor spurgte hun, hvordan jeg havde det, men jeg vidste det ikke rigtig. Men nu ved jeg, at jeg havde følt Helligånden. Jeg følte mig så glad. Det føltes næsten som om man får et kram af vor himmelske Fader. Nu ved jeg, at jeg har Helligånden lige ved siden af mig, og at han hjælper mig med at vide, hvad der er rigtigt og forkert.
Besøg i templet
Vor himmelske Fader har ordnet det sådan, at vi på jorden kan leve i familier. En far, en mor og nogle børn.. Det er Guds orden. Vi har en jordisk familie og vi har en himmelsk familie. Her pa jorden kan vi binde familien sammen for evigt i templet. Der kan forældre blive beseglet til hinanden og børn blive beseglet til deres forældre.
Man skal være 12 år for at komme i templet og jeg glæder mig til, at det bliver min tur.
Da jeg var 5 ar var min familie og jeg i Peru, hvor vi besøgte byen Arequipa. Her havde min far tjent sin mission og der var blevet bygget et flot nyt tempel. Vi besøgte templet til åbent hus. Det var meget smukt. Der var travit og mange mennesker. Før vi skulle rejse fra byen, ville min mor have nogle sidste billeder af templet, så vi kørte derhen om aftenen.
Vi kom tilfældigvis i tide til dagens sidste rundvisning. Nu var der ganske få mennesker og bedre tid. Vi sad en stund i det celestiale værelse og bad sammen som familie. Det var en god oplevelse. Der var dejligt og fredeligt i templet.
Jeg glæder mig til at komme der igen.
• Hannibal Thor Grand Ballesteros Petersen, 9 år
Mit vidnesbyrd om bøn
En søndag delte vores Primarypræsident en oplevelse, hun have haft. Hun fortalte, at hun havde mistet sine briller og havde ledt overalt, men ikke kunne finde dem. Til sidst bad hun en bøn til Gud om, at hun måtte finde dem igen. Og hun fandt sine briller. Hun sagde, at vi altid kan bede vor himmelske Fader om hjælp.
Nogle efter dage kom jeg i tanke om, at jeg i lang tid ikke havde kunne finde mine helt nye øreringe. Vi havde ledt flere gange efter dem, men de var pist væk. Jeg tænkte, at jeg måske kunne gøre det samme som vores Primarypræsident og bede Gud om hjælp.
Jeg fortalte min mor om, hvad jeg have tænkt og spurgte, om vi ikke skulle prøve at bede en bøn om at finde mine øreringe.
Det synes hun var en god idé. Hun foreslog, at det var mig, som skulle bede. Derfor gik jeg ind på mit værelse, knælede ned og bad en bøn til Gud om, at jeg måtte finde mine øreringe igen. To minutter senere fik min mor den tanke, at øreringene måske kunne ligge i én af hendes tasker. Hun gik ind for at se efter og kaldte næsten lige med det samme: »Augusta, jeg har fundet dem. De la lå i tasken.«
Dreringene là et sted, vi slet ikke selv havde tænkt på at lede. Jeg blev rigtig glad og overrasket over, at min bøn havde virket så hurtigt. Jeg bad en bøn igen for at sige tak til vor himmelske Fader for, at han havde hjulpet os. Jeg er meget glad for den oplevelse, jeg havde med bøn. Jeg tror på, at Gud hører vores bønner. Han lytter til os og vil gerne hjælpe os.
Augusta Højme Nielsen, 9 år
Lilly
Noa var en profet, som fortalte folk, at de skulle omvende sig og lytte til Gud, men det ville folk ikke, og de var ligeglade med, hvad Noa sagde. Så sagde Gud til Noa, at han skulle bygge en ark, fordi der snart ville komme så meget regn, at man kun kunne overleve, hvis man var på en ark. Da Gud sagde det til Noa, var der slet ingen regn, og Noa vidste ikke, hvordan man skulle bygge en ark. Men han troede på Gud og vidste, at med Guds hjælp var alt muligt. Så da regnen kom, var Noa beskyttet, fordi han stolede på Gud.
På samme måde for mig, var der en aften, da jeg skulle sove. Så kunne jeg ikke sove, fordi jeg savnede Alex så meget. Og så snakkede jeg til Gud og jeg bad til ham, at jeg savnede Alex meget og bad ham sende Alex ned til os. Og så kunne jeg mærke Guds og Alex’s kærlighed, og at alt er okay. Nogle gange ved vi ikke alt, men vi kan stole på Gud, og at alt er okay, hvis vi følger ham, ligesom Noa gjorde.
I Jesu Kristi navn amen.