Vælg roller og lav følgende rollespil:
SCENE: Tre mismodige mennesker sidder på en bænk, da en fjerde person kommer for at sætte sig.
FORTÆLLER: Så hvad er en succesfuld virksomhed? Det handler alt sammen om at hjælpe mennesker til at løse deres problemer. Det handler om at forstå kunderne. Hvis nogen har et behov, og I hjælper dem til at løse det, vil de BETALE jer for det. Og det er godt! Men hvordan finder I ud af, hvad kunderne har brug for?
DEN 4. PERSON Hej. Hør, jeg prøver at starte en forretning op. Har nogen af jer drevet en forretning?
DE ANDRE: »Ja.« »Ja.« »Ja.«
DEN 4. PERSON: Okay, det lyder godt. Hvad er det for nogle?
DEN 1. PERSON: Jo, ser du, jeg elsker bare flagermus, så jeg sælger flagermus på en pind. Du ved, sådan en slags kæledyr. Du vil elske dem. De skal fodres med fluer.
DEN 4. PERSON: Er det rigtigt?
DEN 1. PERSON: Ja.
DEN 4. PERSON: Hvordan går det?
DEN 1. PERSON: Tja, ikke helt så godt. Folk har ikke helt forstået det. Og nogle gange bider de.
DEN 4. PERSON: Okay, hvad med dig?
DEN 2. PERSON: Jeg er rigtig god til at lave mad.
DEN 4. PERSON: Lave mad?
DEN 2. PERSON: Nemlig. Så jeg har denne her opskrift med smør på en pind.
DEN 4. PERSON: På en pind?
DEN 2. PERSON: Ja. Pakket koldt ind i en tortilla. Jeg er virkelig god til det.
DEN 4. PERSON: Hvordan går det for dig?
DEN 2. PERSON: Jeg har solgt et par stykker … eller, en, faktisk.
DEN 4. PERSON: Og dig?
DEN 3. PERSON: Jo, jeg holdt øje med mennesker på gaden på forskellige tidspunkter på dagen. Og jeg stillede dem spørgsmål. Og jeg holdt øje med, hvad de købte, hvornår og for hvor meget. Og jeg talte med mennesker, der solgte noget om, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde. Jeg var interesseret i noget med mad, fordi det er så let at komme i gang med, og jeg kan li’ mad, og jeg kan li’ mennesker.
DEN 4. PERSON: Virkelig? Gjorde du alt det?
DEN 3. PERSON: Ja, i flere dage. Det var ret så interessant.
DEN 4. PERSON: Det kunne jeg da godt forestille mig, det var! Hvad fandt du ud af?
DEN 3. PERSON: Jo, jeg blev overrasket. Jeg fandt ud af, at folk om eftermiddagen og aftenen gerne vil have noget sødt, nemt, ikke for dyrt og sjovt – en snack, der kunne give dem et løft, eller som de kunne dele med en ven eller deres familie. Så jeg prøvede et par ting og talte med flere mennesker.
DEN 4. PERSON: Og fik du svar på det?
DEN 3. PERSON: Ja. Jeg fandt ud af, at hvis man sætter en banan på en pind, og så overtrækker den med bare lidt chokolade, den rigtige slags, og man så kommer det her drys på, så ja, folk elsker det – især hvis man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
DEN 4. PERSON: Er det rigtigt?
DEN 3. PERSON: Ja, min ven og jeg solgte 400 de første par dage og tjente en masse penge. Det opfyldte virkelig et behov: Det var enkelt og indbringende.
DEN 4. PERSON Hold da op! Hvad så nu?
DEN 3. PERSON: Jeg stopper.
DEN 4. PERSON; Stopper?
DEN 3. PERSON: Ja, det kræver en masse arbejde på varme dage.
DEN 4. PERSON: Hmmm. Vil det gøre dig noget, hvis jeg ligesom overtog din idé?
DEN 3. PERSON: Næh. Værsgo. Gør du bare det.
FORTÆLLER: Iagttag. Stil spørgsmål.
Tilbage til side 18
I kan skiftes til at læse følgende afsnit.
Hvordan vil I vælge den rigtige virksomhed for jer? Eller hvis I har en virksomhed, hvordan ved I så, om det er den rigtige? Her kommer fire nøglespørgsmål, der kan hjælpe jer til at træffe den bedste beslutning.
(1) Hvad vil folk gerne købe … (2) som jeg kan skaffe, (3) som er en virksomhed, jeg kunne starte ret let, og (4) som vil øge min indkomst og gøre mig mere selvhjulpen?
Eller med andre ord, jeg må basere min beslutning på (1) kunder og produkter, (2) mine egne færdigheder, interesser og erfaring, (3) området, herunder konkurrence, leverandører og penge og (4) potentialet for indtægter og fortjeneste.
Her er et eksempel. Maria havde tilbragt adskillige år med at servere på restauranter og hoteller. Men hendes indtægt var ustabil. Og hun tjente ikke nok til at hjælpe sin familie med at dække deres behov. Så udover sit arbejde som tjener besluttede hun at starte sin egen virksomhed. Men hvilken?
For at begynde med det første spørgsmål huskede Maria, at hun havde hørt kokkene i forskellige restauranter beklage sig over, at de ikke kunne få nok friske æg af høj kvalitet. Så hun vidste, det var et problem. For det andet havde hendes far opdrættet høns, og hun havde lært nogle hemmeligheder af ham om, hvordan man kunne øge æggeproduktionen. Hun vidste også, at det krævede hårdt arbejde! For det tredje vidste hun ikke ret meget om konkurrencen, men hun vidste, at hun kunne starte småt på en åben plads nær sit hjem, så det ikke ville koste for meget. For det fjerde vidste hun, hvad restauranterne betalte for æg, så hun regnede ud, at hun kunne få en god fortjeneste, hvis hun kunne sælge nok æg.
Kan I se, hvordan disse fire spørgsmål hjalp hende til at tænke sig frem til at vælge den rigtige virksomhed?
Men Maria havde brug for flere svar. Hun måtte lære mere om sine mulige kunder, konkurrencen, leverandører, prisfastsættelse og endog evner til at drive sin virksomhed. Hvor kunne hun henvende sig for at få hjælp? Hvordan kunne hun tage det næste skridt til at træffe en beslutning?
Hvad ville I gøre for at få de oplysninger, I har brug, for til at kunne træffe gode beslutninger?
Tilbage til side 18
Lær mere om lignende virksomheder
Hold jeres forpligtelser ved at besøge og observere virksomheder som den, I måske vil starte (jeres konkurrenter). Hvad virker for dem? Hvad virker ikke så godt? Tal med de mennesker, der driver virksomhederne. Tal med mennesker uden for jeres område for at undgå at de føler, at I vil konkurrere med dem.
Brug spørgsmålene herunder. Tilføj andre spørgsmål. Få en samtale ud af det. Sørg for at vise jeres taknemlighed.
Gør det hver dag i ugen (undtagen søndag). Skriv deres svar og de ting, du lærer, ned i jeres notesbog.
PRÆSENTATION: Hej, jeg hedder ___ (navn). Hvad hedder du? Jeg deltager i en virksomhedsklasse, og vi prøver at lære, hvordan man får en virksomhed til at lykkes. Må jeg stille nogle spørgsmål?
Hvad køber dine kunder mest af?
Hvorfor tror du, at kunderne køber det, du sælger?
Hvem er dine konkurrenter? Hvad er det helt særlige ved din virksomhed?
Hvor får du dit produkt fra? Er der andre leverandører?
Tror du, at du kunne sænke omkostningerne, hvis du køber mere ad gangen?
Hvad er din pris? Hvordan fastsatte du den pris? Er du rentabel?
Hvad ville der ske, hvis du hævede eller sænkede din pris?
Hvor mange kan du cirka sælge hver dag?
Hvordan finder du nye kunder?
Hvor vigtig er din beliggenhed?
Hvad har været nogle af nøglerne til din succes? De største bryderier?
Tal med mennesker, der er kunder i virksomheder som den, I måske starter. Observér dem og lær alt, hvad I kan.
Brug spørgsmålene herunder. Tilføj andre spørgsmål. Få en samtale ud af det. Sørg for at vise jeres taknemlighed.
Gør det hver dag i ugen (undtagen søndag). Skriv deres svar og de ting, I lærer, ned i jeres notesbog.
PRÆSENTATION: Hej, jeg hedder ___ (navn). Hvad hedder du? Jeg deltager i en virksomhedsklasse, og vi er ved at lære om kunder. Må jeg stille nogle få spørgsmål?
Hvad køber du i denne virksomhed?
Hvis du kunne, hvad ville du så ændre ved dette produkt? Ved virksomheden?
Har du købt dette produkt andre steder? Var det bedre eller dårligere? Hvorfor?
Hvad kan du godt lide ved at købe produktet her?
Hvad ville få dig til at ville købe mere?
Er prisen i det store og hele i orden? Ville du købe mere til en lavere pris?
Ville du stadig købe lige så meget, hvis prisen blev hævet?
Er beliggenheden vigtig?
Er det mest kvinder eller mænd eller en blanding?
Er de yngre eller ældre?
Ser de ud til at have mange penge eller få penge?
Hvad tid på dagen køber de?
Hvor meget køber de?