Vælg roller og lav følgende rollespil:
CARLOS: Det er en stor dag i dag. Jeg tager et erhvervslån!
NAOMI: Skal du have et lån? Til hvad?
CARLOS: Alt muligt. Jeg skal lave et større lokale til mit lager. Jeg skal have et nyt tv og andre ting til hjemmet. Jeg glæder mig sådan!
NAOMI: Wauw, det lyder skræmmende. Du har lige startet din virksomhed i sidste uge. Carlos, du bør ikke tage det lån. Maria, hvordan går det med forretningen?
MARIA: Det går godt. Jeg sælger mine æg meget hurtigt. Jeg har normalt solgt dem alle kl. 9. Men resten af dagen, når kunder spørger efter æg, har jeg ikke flere.
NAOMI: Maria, du har virkelig brug for flere høns. Hvordan går det med dit lån til flere høns? Har du stadig ikke fået det?
MARIA: Ikke endnu. Jeg er lidt bange for at tage et lån. Måske skulle jeg ikke tage et lån. Du sagde lige til Carlos, at han ikke skulle tage et lån.
CARLOS: Jeg skal stadig have et lån. Det løser alle mine problemer!
NAOMI: Eller skaber en masse nye problemer. Carlos, jeg er bange for, du hurtigt får en kæmpe gældsbyrde, der vil knuse dig.
Men Maria, i dit tilfælde kunne et lån faktisk hjælpe dig.
MARIA: Hvordan kan jeg vide, om et lån vil hjælpe mig eller knuse mig?
NAOMI: Succesfulde virksomhedsejere anvender »De fire rigtige« til at afgøre, om et erhvervslån er en god ide til udvikling af deres virksomhed.
MARIA: De fire rigtige?
NAOMI: Ja. Tag kun et lån, hvis det er den rigtige årsag, det rigtige tidspunkt, det rigtige beløb og de rigtige vilkår.
CARLOS: Jeg er ligeglad med De fire rigtige. Jeg skal have mit lån!
MARIA: Det er jeg ikke. Jeg vil gerne have, at min virksomhed vokser, men jeg vil ikke have en stor gældsbyrde. Fortæl mig mere om disse Fire rigtige.
Tilbage til side 129
Vælg roller og lav følgende rollespil:
NAOMI: Din grund til at låne skal være af forretningsmæssige årsager, ikke personlige.
CARLOS: Hvorfor ikke begge? Jeg skal rigtig nyde mit fjernsyn og gøre min forretning større!
NAOMI: Åh, altså Carlos! Hør nu, Maria, et lån skal være til ting, du kan sælge straks, som mælkeflasker, eller noget der producerer med det samme, som en høne der lægger æg. Husk, at du skal begynde at betale lånet tilbage med det samme!
MARIA: Okay. Så jeg kunne købe høns, der allerede lægger æg, og jeg ville med det samme kunne sælge æg.
NAOMI: Alletiders! Har du overvejet at bruge kontanter fra din virksomhed til at købe flere høns for i stedet for at tage et lån?
MARIA: Et øjeblik, jeg syntes, du sagde, at jeg skulle tage et lån.
NAOMI: Med kontanter sparer du op nu og køber senere – mindre vækst, men mindre risiko. Med et lån køber du nu og betaler senere – mere vækst, men større risiko.
CARLOS: Ja. »Betal senere« lyder godt i mine ører!
MARIA: Kunderne bliver ved med at spørge efter flere æg. Jeg vil gerne sælge flere æg snart!
NAOMI: Er et lån den risiko værd? Har du tænkt over, hvad der kan gå galt?
MARIA: Det har jeg ikke! Men, mine høns kunne vel godt holde op med at lægge æg. Eller de kunne dø eller blive stjålet. Eller kunderne kunne holde op med at købe æg.
NAOMI: Hvordan kan du mindske disse risici?
MARIA: Hmmm. Jeg kunne fodre hønsene med kvalitetsfoder og passe godt på dem. Jeg kunne låse dem inde, så folk ikke kunne stjæle dem.
NAOMI: Tror du, du har den rigtige årsag til at tage et lån, Maria?
MARIA: Det tror jeg.
Tilbage til side 129
Vælg roller og lav følgende rollespil:
NAOMI: Maria, hvor længe har du været i branchen?
MARIA: Jeg har solgt æg i otte uger nu, og det går godt.
NAOMI: Det er rigtig godt! Nogle mennesker tager lån til en virksomhed, de knap nok har startet – det er meget risikabelt!
CARLOS: Sig mig, taler du om mig? Jeg ved, hvad jeg gør.
NAOMI: Maria, du har haft din forretning i et stykke tid, men er et lån en del af din plan om at udvikle din virksomhed?
CARLOS: Hør lige min plan: Større forretning, større salg!
MARIA: Carlos, det lyder ikke som en plan i mine ører. Jeg planlægger at tage et lån, købe flere høns, sælge flere æg om ugen og afdrage lånet.
NAOMI: Det er en god start på din plan, Maria. Men du får brug for at beslutte dig for et bestemt antal høns og æg. Hvor sikker er du på, at kunderne vil købe flere æg, hvis du har flere at sælge af?
MARIA: Du godeste, jeg tror, de ville købe alle mine æg, men jeg er ikke sikker på det.
NAOMI: Det skal du måske finde ud af først!
MARIA: Okay, jeg vil tale med mine kunder og lave en liste over alle dem, der vil købe. Jeg vil tale med mindst 10 af dem.
NAOMI: Fint. Hvis du beslutter dig for et lån, vil en liste over fremtidige kunder hjælpe dig til at vise långivere, at du ved præcis, hvordan du vil bruge lånet.
NAOMI: Okay, her kommer endnu et spørgsmål. Hvis du låner penge til at købe nye høns for, vil de så blive ved med at lægge æg, selv efter du har afviklet lånet?
MARIA: Ja da, selvfølgelig. Hønsene bør lægge æg mindst de næste to år, og jeg har planer om et lån over seks måneder.
Tilbage til side 130
Vælg roller og lav følgende rollespil:
CARLOS: Hej! Jeg fik mit lån! 1.000 til en fast rentesats på 3 % pr. måned.
NAOMI: Åh, Carlos. Jeg er bekymret for dig. Hvor mange långivere har du talt med?
CARLOS: En, selvfølgelig. Jeg spilder ikke min tid. Du skulle have set mig. Jeg gik lige ind og sagde: »Jeg vil gerne have et lån – nu!« Og de sagde: »Så gerne, hr.« De behandlede mig som en konge. De fyre elsker mig.
NAOMI: Ja, det er jeg ikke i tvivl om, de gør. Er det dine lånepapirer? Har du noget imod, jeg kigger på dem?
CARLOS: Vær så god. Men vær forberedt på at blive imponeret! Jeg har fået en fantastisk aftale.
NAOMI: Carlos, de vilkår er forfærdelige. 200 i oprettelsesgebyr? Ugentlige afdrag? Har du overhovedet kigget på de vilkår?
CARLOS: Hvad? Det kan ikke være rigtigt. De ting kan jeg ikke huske. Nåh nej, det kan godt være, jeg ikke helt fik nærlæst det.
NAOMI: Maria, hvilke vilkår har du fundet frem til?
MARIA: Jo altså, jeg har indtil videre talt med tre långivere. Tak for den oversigt over långivere fra din selvhjulpenhedsgruppe, du gav mig. Den hjælper mig virkelig til at stille gode spørgsmål. Jeg er virkelig glad for, at jeg har lært om mulige strafrenter, almindelige renter, gebyrer og provision.
To af långiverne havde faste renter. Men en långiver har en faldende rentesats.
CARLOS: Hvad er forskellen?
MARIA: Jeg forstår ikke helt forskellen. Jeg ved bare, at hvis rentesatsen er den samme, er faldende bedre end faste.
NAOMI: Det er rigtigt, Maria. Det lyder, som om du er på vej til at finde de rigtige vilkår.
Tilbage til side 130
Vælg roller og lav følgende rollespil:
NAOMI: Carlos, er du okay? Du ser nedtrykt ud.
CARLOS: Du havde ret, Naomi. Strafrenterne hober sig op, og der vælter gæld ned over mig.
NAOMI: Det er jeg ked af at høre.
CARLOS: Långiveren kom og tog mit fjernsyn. Hvis jeg ikke kan betale det næste afdrag, siger han, at mine forretningsartikler og -udstyr står for skud.
MARIA: Carlos, det lyder, som om du ikke har nok pengestrøm.
CARLOS: Pengestrøm?
NAOMI: Det er de penge, der bevæger sig ind og ud af din forretning. Lige nu har du ikke penge nok, der kommer ind, til at dække dine afdrag.
CARLOS: Jeg solgte ikke så meget, som jeg havde forventet. Jeg kom bagud med nogle afdrag. Strafrenterne løber op og gør det endnu sværere for mig at betale mine afdrag.
NAOMI: Carlos, det er derfor, du har brug for en opgørelse over kontantbeholdningen for 6 måneder, før du beslutter dig for et lån. Har du lavet sådan en?
CARLOS: Nej.
NAOMI: En opgørelse over kontantbeholdningen hjælper dig til at vide, om du har råd til at betale afdragene hver måned. Har du driftsregnskaber for de sidste to måneder?
CARLOS: Nej, det har jeg ikke.
MARIA: Jeg kan tage mine med og de opgørelser over kontantbeholdningen, jeg har arbejdet på. Så kan vi vise dig det.
NAOMI: Godt! Vi vil hjælpe dig med at lave en opgørelse over kontantbeholdningen. Så kan du vide, om du låner det rigtige beløb.
Tilbage til side 131
Tjekliste for De fire rigtige
Stil jer selv disse spørgsmål. Hak hvert spørgsmål af, når I kan svare »ja«.
DE FIRE RIGTIGE
Den rigtige årsag?
Låner jeg for den produktive virksomheds skyld (og ikke for min egen)?
Er det bedre med et lån end med kontanter for at udvikle min virksomhed?
Vil de ting, jeg køber for lånet, indtjene flere penge med det samme?
Har jeg tænkt over alt, hvad der kunne gå galt?
Det rigtige tidspunkt?
Har jeg været i branchen længe nok til at kende min virksomhed godt?
Er det en del af den plan, jeg har, for at udvikle min virksomhed?
Kan jeg bevise, at kunder vil købe mere, hvis jeg har mere at sælge af?
Hvis jeg køber noget til min virksomhed (som en høne eller en lastbil), holder det så længere tid end mit lån?
De rigtige vilkår?
Kan jeg skrive tre eller fire gode långivere ned?
Kender jeg lånets egentlige omkostninger?
Kan jeg forklare alle lånets betingelser?
Kan jeg forklare, hvorfor en långiver er bedre end en anden?
Det rigtige beløb?
Har jeg lavet en opgørelse over kontantbeholdningen for 6 måneder?
Kan jeg afdrage og stadig tjene penge?
Hvis jeg ikke får større salg, kan jeg da stadig afdrage?
Tag dette Skema over lånevilkår med jer, når I besøger långivere.
1. LÅNGIVER:
2. LÅNGIVER:
3. LÅNGIVER:
4. LÅNGIVER:
1. Kvalifikationer: Hvad skal jeg give eller vise dig (långiveren) for at få et lån?
2. Betalingshyppighed: Hvornår falder det første afdrag? Hvor ofte skal jeg afdrage? Må jeg få en kopi af tilbagebetalingsskemaet?
3. Strafrenter: Er der nogen gebyrer eller strafrenter, hvis jeg ikke betaler til tiden?
4. Direkte omkostninger: Hvis jeg låner 100, 1.000 eller 10.000 (vælg et beløb afhængig af den lokale møntfod og brug det til hver långiver), hvor meget har jeg så betalt, efter jeg har afviklet lånet, inklusive alle renter, gebyrer osv.? Hvis jeg låner nok til et aktiv, fx én høne, hvor meget ekstra betaler jeg så for at tage lånet? Hvor store er oprettelsesgebyrerne? Hvor meget er hvert afdrag på? Er det en fast eller faldende rentesats?
5. Indirekte omkostninger: Hvor lang tid tager det at afdrage? Hvor meget koster det mig at tage til långiveren for at afdrage?
6. Lånets reelle omkostninger: Hvad er de samlede direkte og indirekte omkostninger? (Læg omkostningerne fra spørgsmål 4 og 5 sammen).
Opgørelse over kontantbeholdningen for 6 måneder
Skriv dette skema for opgørelse over kontantbeholdningen af i jeres notesbog for virksomheden. Brug et for hver långiver for at se, om I har råd til de lånevilkår, som I skal lære om denne uge.
Opgørelse over kontantbeholdning
Långivers navn:
For 2 måneder siden
Sidste måned
Denne måned
Næste måned
Måned 3
Måned 4
Måned 5
Måned 6
Samlet indtægt
Faste udgifter
Afdrag på lån
Variable betalinger
Total fortjeneste/tab
Startkontanter
Rede kontanter