Lær
Er det godt eller dårligt at låne penge?
-
Tid:Sæt stopuret på 60 minutter til afsnittet Lær.
-
Drøft:Tænk på en, I kender, som har lånt penge. Hjalp det dem eller skadede det dem at låne pengene?
-
Læs:Privat gæld og virksomhedsgæld er forskellig.
Privatlån anvendes til at bruge mere, end vi har midler til at betale. Erhvervslån anvendes til at producere mere, end vi har midler til at producere.
Læs citaterne til højre. Profeter har rådet os til at undgå privat gæld.
Virksomhedsgæld kan medvirke til, at vores virksomhed vokser. Men virksomhedsgæld er ikke altid et klogt valg. Vi må vide, hvornår det er »sundt«, som præsident Benson sagde.
-
Læs:UGENS SPØRGSMÅL – Hvordan ved jeg, om jeg bør tage et lån til at udvikle min virksomhed?
UGENS HANDLING – Jeg vil (1) tale med mindst 10 kunder for at finde ud af, om de ville købe mere, hvis jeg kunne sælge mere, og (2) besøge mindst fire långivere og stille dem spørgsmålene på skemaet for lånevilkår.
I løbet af dette møde vil vi lære og øve os på færdigheder, der hjælper os til at vide, om det er en god eller dårlig idé for vores virksomhed at låne penge.
Hvordan vil »de fire rigtige« hjælpe mig til at afgøre det?
-
Se:»Get a Loan?« (Tage et lån?) (Ingen video? Læs s. 136).
-
Drøft:Hvordan kan I vide, om et lån vil hjælpe jer eller knuse jer?
-
Læs:Læs »De fire rigtige« højt, og drøft dem hver især kort.
DE FIRE RIGTIGE
1. Den rigtige årsag
Lån kun, hvis det hjælper min virksomhed til at tjene flere penge.
2. Det rigtige tidspunkt
Lån kun, hvis jeg har været i branchen længe nok til at kende min virksomhed godt og kan vise, at tilstrækkeligt med mennesker vil købe det, jeg sælger.
3. De rigtige vilkår
Lån kun, hvis jeg kan finde en god långiver.
4. Det rigtige beløb
Lån kun, hvis jeg kan vise, at jeg ved, at jeg kan betale det tilbage.
-
Øvelse:Når I ser følgende videoer, skal I afgøre, om I mener, at Maria og Carlos kan besvare spørgsmålene for hver af De fire rigtige.
Afmærk »Ja,« »Nej,« eller »Ikke sikker,« under Maria og Carlos.
-
Se:»Right Reason?« (Den rigtige årsag?) (Ingen video? Læs s. 137).
-
Drøft:Låner Maria og Carlos af de rigtige årsager? Hvorfor eller hvorfor ikke?
ÅRSAGER TIL AT LÅNE
MARIA
CARLOS
Ja
Nej
Ikke sikker
Ja
Nej
Ikke sikker
Låner jeg for den produktive virksomheds skyld (og ikke for min egen)?
Vil de ting, jeg køber for lånet, indtjene flere penge med det samme?
Er det bedre at tage et lån end at spare op for at udvikle min virksomhed?
Har jeg tænkt over alle risiciene?
-
Se:»Right Time?« (Det rigtige tidspunkt?) (Ingen video? Læs s. 138).
-
Drøft:Låner Maria og Carlos på det rigtige tidspunkt? Hvorfor eller hvorfor ikke?
TIDPSPUNKT FOR AT LÅNE
MARIA
CARLOS
Ja
Nej
Ikke sikker
Ja
Nej
Ikke sikker
Har jeg været i branchen længe nok til at kende min virksomhed godt?
Er det en del af den plan, jeg har, for at udvikle min virksomhed?
Kan jeg vise, at kunder vil købe mere, hvis jeg har mere at sælge af?
Hvis jeg køber noget til min virksomhed (som en høne eller en lastbil), holder det så længere tid end mit lån?
-
Se:»Right Terms?« (De rigtige vilkår?) (Ingen video? Læs s. 139).
-
Drøft:Låner Maria og Carlos til de rigtige vilkår? Hvorfor eller hvorfor ikke?
VILKÅR FOR AT LÅNE
MARIA
CARLOS
Ja
Nej
Ikke sikker
Ja
Nej
Ikke sikker
Kan jeg skrive tre eller fire gode långivere ned?
Kender jeg lånets egentlige omkostninger?
Kan jeg forklare alle lånets betingelser?
Kan jeg forklare, hvorfor en långiver er bedre end en anden?
-
Se:»Right Amount?« (Det rigtige beløb?) (Ingen video? Læs s. 140).
-
Drøft:Låner Maria og Carlos det rigtige beløb? Hvorfor eller hvorfor ikke?
LÅNEBELØB
MARIA
CARLOS
Ja
Nej
Ikke sikker
Ja
Nej
Ikke sikker
Har jeg lavet en opgørelse over kontantbeholdningen for 6 måneder?
Kan jeg afdrage og stadig tjene penge?
Hvis jeg ikke får større salg, kan jeg da stadig afdrage?
-
Læs:Vi har lært, hvordan vi skal bruge en opgørelse over kontantbeholdningen for at vide, om vi har nok rede penge til at afdrage. Det vil hjælpe os til at vide, om vi låner det rigtige beløb.
-
Øvelse:Når I skal mødes med långivere denne uge, skal I bruge skemaet for kontantbeholdningen på side 143 for at sikre jer, at I har råd til afdragene. (Se på det, vi lærte i sidste uge, hvis I har brug for hjælp til at lave en opgørelse over kontantbeholdningen).
Når Maria ikke er sikker på svaret på et af De fire rigtige spørgsmål, laver hun en plan, så hun kan finde svaret.
Før vi låner, bør vi også finde frem til svarene, hvis vi ikke er sikre. Bed om nødvendigt gruppemedlemmer eller andre om hjælp.
Bør jeg låne penge til min virksomhed?
-
Øvelse:Her er nogle redskaber, I kan bruge i løbet af ugen til at indsamle oplysninger og træffe beslutninger. Gå til side 141-143. Brug fem minutter på at se på Tjekliste for de fire rigtige og Skema for lånevilkår og drøfte, hvordan I skal bruge dem.