Kapitel 11

Efterlevelse af visdomsordet

Visdomsordet er en vigtig del af evangeliet, som er »Guds kraft til frelse« – fysisk frelse såvel som åndelig frelse.¹

Indledning

Præsident McKay belærte og bar vidnesbyrd om, at visdomsordet var en befaling givet af Herren for at velsigne os både fysisk og åndeligt. I sine lærdomme såvel som i sine handlinger adlød han denne befaling nøjagtigt. Under et besøg hos dronningen af Holland i 1952 oplevede præsident og søster McKay noget interessant. Dronningen havde sat 30 minutter af til deres besøg. Præsident McKay var meget omhyggelig med tiden, og da den halve time var gået, takkede han høfligt dronningen og skulle til at gå. »Hr. McKay,« sagde hun, »sæt Dem ned! Jeg har nydt denne halve time mere, end jeg længe har nydt en halv time. Jeg ville ønske, De ville forlænge besøget lidt endnu.« Han satte sig ned igen. Derpå blev et kaffebord bragt ind, og dronningen skænkede tre kopper te op og gav en til præsident McKay, en til søster McKay og beholdt en selv. Da dronningen bemærkede at ingen af hendes gæster drak teen, spurgte hun: »Vil De ikke drikke lidt te sammen med dronningen?« Præsident McKay forklarede: »Jeg skal fortælle Dem, at vores folk ikke tror på at drikke stimulanser, og vi mener, at te er en stimulans.« Hun sagde: »Jeg er dronning af Holland. Vil De fortælle mig, at De ikke vil have en lille kop te selv med dronningen af Holland?« Præsident McKay svarede: »Ville dronningen af Holland bede lederen for 1.300.000 mennesker om at gøre noget, han belærer sit folk om ikke at gøre?« »De er en storslået mand, præsident McKay,« sagde hun. »Det ville jeg ikke bede Dem om at gøre.«²

David O. McKays lærdomme

Visdomsordet er en tydelig befaling, givet ved åbenbaring fra Herren.

Den 27. februar 1833 modtog profeten Joseph den åbenbaring, der er optegnet i det 89. afsnit af Lære og Pagter … Jeg vil gerne læse nogle få [vers] fra dette afsnit:

»Se, sandelig så siger Herren til jer: På grund af de onde hensigter, som er og vil være i rænkefulde menneskers hjerter i de sidste dage, har jeg advaret jer og advarer jer atter ved at give jer dette visdomsord gennem åbenbaring:

Om nogen blandt jer drikker vin eller stærke drikke, se, dette er ikke godt, ej heller behageligt for jeres Faders åsyn, undtagen når I er forsamlet for at nyde nadveren.

Og se, det burde være vin, ja, ren vin af vinstokkens druer og fremstillet af jer selv« (L&P 89:4-6) …

Den særlige sætning, jeg gerne vil gøre opmærksom på, er denne: »Om nogen blandt jer drikker vin eller stærke drikke, se, dette er ikke godt, ej heller behageligt for jeres Faders åsyn.« Dette er Guds ord til folk i denne generation. Det står med lige så stor kraft som Frelserens ord: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« (Joh 7:17). Sidste dages hellige, I ved, at denne udtalelse fra Frelseren er sand; vi vidner om, at hvis nogen vil gøre Guds vilje, så vil han få vidnesbyrdet i sit hjerte og i sit liv om, at Jesu Kristi evangelium er sandt. Vi accepterer Frelserens ord: »Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme« (Luk 13:3). Disse evige sandheder, som er så tydeligt udtrykt, accepterer vi som sande. Måske lever vi ikke helt op til dem, men som et folk accepterer vi dem, fordi de er Guds ord. Lige så stærkt, lige så evigt står denne sandhed … »Stærke drikke er ikke godt for mennesket« (se L&P 89:7). Mange år er gået, og i løbet af dette tidsrum er denne lærdom blevet forkyndt hver uge, hvis ikke hver dag i nogle af Israels menigheder, og stadig finder vi i vores midte nogle få, som ved deres handlinger siger, at det er godt for mennesket.

Når jeg studerer dette skriftsted, er jeg glad for at finde ud af, at Herren ikke sagde: »Stærke drikke i overmål er ikke godt« eller »Fuldskab er ikke godt«. Forestil jer, at han havde svækket dette udtryk ved at ændre det og havde sagt: »Stærke drikke i overmål, eller indtaget i store mængder, er ikke godt,« hvor hurtigt ville vi da ikke have retfærdiggjort os selv og sagt, at en lille smule er godt. Men som andre evige sandheder står der ubetinget: stærke drikke er ikke godt.³

Jeg synes, at tobak er en last, som bør afskyes som biddet fra en klapperslange … Herren har sagt, at tobak ikke er godt for mennesket. Det bør være tilstrækkeligt for sidste dages hellige.⁴

Medlemmer af Kirken, som er underlagt vanen med tobak eller te og kaffe eller begge dele, har tendens til at søge retfærdiggørelse for deres eftergivenhed i det, som Herren tydeligt har sagt ikke er godt for mennesket. Uanset hvornår de forsøger at gøre det, udstiller de blot deres svaghed i troen på Herrens ord, som blev givet som en formaning og »visdom« og hvortil lydighed vil bringe velsignelser så sikkert og vist, som hvis han havde sagt: »Du skal ikke.«⁵

Ulydighed over for visdomsordet medfører skadelige fysiske og åndelige konsekvenser.

Der er stoffer i te og kaffe, som, når det kommer ind i det menneskelige system, har tendens til at øge hjerterytmen, som til gengæld øger blodkredsløbets hastighed og åndedrættet. Dette gør legemet varmere og mere oplivet. Efter en tid forsvinder denne midlertidige oplivning dog, og legemet har i virkeligheden mere brug for hvile og styrke end det havde, før disse stoffer blev indtaget. Stimulanser er for legemet, hvad pisken er for den langsomme hest – den giver en spurt fremad, men giver ingen vedvarende styrke eller naturlig næring. Ofte gør gentagne pisk kun hesten mere doven, og vanemæssig brug af stærke drikke, tobak, te og kaffe gør kun legemet svagere og mere afhængig af stimulanserne, som man har brug for.

Herren har sagt med ufejlbarlige ord, at disse ting ikke er gode for mennesket. Videnskaben siger det samme. Guds ord alene burde være tilstrækkelig for enhver sand sidste dages hellig.⁶

En persons reaktion over for sine lyster og impulser, når de vækkes, er et mål for denne persons karakter. Sådanne reaktioner viser menneskets kraft til at styre sig selv eller hans tendens til eftergivenhed. Den vending i visdomsordet, som henviser til berusende midler, narkotika og stimulanser går derfor videre end de dårlige virkninger på legemet, og slår ned på selve roden i opbygningen af karakter i sig selv …

I løbet af de sidste hundrede år har videnskabens fantastiske fremskridt gjort det muligt for mennesket ved hjælp af eksperimenter at afgøre de dårlige virkninger af berusende midler og narkotika på nerver og væv i det menneskelige legeme. Observationer og eksperimenter har vist deres dårlige virkninger på karakteren. Alle disse eksperimenter og observationer har bevist sandheden af … udtalelsen: »Stærke drikke og tobak er ikke godt for mennesket.«⁷

Når jeg tænker på min ungdom, tror jeg, at den største påvirkning var, da jeg lærte denne vigtige sætning udenad: »Min ånd vil ikke dvæle i et urent tabernakel.«

Der var også … andre, og de var alle i form af advarsler. Den første kom til mig som dreng, da jeg sad på sædet ved siden af min far, mens vi kørte ind i Ogden. Lige før vi kørte over broen over Ogden River, kom en mand ud fra et værtshus, som lå lige ved flodens nordlige bred. Jeg genkendte ham. Jeg kunne lide ham, fordi jeg havde set ham spille på den lokale scene. Men ved denne lejlighed var han under påvirkning af alkohol, og havde været det i flere dage, tænker jeg.

Jeg vidste ikke … at han drak, men han brød sammen og græd og bad far om 50 cents, så han kunne gå tilbage ind på værtshuset. Jeg så ham gå bort. Da vi kørte over broen, sagde min far: »David, han og jeg plejede at gå ud som [hjemmelærere] sammen.«

Det var alt, hvad han sagde, men det var en advarsel for mig, som jeg aldrig har glemt, om virkningerne af udsvævelser [eller overdreven drikkeri].

Noget senere gav en lærer os som opgave at læse en historie om en gruppe unge mennesker, der sejlede ned ad St. Lawrence River … Jeg husker ikke forfatteren, jeg husker ikke titlen, men jeg kan fortælle jer det, jeg husker, som er blevet hos mig, om disse unge mennesker, som drak og svirede og havde det sjovt i en båd, der sejlede ned ad bemeldte flod. Men en mand på bredden forstod farerne forude og råbte: »Hallo, derude, der er vandfald længere fremme.«

Men de ignorerede hans advarsel, trodsede ham. »Det går fint,« og fortsatte i deres spøgefuldheder og deres drikkeri. Og igen råbte han: »Der er vandfald forude«, og igen lyttede de ikke til hans advarsel.

Pludselig befandt de sig midt i strømhvirvlerne. De begyndte straks at ro mod land, men det var for sent. Jeg husker kun ordene i det sidste afsnit, men bandende og råbende forsvandt de i strømhvirvlerne og faldt ud over vandfaldet.

Negativt? Ja. Men jeg siger jer, at der er mange, der ror samme vej ned ad livets strøm. Jeg har aldrig glemt den historie.⁸

Vi må være på vagt over for »onde hensigter, som er og vil være i rænkefulde menneskers hjerter«.

En af de mest betydningsfulde udtalelser i Lære og Pagter, en som indeholder beviser på profeten Joseph Smiths inspiration, findes i det 89. afsnit … :

»Onde hensigter, som er og vil være i rænkefulde menneskers hjerter …« Dette indhold gjorde indtryk på mig i tyverne og trediverne i det [20.] århundrede. Jeg beder jer om at … genkalde de metoder, visse tobaksvirksomheder brugte til at forlede kvinder til at ryge cigaretter.

I husker, hvor lumsk, de indledte deres plan. Først ved at sige, at det nedsatte vægten. De havde et slogan: »Tag en cigaret i stedet for chokolade.«

Senere bemærkede de af os, som kunne lide at gå i teatret, at de fik en ung dame til at tænde herrernes cigaretter. Efter dette vistes en kvindehånd på plakaterne i færd med at tænde eller tage en cigaret. Et år eller to gik, og snart var de skamløse nok til at vise damen på lærredet eller plakaten i færd med at ryge cigaretten …

Måske tager jeg fejl, men jeg synes, at jeg for nylig så en antydning af, at rænkefulde mennesker nu har onde hensigter med vores ungdom. Hold jeres øjne og ører åbne.⁹

Medlemmer er forpligtede over for sig selv og Kirken til at efterleve og undervise i visdomsordet.

Enhver mand og enhver kvinde bærer en del af denne kirkes ansvar … Uanset hvor vi er … uanset vore omstændigheder, eller hvor vore forretningsforbindelser fører os hen, i bjergene eller andre steder, og hvor vi bliver fristede på en kold morgen til at bryde visdomsordet ved at drikke to eller tre kopper te eller kaffe, lad os da føle ansvaret for det rette.

Lad enhver sige til sig selv: »Ansvaret for medlemskab af Kirken hviler på mig; jeg vil ikke give efter. Selv om ingen ser mig, ved jeg, og Gud ved, hvornår jeg giver efter, og hver gang jeg giver efter for en svaghed, bliver jeg selv svagere og respekterer ikke mig selv.« Hvis du er i forretningen og din partner siger: »Kom, lad os gå hen og fejre denne handel eller dette salg med en drink,« lad så dit svar være nej, nej! Selv om din tørst får dig til at længes efter den, vær da mænd, vær sidste dages hellige og sig: »Nej, ansvaret for medlemskab af Kirken hviler på mig.«¹⁰

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er urokkeligt forpligtet til den lærdom, at te, kaffe, tobak og berusende drikke ikke er gode for mennesket. Sande sidste dages hellige afholder sig fra eftergivenhed over for tobak og drikke, enten det er stimulanser eller alkohol, og ved eksempel og forskrift belærer de andre om at gøre det samme.¹¹

Efterlevelse af visdomsordet styrker karakter og bringer lykke.

Kirken formaner mennesker til selvkontrol og til at styre deres lyster, deres temperament og deres tale. Mennesket lever ikke op til sit bedste, når han er slave af en eller anden vane. Et menneske lever ikke op til sit bedste, når han lever blot for at tilfredsstille sine lyster. Det er en af årsagerne til, at Herren har givet Kirken åbenbaringen om visdomsordet, så at unge mænd og unge kvinder lige fra barndommen kan lære at kontrollere sig selv. Det er ikke altid let. De unge i dag står over for fjender – falske ideologier og umoralsk levevis … Sund forberedelse er nødvendig for at imødekomme og besejre disse fjender.¹²

Enhver ung mand i hele Zion bør, når han kommer op af dåbens vande, vide, at det er en del af hans pligt at modstå rygning af cigaretter, uanset hvor han er. Ethvert ungt menneske i Kirken bør, når han kommer op af dåbens vande, belæres om, at han bør modstå berusende midler, når det serveres ved sociale begivenheder. Ethvert ungt medlem af denne kirke bør vide, at man ikke bruger tobak i nogen form. Han eller hun bør modstå alle disse vaner, ikke kun for den velsignelse, der i denne forbindelse loves af vor Fader, men også på grund af den styrke, man herved opnår til at modstå større fristelser.¹³

En af de mest praktiske lærdomme i Kirken vedrørende [selvkontrol] er visdomsordet. Det er sandt. Det handler hovedsageligt om lyster. Vis mig en mand, som har fuldstændig kontrol over sine lyster, som kan modstå alle fristelser til at give efter for stimulanser, alkohol, tobak, marihuana og anden stofmisbrug, og jeg vil vise jer en ung mand eller en mand, som på samme måde har udviklet styrke til at kontrollere sine lidenskaber og ønsker.¹⁴

Hverken Kirken eller verden i almindelighed kan høre for meget om visdomsordet. Det er en lærdom, der er givet for menneskets lykke og gavn. Det er en del af filosofien ved at leve … Den, som ikke efterlever det, fratager sig selv styrke i legemet samt den karakterstyrke, han har krav på. Sandhed er loyalitet mod det rette, som vi ser det, det er mod til at leve vores liv i harmoni med vore idealer; det er altid en styrke.¹⁵

Forslag til studium og samtale

På hvilke måder var visdomsordet langt forud for sin tid?
Hvorfor forsøger folk af og til at retfærdiggøre det, de spiser og drikker, som er forbudt ifølge visdomsordet? Hvad er farerne ved denne tankemåde? (Se s. 105-107).
Hvorfor er det vigtigt at passe på vores legeme? Hvad er nogle af de negative fysiske virkninger ved ikke at adlyde visdomsordet? (Se s. 105-107). Hvorledes påvirker ulydighed over for denne befaling os åndeligt? (Se s. 105-107).
Præsident McKay talte om taktikken for tobaksreklamer, som blev brugt i 1930’erne (se s. 107-108). Hvilke eksempler ser vi i dag på »rænkefulde mennesker«, som fremmer brug af noget skadeligt? Hvordan kan vi hjælpe de unge med at erkende fordelene ved at adlyde visdomsordet?
Hvordan er visdomsordet både en fysisk og en åndelig befaling? (Se s. 105-107, 109-110). Hvilke velsignelser loves de, som adlyder denne befaling? (Se L&P 89:18-21). Hvad er de vigtigste velsignelser du eller din familie har modtaget ved at adlyde visdomsordet?
Hvad kan vi gøre for at øge vores styrke til at modstå fristelser ved at bryde visdomsordet? Hvordan hjælper lydighed mod visdomsordet med at beskytte og styrke karakter? (Se s. 109-110).
Nævn noget skadeligt og vanedannende, som er tilgængeligt i dag, men ikke specifikt er nævnt i L&P 89. Hvordan kan lærdommene i L&P 89 og sidste dages profeters ord hjælpe med at vejlede og styrke os mod disse stoffer?

Beslægtede skriftsteder: Daniel 1:3-20; 1 Kor 3:16-17; L&P 89:1-21