Indledning

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe Kirkens medlemmer til en dybere forståelse af evangeliske lærdomme og for at hjælpe dem med at komme Jesus Kristus nærmere ved hjælp af denne uddelings profeters lærdomme. Denne bog indeholder præsident David O. McKays lærdomme. Han tjente som Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges præsident fra april 1951 til januar 1970.

Anvendelse af denne bog

Hvert kapitel i denne bog indeholder fire afsnit: (1) et indledningscitat, som kort introducerer kapitlets emne, (2) en »Indledning«, som illustrerer kapitlets budskab med en historie eller et råd fra præsident McKay, (3) »David O. McKays lærdomme«, som præsenterer lærdomme fra hans mange budskaber og prædikener, og (4) »Forslag til studium og samtale«, som indeholder spørgsmål, der opfordrer til personlig gennemgang og overvejelse, anvendelse af evangeliske principper og drøftelse i hjemmet eller i Kirken. Gennemgang af spørgsmålene før studiet af præsident McKays ord, kan give yderligere indsigt i hans lærdomme. Som en del af hjælpekilderne til yderligere studium og drøftelse indeholder hvert kapitel en kort liste over beslægtede skriftsteder.

Denne bog skal anvendes som følger:

Til personligt studium eller studium med familien. Ved hjælp af grundigt studium og bøn kan den enkelte opnå et personligt vidnesbyrd om de sandheder, præsident McKay underviste i. Denne bog vil være nyttig i ethvert medlems evangeliske bogsamling og vil være en vigtig kilde til undervisning i familien og studium i hjemmet.

Samtale ved søndagsmøderne. Denne bog udgør materialet til søndagsmøderne i højpræsternes grupper, ældsternes kvorummer og Hjælpeforeningen og bruges som regel den anden og tredje søndag i måneden. Disse søndagsmøder bør bestå af samtaler, der fokuserer på evangeliske lærdomme og principper. Lærerne bør koncentrere sig om tekstens indhold og om beslægtede skriftsteder og bør relatere disse lærdomme til forhold, som deltagerne er bekendte med. De kan gøre brug af spørgsmålene sidst i hvert kapitel og opfordre til samtale i klassen. Hvor det er passende, bør medlemmerne bære vidnesbyrd og fortælle om personlige oplevelser, som har med lektionerne at gøre. Når lærerne ydmygt søger Ånden i deres forberedelse til at lede undervisningen, vil alle deltagerne blive styrket i deres kundskab om sandheden.

Ledere og lærere bør opfordre medlemmerne til at forberede sig til søndagsmøderne ved at læse kapitlerne i forvejen og medbringe bogen. De bør vise respekt for en sådan forberedelse ved at undervise ud fra præsident McKays ord. Når medlemmerne har læst et kapitel i forvejen, vil de kunne belære og opbygge hinanden.

Det er ikke nødvendigt og anbefales ikke, at medlemmerne køber yderligere læsemateriale eller opslagsværker til at underbygge materialet i bogen. For yderligere studium af lærdommene opfordres medlemmerne til at læse i de beslægtede skriftsteder, som er medtaget i slutningen af afsnittet »Forslag til studium og samtale«.

Da denne bog er beregnet til personligt studium og som evangelisk opslagsværk, er mange kapitler for lange til at blive drøftet fuldt ud ved søndagsmøderne. Derfor bliver studium derhjemme afgørende for at få større gavn af præsident McKays lærdomme.

Undervisning i lektioner fra kapitlerne i denne bog

Kapitlerne i denne bog indeholder flere oplysninger, end de fleste lærere vil være i stand til at bruge i én undervisningsperiode. Lærerne bør bede om hjælp, søge Helligåndens vejledning og arbejde flittigt, når de udvælger de citater, skriftstedshenvisninger og spørgsmål, som bedst imødekommer deltagernes behov.

Forberedelse af en lektion

Følgende forslag illustrerer en mulig fremgangsmåde til at hjælpe lærerne med at forberede og præsentere lektioner fra denne bog (disse retningslinjer kan også bruges af forældre, når de forbereder lektioner til familieaftenen):

Studér skrifterne under bøn. Overvej at understrege afsnit, som er særligt inspirerende for dig.
Beslut dig for, hvad der skal ske for dem, som du underviser, som et resultat af kapitlets lærdomme. Søg Helligåndens vejledning, når du overvejer behovene hos dem, du underviser.
Beslut dig for, hvad du vil undervise i. Læs kapitlet igen, idet du udvælger de afsnit, som vil være bedst for dem, du underviser.
Beslut, hvordan du vil undervise. Planlæg, hvordan du vil undervise i det, du har valgt. Her følger nogle forslag.
- Led samtaler, der er grundlagt på spørgsmålene i »Forslag til studium og samtale« i slutningen af hvert kapitel.
- Drøft udvalgte skriftsteder fra listen over beslægtede skriftsteder i slutningen af hvert kapitel.
- Planlæg en måde til at få deltagernes opmærksomhed i begyndelsen af lektionen. Du kan f.eks. fortælle en historie fra kapitlets indledning, skrive et tankevækkende spørgsmål på tavlen eller bruge en demonstration.
- Brug salmer og primarysange til at hjælpe medlemmerne med at forberede sig til at føle Ånden.
- Bær vidnesbyrd, hver eneste gang Ånden tilskynder dig til det og ikke kun i slutningen af lektionen.
- Indbyd en eller to deltagere til at være forberedt på at bære et kort vidnesbyrd om principperne i kapitlet.
- Fortæl, hvis det er relevant, om oplevelser, som har at gøre med principperne i kapitlet. Indbyd andre til at gøre det samme.
Forslag til, hvordan man bruger disse og andre undervisningsmetoder, findes i Undervisning, Den største kaldelse (36123 110); Vejledning i undervisning (34595 110) og »Evangelisk undervisning og ledelse«, afsnit 16 i Kirkens instruktionshåndbog, Bog 2: Ledere i præstedømmet og hjælpeorganisationerne (35903 110). For at hjælpe dig med at få succes i din kaldelse opfordres du også til at deltage i læreruddannelseskurset på 12 uger i dit ward eller gren, såvel som de kvartalsvise læreruddannelsesmøder.
Organisér dine forslag. Du kan eventuelt skrive en oversigt, der kan vejlede dig under præsentationen af lektionen.

Led en meningsfyldt samtale

Uanset om det er i familien eller i klasseværelset er kapitlerne i denne bog en vidunderlig mulighed for de involverede personer til at styrke hinanden ved at deltage i samtaler om evangeliet. Følgende retningslinjer kan hjælpe dig med at lede en meningsfyldt samtale:

Stil spørgsmål, der opfordrer til eftertænksomhed og samtale, i stedet for spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Spørgsmål, der begynder med hvad, hvordan, hvorfor, hvem og hvor, er sædvanligvis mest effektive.
Tilskynd andre til at fortælle om oplevelser, der viser, hvordan evangeliets principper kan anvendes i hverdagen. Motivér dem også til at fortælle om deres følelser vedrørende det, de lærer fra skrifterne. Lyt oprigtigt og vis påskønnelse for deres bidrag.
Vær opmærksom på Helligåndens indflydelse. Han vil hjælpe dig med at vide, hvilke spørgsmål, du skal stille, hvem du skal spørge, eller hvordan du skal involvere andre i samtalen. Hvis du føler, at kommentarerne forvilder sig bort fra emnet, kan du høfligt føre samtalen tilbage.
Vær forsigtig med ikke at afslutte en god samtale for tidligt for at prøve at nå alt det, som du har forberedt. Det, der er vigtigst, er, at eleverne føler Ånden, øger deres forståelse af evangeliet, lærer at anvende de evangeliske principper i deres liv og styrker deres forpligtelse til at efterleve evangeliet.

Oplysninger om de kilder, der citeres i denne bog

Præsident McKays lærdomme i denne bog er samlet fra forskellige kilder. Citaterne bevarer tegnsætning, stavemåder og brug af store og små bogstaver fra den oprindelige kilde, medmindre redaktionelle eller typografiske ændringer har været

nødvendige for at forbedre læsbarheden. Derfor kan læserne måske bemærke mindre tilfælde af inkonsekvens i teksten.

Præsident McKay brugte ofte ord som mænd, mennesket eller menneskeheden for at henvise til alle mennesker, både mænd og kvinder. Han brugte også ofte stedordet han for at henvise til begge køn. Dette var almindeligt i sproget på hans tid. På trods af forskellene mellem disse sprogskikke og mere nutidigt sprogbrug, vil læserne opdage, at præsident McKays lærdomme er lige så anvendelige og værdifulde både for kvinder og mænd.

Præsident McKay var også boglærd, og citerede ofte andre forfattere, når han underviste. I de fleste af de oprindelige kilder angiver anførselstegn, når præsident McKay citerer en anden, men navnet på forfatteren anføres sjældent. I stedet for at afbryde bogens kapitler med mange angivelser af »[forfatter ukendt]«, har man i bogen ganske enkelt bevaret de oprindelige anførselstegn for at angive, når præsident McKay kommer med en andens ord.