Kapitel 17

Åbenbaring ved Helligånden

Åbenbaring …er selve vores religions grundvold.¹

Fra John Taylors liv

Præsident John Taylor sagde: »Jeg husker tydeligt noget, som Joseph Smith sagde til mig … Han sagde: Ældste Taylor, du er blevet døbt, du har fået håndspålæggelse for at modtage Helligånden, og du er blevet ordineret til det hellige præstedømme. Hvis du fortsat vil følge denne Ands vejledning, vil den altid lede dig på rette vej. Måske vil den nogle gange gå imod dit skøn, men det betyder intet: Følg dens befalinger. Og hvis du er tro mod dens tilhvisken, vil det med tiden blive et åbenbaringsprincip for dig, så du vil kende alle ting.<«²

John Taylor fulgte Joseph Smiths råd og satte sin lid til åbenbaring ved Helligånden for at få vejledning i sit privatliv og i sin kaldelse som profet, seer og åbenbarer. Præsident Heber J. Grant, Kirkens syvende præsident, kommenterede præsident Taylors evne til at føle Åndens tilskyndelser: »Jeg blev kaldet til De Tolv Apostles Råd ved Herrens åbenbaring til præsident John Taylor. Fra det tidspunkt, hvor jeg blev medlem af De Tolvs Råd, to år efter at John Taylor blev Kirkens præsident, og indtil hans dødsdag, mødtes jeg med ham uge efter uge … og jeg ved, at han var den levende Guds tjener. Jeg ved, at Herrens inspiration kom.

Jeg kan fortælle om tilfælde, hvor apostlene er blevet sendt ud for at udføre forskellige opgaver under Herrens inspiration til John Taylor, hvor de har tænkt, at de ikke kunne klare opgaverne. De er vendt tilbage og har kunnet bære vidnesbyrd om, at de med Herrens hjælp havde kunnet udføre den opgave, som præsident Taylor, Herrens profet, havde givet dem.«³

John Taylors lærdomme

Der er forskel på den And, som leder mennesket til at gøre det rigtige, og på Helligåndens gave

Lad mig med hensyn til Andens virken på mennesket henlede jeres opmærksomhed på en kendsgerning, som alle tænkende mennesker generelt forstår, og det er, at uanset hvor ondt et menneske måtte være, hvor langt det har bevæget sig væk fra det rigtige, så vil sådan et menneske generelt beundre og respektere et godt menneske, et ærligt menneske og et dydigt menneske; og sådan et menneske siger ofte: »Jeg ville ønske, jeg kunne gøre, som den mand, men det kan jeg ikke; jeg ville ønske, jeg kunne følge en rigtig kurs, men det onde har overtaget over mig.« De kan ikke andet end at respektere det gode og det ærlige, selvom de måske ikke selv styres af principperne om ærlighed og dyd. Denne selv samme Ånd, som ethvert menneske uden for evangeliet får, er blevet tilkendegivet i verdens forskellige tidsaldre …

Men der er meget stor forskel på denne Ånd og følelse, som fører mennesker til at gøre det rigtige, som tydeligt benævnes som en del af Guds Ånd, som hver enkelt får til fælles gavn, og så det, der i skrifterne benævnes som Helligåndens gave.⁴

Der er og har altid været en ånd ude i verden, som i virkeligheden er en del af Guds Ånd, der i mange tilfælde får menneskene til at skelne mellem godt og ondt og mellem rigtigt og forkert. De har en samvittighed, som anklager eller undskylder dem for deres handlinger; og selv om menneskeheden i verden er meget ugudelig og korrumperet, vil man alligevel se, at næsten alle mennesker værdsætter, at andre gør gode gerninger, selvom de måske ikke selv gør noget godt.

Skrifterne siger, at Gud har »af ét menneske … skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo - for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os« (ApG 17:26-27). Der står endvidere i skrifterne, at han har givet dem en del af sin Ånd til fælles gavn [se 1 Kor 12:7]. Men der er stor forskel på disse menneskers situation og vores situation. Vi har noget mere af den del af Guds Ånd, som gives alle mennesker, og den kaldes Helligåndens gave, som opnås ved lydighed mod Kristi evangeliums første principper og ved håndspålæggelse ved en af Guds tjenere.⁵

Ved Helligånden kan vi kende det, som hører Gud til

Da evangeliet fordum blev forkyndt for folk, blev de befalet at omvende sig fra deres synder, blive døbt i Jesu navn til deres synders forladelse og dernæst få håndspålæggelse for at modtage Helligånden [se ApG 2:37-38]. Desuden fik de at vide, hvad denne Helligånd ville gøre: At den ville vise dem det, som hører Gud til; at den ville gøre, at deres gamle mænd fik drømme, og de unge mænd fik åbenbaringer, og at den ville hvile på Guds tjenere og tjenerinder, og at de ville profetere [se ApG 2:16-18; se også Joel 2:28-29].

Det gør den Ånd, som bor hos Gud, Faderen og Sønnen - nemlig Helligånden. Det er den Ånd, som sætter os i forbindelse med Gud, og fundamentalt adskiller den sig fra den del af Ånden, som gives alle mennesker til fælles gavn …

Dens opgave er at lede os til al sandhed og at minde os om alt, som Gud har talt, både tidligere, nu og i fremtiden. Den tager fremtiden i betragtning og viser os noget, som vi hidtil ikke har tænkt på, og det beskrives meget tydeligt i Bibelen, i Mormons Bog og i Lære og Pagter. Heri ligger forskellen mellem os og andre, og sådan var det også før i tiden.⁶

Vi tror på, at det er nødvendigt for mennesket at kunne kommunikere med Gud, så man kan modtage åbenbaring fra ham, for man kan ikke vide noget om det, der hører Gud til, medmindre man er under Helligåndens påvirkning og inspiration. Jeg er ligeglad med, hvor lærd et menneske måtte være, eller hvor meget det har rejst. Jeg er ligeglad med hans talent, intellekt eller hvor stort et geni han er, på hvilke læreanstalter han har studeret, hvor omfattende hans synspunkter eller hans bedømmelse af andre ting måtte være: Der er visse ting, som han ikke kan forstå uden Guds Ånd, og dér kommer det princip, som jeg før nævnte, ind i billedet - nødvendigheden af åbenbaring. Ikke åbenbaring førhen, men nutidig åbenbaring og åbenbaring her og nu, som vil føre og lede dem, der har del deri, på livets sti her og til evigt liv herefter.⁷

Fortsat åbenbaring er vores religions fundament

Vi har ikke fået vore ideer fra nogen teolog, videnskabsmand, berømt eller fremstående person i verden eller fra nogen yderst religiøs, men fra den Almægtige, og vi er ham tak skyldige for alt liv, al sandhed og al intelligens fra førhen, nu og i fremtiden. Derfor føler vi os afhængige af ham …

Intet menneske kender det, der hører Gud til, uden ved Guds Ånd [se 1 Kor 2:11]; og hvis Faderen ikke åbenbarede dem, ville vi virkelig være uvidende… Da han havde åbenbaret sin vilje for menneskene, for Joseph Smith, som han har gjort for andre førhen, var det nødvendigt, at denne vilje blev kendt for alle nationer, folkeslag, tungemål og folk, så menneskene kan blive oplyst om det, som han har åbenbaret med henblik på menneskehedens frelse og ophøjelse. Således blev De Tolv indsat. Med hvilket formål? Så de kan bringe evangeliet til jordens nationer og forkynde livets principper, som de udspringer fra Gud …

Deres vidnesbyrd til folket er, at Gud har talt, og at evangeliet er blevet genoprettet. De forklarer, hvad evangeliet går ud på. De opfordrer folk til at omvende sig og blive døbt i Jesu navn til syndernes forladelse, idet de lover, at de lydige vil modtage Helligånden … Og når de har del i denne Ånd, åbnes der for en kommunikation mellem dem og deres himmelske Fader ved vor Herre Jesus Kristus, og når de inspireres af denne Ånd, stiger deres bønner op til Gud fra hele jorden. De lærer at sætte deres lid til ham og adlyde hans love.⁸

Bibelen er god … Mormons Bog og også Lære og Pagter er gode som milepæle. Men en sømand, som sætter til havs, har brug for en mere specifik vejledning. Han skal kende himmellegemerne og iagttage dem for at styre sit skib på rette kurs. I disse bøger er der gode eksempler og forudtilfælde, der er gode til studium og udvikling af bestemte love og principper. Men de rører ikke ved og kan ikke røre ved alle situationer, som skal afgøres og sætte i orden.

Vi har brug for et levende træ - en levende kilde - levende intelligens, som udgår fra det levende præstedømme i himlen ved det levende præstedømme på jorden … Og fra den tid, hvor Adam modtog kommunikation fra Gud, og til den tid, hvor Johannes var på øen Patmos og modtog sin kommunikation, eller hvor himlene åbnedes for Joseph Smith, har det altid krævet nye åbenbaringer, som er tilpasset de særlige forhold, som Kirken eller den enkelte har befundet sig i.

Adams åbenbaring befalede ikke Noa at bygge arken, og Noas åbenbaring befalede heller ikke Lot at forlade Sodoma, og ingen af disse talte om Israels børns udvandring fra Egypten. Alle disse fik åbenbaringer, som vedrørte dem selv, og det samme gjaldt Esajas, Jeremias, Ezekiel, Jesus, Peter, Paulus, Johannes og Josef. Det samme skal vi, ellers forliser vi.⁹

Der er en hel del mennesker, også dem som kalder sig kristne, som håner tanken om nutidig åbenbaring. Er der nogen, som har hørt om sand religion uden kommunikation med Gud? For mig er det helt absurd, at menneskene kan komme på noget sådant. Når mennesker generelt afviser princippet om nutidig åbenbaring, overrasker det mig ikke, at der hersker så alarmerende en grad af skepsis og troløshed. Det overrasker mig ikke, at så mange mennesker foragter religion og betragter det som noget, som ikke er værd at beskæftige sig med for intelligente mennesker, for uden åbenbaring er religion en hån og en farce. Hvis jeg ikke kan få en religion, som vil føre mig til Gud og bringe mig i nært forhold til ham og åbenbare udødelighedens og det evige livs principper for mig, ønsker jeg ikke at have noget med det at gøre.

Princippet om nutidig åbenbaring er således selve vores religions grundvold … Jeg vil ikke blot ransage de skrifter, som vi har nu, men jeg vil også granske enhver åbenbaring, som Gud har givet, giver eller vil give til vejledning og ledelse af sit folk, og så vil jeg nære ærbødighed for Giveren og dem, som han gør brug af som sine ærede redskaber til at udbrede og kundgøre disse principper; og jeg vil bestræbe mig på at lade mig lede af de principper, som dette hellige ord indeholder.¹⁰

Vi har hver især brug for åbenbaring for at forstå og udføre vores ansvar

Der findes ingen opgave i livet, hverken som far, mor, barn, herre, tjener eller ældste i Israel, der har det hellige præstedømme med alle dets forgreninger, som ikke konstant har behov for visdom, der tilflyder dem fra Herren, og intelligens, som viderebringes af ham, så vi ved, hvordan vi skal udføre de forskellige pligter og opgaver i livet korrekt og udføre de forskellige ansvar, som påhviler os. Deraf opstår nødvendigheden af, at alle mennesker hele dagen lang, hver dag og hver uge, måned og år og i alle forhold, støtter sig til Herren og lader sig lede af den And, som tilflyder fra ham, så vi ikke vil falde i vildfarelse - og så vi hverken vil gøre noget forkert, sige noget forkert eller tænke noget forkert, men hele tiden bibeholde den Ånd, hvilket kun kan ske ved at være ren, hellig, dydig og altid leve i lydighed mod Guds love og befalinger.¹¹

Spørg nu jer selv: Når I har været værdige til jeres privilegier, og Guds Ånd har oplyst jeres sind, og jeres sjæl er blevet oplyst af Herrens lys, af himlens intelligens, og I har vandret i overensstemmelse med den evige sandheds lys, har I så i disse stunder ikke altid følt jer rede til at udføre en hvilken som helst pligt, man måtte kræve af jer, og har I så ikke altid gjort jeres pligt med glæde og tilfredshed? Men når vores sind optages af det verdslige, når vi mister Guds rige og dets interesser af syne, dets herlighed, menneskehedens ve og vel, de begivenheder, som vi venter vil finde sted på jorden, og den rolle, som vi spiller herfor, og når vi mister vore pligter som fædre, mødre, ægtemænd, hustruer og børn af syne … og lader os rive med af vore egne griller, ideer og egoisme og bliver involveret i noget skadeligt, så er det, at det er svært for os at fatte det, der hører Gud til.¹²

Herren har givet os åbenbaringer om både vore timelige og åndelige anliggender. Han er begyndt at opbygge Zion og at oprette sit rige, og han vil fremskynde sine hensigter og opfylde profeternes ord, og hans værk vil rulle frem, indtil Guds hensigter er udført.¹³

Forslag til studium og samtale

Hvad er forskellen på Guds Ånd, som vejleder os til at gøre det rigtige, og Helligåndens gave? (Se også L&P 93:2; Joh 14:26).
Hvilke erfaringer har I med, at Åndens åbenbaring har hjulpet jer med at forstå det, som hører Gud til? Hvordan kan vi erkende personlig åbenbaring fra Herren?
Hvordan kan det påvirke vores personlige åbenbaring, hvis vi fokuserer på det verdslige? Hvad kan vi gøre for at forberede os til at modtage åbenbaring?
Hvordan kan åbenbaring, som vi får ved vores levende profet, være en større hjælp end skrifterne? Hvorfor er det vigtigt, at vi både har skrifterne og fortsat modtager åbenbaring?
Hvilke eksempler kan I komme i tanke om, hvor Helligånden har hjulpet jer i jeres familie, på arbejdet, i skolen eller i Kirken?
Hvorfor gør vi ikke altid fuldt ud brug af Helligåndens gave? Hvordan kan vi i større omfang få gavn af denne gave?
Hvorfor er Helligåndens gave så stor en velsignelse for os i vore dages verden? Hvad kan I gøre for at vise taknemmelighed for denne gave? Hvordan kan vi undervise vore børn og unge om Helligåndens gave?

Relaterede skriftsteder: 1 Kor 12:3; Jakobs Brev 4:8; Alma 5:46-48; L&P 45:56-57; 76:5-10; 9. Trosartikel.

trees — Præsident Taylor sammenlignede åbenbaring med lys og beskrev det som »Herrens lys«, der hjælper os med at »vandre i overensstemmelse med den evige sandheds lys.«