Kapitel 8

Vores pligt til at missionere

Jeg ser aldrig ældsterne rejse på mission for at forkynde evangeliet [uden at tænke på], at de rejser for at tage del i et af de største værker, som menneskene nogensinde har fået at udføre.¹

Fra John Taylors liv

Æildste John Taylor tjente som missionær i USA og i andre lande på flere forskellige missioner i årene 1839-1857. Han viste sin store tro og sit store Vidnesbyrd, når han ofte forkyndte under vanskelige forhold, nogle gange uden penge og mad. Han stolede på, at Herren ville beskytte ham og hans familie og sørge for ham, så han kunne forkynde evangeliet.

Et tilfælde, hvor Herren sørgede for hjælp, var kort efter, at ældste Taylor rejste fra sin familie i Montrose i Iowa for at tage på mission i England. Da han rejste gennem Indiana, blev han meget syg og var tvunget til at blive på et hotel i flere uger for at komme sig. I denne tid underviste ældste Taylor i evangeliet ved møder, som han afholdt ved siden af hotellet, selv om han var nødt til at sidde ned en del af den tid, han talte. Hans tilhørere bemærkede, at han trods sine svære kår ikke bad om penge. Til sidst henvendte en af dem sig til ham og sagde: »Mr. Taylor, du opfører dig ikke som de fleste andre prædikanter. Du har ikke nævnt noget om dine kår eller om penge, og du har dog ligget syg her i nogen tid. Du må have haft store udgifter til læge, hotel og andet. Nogle venner og jeg har drøftet disse ting og vil gerne hjælpe dig.«

Ældste Taylor tog taknemmeligt imod denne hjælp og kunne snart genoptage sin rejse efter at have betalt alle sine regninger. Ældste Taylor sagde om denne oplevelse: »Jeg vil hellere sætte min lid til Herren end til nogen konge på jorden.«² Med denne tillid til Herren og sin begejstring for at undervise andre i evangeliet er John Taylor et stort eksempel på, hvordan vi bør missionere.

John Taylors lærdomme

Missionering bringer hele menneskeheden til kundskab om livet og udødelighed

Vi er her med et bestemt formål. Verden blev organiseret med et bestemt formål… Evangeliet er blevet indført med et bestemt formål i forskellige tidsaldre og blandt de forskellige folk, som det er blevet åbenbaret for, og vi er i dag underkastet disse formål. Herren har ledt os, ligesom han engang ledte Israel, og ligesom han ledte nephiterne fra Jerusalems land og de ti stammer og andre folk, som er rejst til andre steder. Han har ledt os, og det første, som han har gjort med os … var at sende sit evangelium efter at have åbenbaret det til Joseph Smith; og han overdrog det til andre, idet han var bemyndiget af den Almægtige og havde fået denne bemyndigelse ved det hellige præstedømme, som findes i himlene, samt myndighed til at overdrage det til andre; han overdrog det til andre, og de igen til andre, og således blev evangeliet sendt til os i de forskellige lande, hvor vi boede.

Og da disse mænd rejste ud for at forkynde dette evangelium, rejste de, som Jesus sagde, ikke for at gøre deres egen »vilje, men hans vilje, som har sendt dem« [se Joh 5:30], og for at virke i det hellige præstedømme her på jorden for at indføre de korrekte principper. Således drog de ud blandt nationerne, og tusinder og titusinder og millioner lyttede til deres vidnesbyrd; således som det var fordums, har det også været i de sidste dage. Jesus sagde: »Snæver er den port, og trang er den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den. Men vid er den port og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den« [se Matt 7:13-14]. Sådan har det været i alle tider og blandt alle folk, alle vegne og til hver en tid, hvor evangeliet er blevet forkyndt for dem.³

Gud har gengivet evangeliet med det formål at bringe menneskene liv og udødelighed; og uden kendskab til evangeliet findes der ingen viden om liv og udødelighed. For menneskene kan ikke fatte disse principper, medmindre de bliver gjort bekendt dermed … Da himlene åbnedes, og Faderen og Sønnen viste sig og åbenbarede Joseph evangeliets principper, og da det hellige præstedømme blev gengivet og Guds kirke og rige oprettet på jorden, blev der udgydt så store velsignelser over denne generation, som det var muligt for menneskene at modtage. Hvis de kunne fatte det, var det den største velsignelse, som Gud kunne skænke menneskeheden.⁴

Vi har pligt til at hjælpe Herren ved at missionere

Herren har i denne tid, som i andre tider, ønsket at samle et folk, som ville gøre hans vilje, holde hans bud, lytte til hans råd og rette sig efter hans befalinger … I denne tid, såvel som tidligere, sender Herren sit ord ved den, som han vælger at sende; han vælger sine egne budbringere og sender dem ud blandt folket. Og da Israels ældster rejste ud, sagde han til dem i en åbenbaring: »Rejs ud, og mine engle vil gå foran jer, og min ånd skal være hos jer« [se L&P 84:88]. Og de rejste ud, og Gud holdt sit ord, og mange af jer, som dengang befandt jer i fjerne lande, lyttede til livets ord, og da I hørte dem, da vidste I og forstod I, ligesom Jesus sagde: »Mine får hører min røst og kender mig, og de følger mig, men en fremmed vil de ikke følge, fordi de ikke kender en fremmeds røst« [se Joh 10:5, 27], I hørte sandhedens stemme ledsaget af Guds Ånd, og det fik en streng til at dirre i jeres bryst, og I udviste lydighed …

Nu er vi så forsamlede for at hjælpe; men med hvilket formål? For at pleje vore egne interesser? Nej. For at samle rigdomme? Nej. For at eje og svælge i livets goder? Nej, men for at gøre Guds vilje og vie os selv, vore talenter og evner, vores intelligens og indflydelse på enhver mulig måde til at udføre Jah ves hensigter og hjælpe med at oprette fred og retfærdighed på jorden. Det er, som jeg forstår det, grunden til, at vi er her, og ikke at vi skal pleje vore egne interesser og lade Gud og hans rige gøre, som de vil. Vi interesserer os alle for Guds værk i de sidste dage, og vi bør alle arbejde sammen herfor.⁵

Jeg blev ordineret til ældste ved den rette myndighed, og jeg rejste ud og forkyndte evangeliet. Andre ældster er ligesom jeg rejst ud til de civiliserede lande og har forkyndt den samme lære og givet de samme løfter. Nogle af dem var ikke videre lærde; nogle havde ikke nogen særlig uddannelse. Når vi sender vore ældster ud, udsender vi en særegen slags mennesker. Nogle gange er en missionær købmand, nogle gange lovgiver, grovsmed, teglmager, gipsarbejder, bonde eller måske almindelig arbejdsmand. Men de er alle under den samme indflydelse og ånd; de rejser alle ud som missionærer for at forkynde lysets, livets og frelsens evangelium. De har modtaget det evige livs skatte, og de er i stand til at viderebringe dem til andre, og de giver de samme løfter.

I, som hører mig i eftermiddag, samt tusinder og atter tusinder andre, har lyttet til disse principper, og I har fået disse løfter. Når I har adlydt evangeliet, har 1 modtaget den selv samme Ånd; og I er mine vidner om sandheden af det, som jeg nu forkynder i jeres nærvær, og om Guds Ånd og kraft, som kommer ved lydighed mod evangeliet, og det vil I ikke benægte. Denne forsamling vil ikke benægte det. Da I udviste lydighed mod Guds love, adlød hans bud og blev døbt til jeres synders forladelse og fik Helligåndens gave ved håndspålæggelse, modtog I den, og I er Guds levende vidner. Dette er en hemmelighed, som verden ikke fatter … Vi er i besiddelse af det evige livs principper og arbejder hen mod evigheden; og så arbejder vi hen på at opbygge Guds Zion, hvor der kan belæres om retfærdighed, hvor mænd kan blive beskyttet, og hvor der kan forkyndes frihed til alle mennesker af enhver hudfarve, fra enhver tro og fra enhver nation.⁶

Det er vores pligt at forkynde evangeliet for alle mennesker … Og vi gør det til trods for menneskers modstand, og vi vil gøre det i Guds navn … Og hvis de elsker djævelen højere end Gud, så kan de søbe sig i bekymringer, sorg, ulykke, krig og blodsudgydelser. For en nation skal rejse sig mod en anden, land mod land, og troner vil blive væltet, og herredømmer vil blive spredt for alle fire vinde, jordens magter overalt vil blive rystet, og Herren vil engang komme og dømme nationerne. Det påhviler os at vide, hvad vi gør, og når vi foregiver at være Guds hellige, ikke at være hyklere, men være fulde af sandhed og fulde af retskaffenhed, ære vore kaldelser og ære vor Gud.

Det er det, som Gud forventer af os. Og så at bygge templer, og hvad så? Tjene i dem. Sende evangeliet til jordens nationer. Og så indsamle folket. Og hvad så? Bygge flere templer. Og hvad så? Få mennesker til at tjene i dem.⁷

Missionærer underviser i den evige sandhed med kraft og myndighed fra Gud

Der er meget stor forskel på vores måde at forkynde evangeliet og den, som verden benytter sig af. Mange af disse mænd … er efter den gængse opfattelse meget uheldige redskaber til at forkynde evangeliet. Men den store forskel mellem os og dem er, at vi rejser ud i Israels Guds navn, med hjælp fra hans kraft, visdom og intelligens, for at forkynde den evige sandheds principper, som han har bragt os, mens de forkynder det, som de har lært på læreanstalter.

Vore ældster går frem i svaghed … Når [de] går frem, har de ingen anden forberedelse end den grundlæggende uddannelse, som alle har. Men det er ikke ord, som de går ud for at belære om, det er principper. Og selv om de står foran et publikum, som er lærde i Guds love, og skælver og er generte, når de skal udtrykke sig, så vil Herren Guds Ånd dog gå med dem, når de står frem foran forsamlinger i verden, og Herren vil støtte dem og give dem visdom, »så at ingen af deres modstandere vil kunne modstå eller modsige dem« [se Luk 21:15]. Det er løftet til Herrens tjenere, som går frem og stoler på ham.⁸

Disse unge mænd er lige som os andre: De har modtaget livets, lyset, intelligensens Ånd og Helligåndens gave, og de er den store Jahves budbringere, som han har udvalgt, indsat og ordineret til at gå ud og forkynde hans vilje til jordens nationer. De rejser ikke ud i deres eget navn eller i kraft af sig selv, men i Israels Guds navn, kraft og styrke. Det er deres stilling, og hvis de holder sig til Gud og ærer deres kaldelse, holder fast i sandhedens principper og skyer fristelse og fordærv af enhver art, vil Guds kraft være med dem, og Gud vil oplade deres mund og sætte dem i stand til at beskæmme de vises visdom, og de vil sige ting, som endda vil forbavse dem selv og dem, som lytter til dem.⁹

Vi skal forberede os åndeligt for at være effektive missionærer

Men til dem, som skal på mission, vil jeg sige, at de skal studere Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter og alle vore standardværker, så de kan blive bekendt med vores tros principper. Jeg vil også sige til andre unge mænd, som ikke skal på mission nu, men som sikkert skal af sted engang i fremtiden, at dette er vigtigere for dem, end de er klar over i øjeblikket. Vi skal opbygges og styrkes af troen. Vi skal gøre os bekendt med Guds kirkes og riges principper, lærdomme og Ordinancer.

I Lære og Pagter befales vi at søge visdom, som vi ville søge efter skjulte skatte, både ved studium og ved tro, for at blive bekendt med vores nations historie og love og andre af jordens nationer [se L&P 88:78-80, 118]. Jeg ved, at når de unge mænd arbejder her omkring, tager ud i dalene, arbejder på gården, går i teatret osv., så er deres tanker ikke videre optaget af disse ting. Men når de kaldes til selv at være en del af dramaet, vil mange af dem ønske, at de havde lyttet mere til den undervisning, som de har fået, og havde sat sig mere ind i Bibelen, Mormons Bog og Lære og Pagter.¹⁰

Den slags mænd, som vi ønsker skal bringe dette evangelium ud, er mænd, som har tro på Gud, mænd, som har tro på deres religion, mænd, som ærer deres præstedømme, mænd, som folk, der kender dem, har tillid til, og som Gud har tiltro til … Vi ønsker mænd, som er fyldt med Helligånden og Guds kraft … Mænd, som bærer livets ord ud til nationerne, bør være mænd, som er ærlige, retskafne, dydige og rene. Dette er Guds befaling til os, og vi skal prøve at udføre den.¹¹

Vi må have tro og mod for at udfore vores pligt til at missionere

Der nærmer sig en frygtelig tid for jordens nationer … værre end noget menneske nogen sinde har kunnet tænke sig - i form af krig, blodsudgydelse, ødelæggelse, sorg og elendighed, pest, hungersnød og jordskælv, og alle de ulykker, som profeterne har talt om, vil helt sikkert ske … Og det er vores pligt som sidste dages hellige at forstå den position, vi indtager …

… Der er noget, som nogle gange gør det yderst svært for mænd at udføre den form for mission, som de har gjort førhen - pga. alder, skavanker og andre omstændigheder. Men jeg har alligevel ofte skammet mig, når jeg har set handlingerne i mange af disse kvorummer, som jeg refererer til, når de er blevet kaldet til at tage på mission. En har én undskyldning, og en anden en anden. For godt tyve år siden var det lettere at samle to eller trehundrede mænd, end det er nu blandt de mange tusinde i Israel. Hvordan vil I forklare det? Delvist som følge af en sløvhed, der hersker.¹²

Der er masser af rørige mænd, som, hvis de blot ville have lidt større tro på Gud og forstå de ulykker, som kommer over jorden, og ansvaret i det præstedømme, som Gud har overdraget dem, da ville de være rede til at bryde alle barrierer og sige: Her er jeg, send mig; jeg ønsker at gøre noget godt for menneskeheden. Hvis Jesus kom for at finde og frelse de fortabte, så lad mig være i besiddelse af den samme ånd.¹³

Jeg har selv rejst hundredtusindvis kilometer og forkyndt evangeliet, uden pung eller taske, men har stolet på Herren. Har han nogen sinde svigtet mig? Aldrig, nej, aldrig. Jeg har altid fået det, jeg havde brug for, og det ønsker jeg at prise Gud min himmelske Fader for. Jeg var engageret i hans værk, og han fortalte mig, at han ville støtte mig i det. Han har levet op til min tillid til ham; og hvis jeg ikke har levet op til hans tillid til mig, håber jeg, at han vil tilgive mig og hjælpe mig med at blive bedre. Men Herren har holdt ord og været trofast, og jeg har aldrig manglet noget at spise, drikke eller noget at have på og har aldrig været forhindret i at rejse, hvorhen jeg ønskede det, fordi jeg har manglet noget.¹⁴

Jeg har en hel del mere tillid til mænd, som rejser sig herfra og føler deres svaghed og manglende evner, end jeg har til dem, som føler, at de er velinformerede og i stand til at belære om hvad som helst. Hvorfor? For når mænd har selvtillid, nærer de tillid til et knækket strå, og når de har tillid til Herren, vil det aldrig slå fejl for dem … Herren er over alle, han vogter over sit folk, og hvis disse brødre fortsat vil stole på Gud … vil hans Ånd være hos dem, oplyse deres forstand, øge deres evner og give dem visdom og intelligens, når de har brug for det. De vil ikke have nødig at frygte, hvad angår verdens visdom, for der er ingen visdom i verden, som kan måle sig med den, som Herren giver sine hellige; og så længe disse brødre holder sig fra ugudelighed, efterlever deres religion og holder sig til Herren ved at holde hans bud, er der ingen grund til at frygte for resultaterne; og dette gælder alle de hellige såvel som disse brødre.¹⁵

Uanset hvilke følelser de måtte have, så går disse [missionærer] ud som nådens engle med evangeliets dyrebare sæd, og de skal være midlet til at bringe mange ud af mørket til lyset, fra vildfarelse og overtro til liv, lys, sandhed og intelligens, og i sidste ende til ophøjelse i vor Guds celestiale rige.

Når disse brødre går ud, er det måske nok nyt for dem. De skal kæmpe mod tidernes vildfarelse og kæmpe mod de fordomme, som de selv vil fortælle jer har haft så stor magt over dem. De vil også skulle forkynde for og argumentere med mænd, som ikke nærer nogen agtelse for sandheden, og i endnu ringere grad for den religion, som vi har taget til os; og dog går disse ældster ud som Herren Jesu Kristi budbringere. De går ud for at forkynde, at Gud har oprettet sit værk på jorden, at han har talt fra himlene, og at den Almægtiges visioner er blevet åbnet for vores blik; det evige lys forkyndes til den Højestes tjenere, det mørke, som har indhyllet verden i lange tider, spredes, og disse udvalgte ældster i Israel sendes ud for at forkynde dette glædesbudskab om frelse til jordens mørke og natomhyllede nation … De går ud, og de skal komme tilbage og glæde sig og bringe dyrebare neg med sig, og de vil velsigne Israels Guds navn, så de får det privilegium at deltage i at advare denne generation.¹⁶

Forslag til studium og samtale

Hvordan hjælper missionering med at opfylde Herrens hensigter? Hvilke pligter i Herrens plan har I som missionærer og som mennesker, der har modtaget evangeliet?
Hvorfor sender Kirken unge og uerfarne mennesker ud som fuldtidsmissionærer?
Hvorfor er tro på Herren grundlæggende for missioneringen?
Hvordan påvirker vores personlige forberedelse og værdighed vores evne til at være effektive redskaber for Herren?
Hvilke andre muligheder har vi for at fortælle om evangeliet, ud over at tage på fuldtidsmission?
Hvilke grunde angiver medlemmerne blandt andet for ikke at deltage i missioneringen? Hvad kan I gøre for at overvinde jeres forhindringer på dette område?
Hvordan har I set Herren velsigne dem, som giver af deres tid, talenter, energi og midler for at fortælle om evangeliet?

Relaterede skriftsteder: Alma 26:5-7; 3 Nephi 20:29-31; L&P 1:18-24; 4:1-7; 75:2-5; 133:7-9.

missionaries — Præsident Taylor sagde om missionærer: »Når disse brødre går ud, er det måske nok nyt for dem … og dog går disse ældster ud som Herren Jesu Kristi budbringere.«