Kapitel 2

Det evige evangelium

Det evige evangelium … kendtes ikke, førend Herren åbenbarede det fra himlene ved sin engels Stemme, og når vi tager disse principper til os, og de forbliver i os, da skal vi have det evige livs principper.¹

Fra John Taylors liv

I 1836 mødtes John Taylor og adskillige andre i Toronto i Canada for at studere Bibelen og søge forståelse af sandheden. De havde en stærk tro på Israels indsamling, Andens gaver, Frelserens herredømme i tusindårsriget, behovet for apostle og profeter og betydningen af at udføre ordinancerne med den rette myndighed fra Gud. Men på det tidspunkt kendte de ikke til nogen kirke, som belærte om disse ting. John Taylor sagde om deres søgen efter sandheden: »Vi bad til Herren og fastede og bad om, at Gud ville belære os om de rette principper, og at han ville gengive dette rene evangelium fra fordums tid, og at han, hvis der fandtes en sand kirke på jorden, ville sende os en budbringer.«

Deres bønner blev snart besvaret, da ældste Parley P. Pratt kom. Inden ældste Pratt rejste af sted på mission, havde ældste Heber C. Kimball profeteret for ham: »Det er Herrens vilje, at du skal rejse til Canada: Dér er der mennesker, som søger ivrigt efter sandheden, og mange af dem vil tro på dine ord og modtage evangeliet.«

Ældste Pratt begyndte at forkynde i Toronto, og efter nogen tid blev han præsenteret for John Taylor og dem, som studerede sammen med ham. Præsident Taylor skrev senere: »Vi var henrykte over hans prædiken. Men da han vidnede om Joseph Smith og Mormons Bog, vidste vi ikke, hvad vi skulle sige. Jeg nedskrev otte af hans første taler og sammenlignede dem med skrifterne. Jeg undersøgte også beviserne på Mormons Bog og læste i Lære og Pagter. Dette gjorde jeg regelmæssigt i tre uger og fulgte [broder] Parley fra sted til sted.«²

John Taylor blev snart overbevist om, at det evige evangelium var blevet gengivet. Han blev døbt den 9. maj 1836. Han glædede sig som missionær, apostel og senere som Kirkens præsident over at undervise i evangeliets evige og uforanderlige sandheder.

John Taylors lærdomme

Evangeliet hjælper os med at forstå Guds egenskaber og forbereder os til at modtage frelse

Vi sidste dages hellige tror først og fremmest på evangeliet, og det er meget vigtigt at fremhæve, for evangeliet favner principper, som stikker dybere, spreder sig videre og strækker sig længere end noget andet, som vi kan fatte. Evangeliet belærer os om Guds egenskaber. Det belærer os ligeledes om vores forhold til Gud og de ansvar, som vi har over for ham som hans børn. Det lærer os de forskellige pligter og ansvar, som vi har over for vores familie og venner, samfundet, de levende og de døde. Det åbenbarer os de principper, som hører fremtiden til. I overensstemmelse med det, som en af de gamle disciple sagde bringer det faktisk »liv og uforgængelighed for lyset« [se 2 Tim 1:10], sætter os i forbindelse med Gud og forbereder os til ophøjelse i den evige verden.³

Dette evangelium bringer mennesket i forbindelse med Gud, dets himmelske Fader. Dette evangelium bringer liv og uforgængelighed for lyset. Dette evangelium forkyndes i alle menneskers interesse i alle dele af denne jord … Det er et budskab om frelse for nationerne og jorden … Gud interesserer sig for hele menneskehedens velfærd, og derfor har han tilvejebragt principper på jorden, som eksisterer i himlene; han er en Gud, som har eksisteret blandt guderne i de evige verdner, som har principper, der skal hæve, forædle og ophøje menneskeheden.⁴

Evangeliet er evigt og uforanderligt

Sandhedens storslåede principper er så varierede og omfattende … De går langt tilbage i fortiden, eksisterer i nutiden og rækker ind i fremtiden. I Jesu Kristi evangelium findes al sandhed, hvad angår menneskehedens frelse, og derfor omtales det i skrifterne som det evige evangelium …

… Gud er ligesom sin Søn Jesus Kristus »den samme i går, i dag og for evigt« [1 Nephi 10:18] - den samme i intelligens, den samme i renhed, den samme i sine formål, planer og hensigter. Han er kort sagt uforanderlig. Og jeg er af den opfattelse, at hvis de hellige, som havde fællesskab med ham i fordums tid, ville vise sig på denne jord i denne tid, så ville de finde det samme kommunikationsmiddel, den samme måde at viderebringe intelligens på og det samme uforanderlige væsen, som eksisterede for 1.800,4.000 eller 6.000 år siden.

Det er rigtigt, at menneskeheden ikke altid har været modtagelig for eller påskønnet den samme grad af lys, sandhed og intelligens, som de har i andre tider. Gud har i visse tilfælde og til en vis grad trukket sit åsyns lys - sin Helligånd - tilbage fra menneskeheden, det lys og den intelligens, som udgår fra ham. Men hans love er uforanderlige, og han er det samme evige, uforanderlige væsen.

Sandheden ændrer sig ikke. Det, som var sandt for 1.800,4.000 eller 6.000 år siden, er sandt i dag, og det, som nogensinde har været falsk, er falsk i dag. Sandheden er, ligesom den store Elohim, evig og uforanderlig, og det er vores ansvar at lære dens principper, at kunne værdsætte den og leve i overensstemmelse dermed.

Ligesom evangeliet er et princip, som har udspring i Gud, så er det, ligesom sin ophavsmand, det samme i går, i dag og for evigt - evigt og uforanderligt. Gud forordnede det for menneskehedens frelse, inden morgenstjernerne jublede af fryd, eller inden denne verden blev til. Det har været Guds hensigt, og jo mere man studerer det, manifesteres det som en evig, uforanderlig og ufravigelig plan, hvorved mennesket frelses, velsignes, ophøjes og æres.⁵

Det samme evangelium blev forkyndt for Set og for alle patriarkerne før syndfloden, og de tjente under dets myndighed. Som vi allerede har vist, blev Enok og hans folk optaget til himlen ved dets kraft. Der er skrevet om Noa: »Og Herren ordinerede Noa efter sin egen orden og befalede ham, at han skulle gå ud og forkynde hans evangelium til menneskenes børn, ligesom det blev givet Enok« [Moses 8:19]. Og jeg citerer atter fra vidnesbyrdet om Noa inden syndfloden: »Og det skete, at Noa blev ved med at prædike for folket, idet han sagde: Lyt og giv agt på mine ord. Tro og omvend jer fra jeres synder og lad jer døbe i Jesu Kristi, Guds Søns navn, som vore fædre gjorde, og I skal få den Helligånd, så I kan få alle ting åbenbaret; og hvis I ikke gør dette, vil vandfloden komme over jer« [Moses 8:23-24].

Heraf lærer vi, at evangeliets principper i verdens første tid var identiske med dem, der belæres om i vor tid.

Evangeliet og det hellige præstedømme fortsatte fra Noa indtil Abraham: »Abraham modtog præstedømmet af Melkisedek, der modtog det i arv fra sine fædre i lige linie fra Noa« [L&P 84:14]… Kendskab til evangeliet og efterlevelse deraf bevaredes ved Isak, Jakob, Josef og patriarkerne indtil Moses⁷ tid …

Det var dette evangelium, som den korsfæstede Forløser befalede sine disciple at forkynde, da han sagde til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske« [Mark 16:15-18] …

Pinsedag hører vi Peter, den ældste af apostlene, sige som svar på den troende menneskemængdes spørgsmål: »Hvad skal vi gøre, brødre?« og svare med de allerede citerede ord: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på« [se ApG 2:37-39].

Det var igen det samme evige, uomskiftelige og uforanderlige evangelium, hvis genoprettelse på jorden apostlen Johannes talte således om:

»Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder« [Åb 14:6-7],

Fra Bibelen går vi videre til Mormons Bog, og på siderne heri ser vi, at dette samme evangelium, som Jesus befalede sine disciple at gå ud i alverden og forkynde, blev forkyndt på det [amerikanske] fastland lige fra de tidligste tider. Jarediterne blev bekendt med det ved hjælp af de åbenbaringer, som Jareds bror modtog; i en af dem sagde Jesus til ham:

»Se, jeg er den, som fra verdens begyndelse var udset til at forløse mit folk. Se, jeg er Jesus Kristus. Jeg er Faderen og Sønnen. I mig skal alle mennesker have lys for evigt, ja, de som vil tro på mit navn; og de skal være mine sønner og døtre« [Ether 3:14] …

Da Jesus viste sig personligt for nephiterne, forkyndte han de samme principper, som han før havde belært jøderne om og tilføjede lejlighedsvis yderligere sandheder, fordi de havde større tro end det førstnævnte folk: »Og han forklarede alting, lige fra begyndelsen til den tid, da han skal komme i sin herlighed« [se 3 Nephi 26:3]. Han sagde blandt andet: »Og hver den, som vil lytte til mine ord og omvende sig og blive døbt, skal blive salig. Ransag profeterne, thi der er mange, som vidner om disse ting« [3 Nephi 23:5].

Og det er det samme evangelium med den samme kraft og ånd, velsignet af denne samme inspiration og ledet af det samme præstedømme, som nu forkyndes til hele verden som Vidnesbyrd.⁶

Evangeliet fører os ad en vej med lykke, udvikling og frihed

Evangeliets principper har for den ikke-troende hverken værdi eller kraft. Men for os, som tror på dem, omfatter de alting, som vedrører menneskets trivsel i tid og evighed. For os er evangeliet alfa og omega, begyndelsen og enden. Det er sammenvævet med alle vore interesser, al vores lykke og glæde i dette liv såvel som i det tilkommende.

Vi har den opfattelse, at når vi tilslutter os denne kirke og favner den nye og evigt pagt, er det en livslang tjeneste, som påvirker os i alle forhold for tid og evighed. Og efterhånden som vi udvikler os, bliver disse opfattelser, som først var lidt uklare og utydelige, mere levende, virkelige, virkelighedstro og håndgribelige og mere klare for vores forståelse, og vi forstår, at vi lever på jorden som Guds sønner og døtre, himlens repræsentanter. Vi føler, at Gud har åbenbaret os et evigt evangelium, og hertil hører evige pagter og forhold.

Evangeliet begynder i de allerførste stadier af sin virken, som profeten sagde, at det skulle, for at »vende fædres hjerte til deres sønner og sønners til deres fædre« [se Mal 4:6]. Vi behøver ikke længere som tidligere at spørge: »Hvem er jeg?« »Hvor kommer jeg fra?« »Hvorfor er jeg her?« eller »Hvad er formålet med min eksistens?« for vi har vished, hvad angår disse spørgsmål. Det tydeliggøres for os ved evangeliets frugter … Det er kundskaben om dette og om mange andre lignende ting, som får os til at følge den kurs, som vi følger. Det er dette, som hindrer os i at give efter for menneskers forestillinger, luner, ideer og dårskab.

Når vi er blevet oplyst af den evige sandheds ånd, har følt Helligånden og vores håb rækker ind bag forhænget, hvor Kristus, vores forløber, er gået ind, og ved, at vi er Guds børn, og at vi handler i alle ting med evigheden for øje, følger vi den lige vej på trods af menneskenes smil og rynken på panden.⁷

Gud har skænket os evangeliet og det høje præstedømme, hvis formål ikke, som nogle mener, er at bringe mennesker i fangenskab eller tyrannisere menneskers samvittighed, men at gøre alle mennesker frie, ligesom Gud er fri, så de kan drikke af vandet, som »glæder Guds by« [SI 46:4], så de kan blive ophøjet og ikke nedværdiget, så de kan blive rene og ikke fordærvede, så de kan lære livets love at kende og efterleve dem og ikke vandre på fordærvelsens veje og dø.⁸

I Jesu Kristi evangelium får vi slægtskab med Gud. Som en af apostlene sagde fordum: »Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbnebaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er« [se 1 Joh 3:2]. Gud er vor Fader, og der er tilvejebragt et kommunikationsmiddel mellem Gud og os. Og så vidt som vi efterlever vores religion, vil vi til enhver tid være rede til at modtage velsignelser fra ham og lære at forstå de rette principper, hvad angår vores frelse som enkeltpersoner samt menneskehedens frelse.⁹

Vi har modtaget det evige evangelium, det som fandtes på Jesu tid. Og det har oplyst vores sind, øget vore evner og givet os viden om fortiden og om fremtiden, og det har åbenbaret os Guds mål, og ved dette præstedømmes organisation velsignes, frelses, beskyttes og holdes vi oppe, som det sker i dag.¹⁰

Forslag til studium og samtale

Hvordan beskrev præsident Taylor evangeliet? I hvilke henseender ville jeres liv være anderledes, hvis I ikke havde kendskab til evangeliet? Hvad har I oplevet, som har vist, hvordan evangeliets principper kan »hæve, forædle og ophøje menneskeheden«?
Hvordan hjælper evangeliet os til at forstå Guds egenskaber og vores forhold til ham? Hvorfor er denne viden nødvendig for vores frelse? (Se også Joh 17:3).
Hvordan kan det hjælpe jer at vide, at evangeliet er evigt og uforanderligt? Hvordan påvirker denne viden jeres tro og beslutninger?
Præsident Taylor belærte om, at evangeliet har til formål at »gøre mennesker frie«. Hvad befrier evangeliet os fra? Hvad giver det os frihed til at gøre? Hvordan kan vi hjælpe andre til at forstå, at evangeliet bringer frihed og ikke begrænsninger?
Hvad har I gjort for at få et vidnesbyrd om evangeliet? Hvad har I oplevet, som har styrket jeres vidnesbyrd? Hvad kan vi gøre for at hjælpe med at sikre, at evangeliets principper »forbliver i os«?
Hvordan bringer evangeliet os i »slægtskab med Gud«?

Relaterede skriftsteder: Joh 8:31-32; 2 Tim 1:8-10; 1 Nephi 10:18-19; 3 Nephi 27:13-22; 4. Trosartikel.

Noah preaching — Det evangelium, som præsident Taylor belærte om, og som det blev forkyndt af Noa og alle de andre fordums profeter, er det »samme … som nu forkyndes til hele verden som vidnesbyrd«.