Kapitel 22

Fuldkommengørelse ved prøvelser

Hvis vi skal gennem nogle få prøvelser, nogle få problemer og nogle få lidelser og lide nogle få afsavn, så har de tendens til at forædle metallet, udrense dets slagger og forberede det til Mesterens brug.¹

Fra John Taylors liv

John Taylor gennemgik mange prøvelser i sit liv. Måske var en af hans største prøvelser hans oplevelse i Carthage-fængslet. Under det angreb, hvor profeten Joseph og hans bror Hyrum led matyrdøden, blev ældste Taylor skudt flere gange. Han var hårdt såret og ude af stand til at rejse til Nauvoo og blev derfor i Carthage i nogle dage. I denne tid kom en lokal læge for at fjerne en kugle fra hans ben. Ældste Taylors sår var så alvorlige, at hans hustru, som lige var kommet, »trak sig tilbage til et andet værelse for at bede for, at han måtte have styrke til at klare det, blive rask og komme tilbage til hende og hendes familie.« Da lægen spurgte ældste Taylor, om han ville bindes under operationen, sagde ældste Taylor nej. Operationen blev foretaget uden at binde ham og uden bedøvelse.²

Da adskillige af Kirkens medlemmer kom til Carthage for at hente ældste Taylor til Nauvoo, var han på grund af blodtab så svag, at han knap kunne hviske. Being unable to ride in a wagon, he was carried on a stretcher toward Nauvoo. However, “the tramping of those who carried him at last produced violent pain. A sleigh was therefore obtained and hitched to the back of [a] wagon. A bed was made on the sleigh, and with Sister Taylor by his side to bathe his wounds with ice-water,” the sleigh slid gently over the thick prairie grass to Nauvoo.³

Prøvelserne fortsatte i Nauvoo, da ældste Taylor og hundredvis af hellige begyndte at forlade byen i februar 1846 for at undslippe den tiltagende forfølgelse. En historisk beretning beskriver deres lidelser, mens de lå i lejr ovre på den anden side af floden over for Nauvoo: »Dér lå de, udsatte i den barske årstid, mens deres bekvemme huse, deres smukke by og storslåede tempel lå meget tæt på - næsten inden for synsvidde! Disse hjem, som de havde forladt, og den by var stadig deres, for de var taget så hurtigt af sted, at de ikke havde tid til at afhænde nogen ejendom.«⁴

Mange år senere, i 1885, da hellige var faldet godt til i Saltsødalen, blev præsident Taylor prøvet med ensomhed og afsondring. Da han var gået i skjul for at mindske de føderale myndigheders forfølgelse af Kirken, kunne kan ikke se sine kære, som selv blev overvåget. Hans afsondrethed blev især svær under hans hustru Sophias sygdom og død. Af sikkerhedsmæssige grunde kunne kan ikke besøge hende og ikke engang overvære hendes begravelse. Selv om præsident Taylors hjerte var knust, »bøjede han sig for de hårde omstændigheder med den kristne sjælsstyrke, som havde været karakteristisk for ham hele hans liv.«⁵ Hans holdning til prøvelser udtrykkes måske bedst i et uddrag fra et brev, som han skrev til sin familie, mens han skjulte sig: »Nogle mennesker mener, at forfølgelse og prøvelser er plager. Men nogle gange, og generelt, kan de sandelig siges at være velsignelser i forklædning, hvis vi gør Herrens vilje og holder hans bud.«⁶

Trods et liv, der var præget af prøvelser, forblev John Taylor en tapper tjener for Herren og leder blandt de hellige, og han var altid et eksempel på tro og udholdenhed midt i prøvelser.

John Taylors lærdomme

Prøvelser er nødvendige for vores fuldkommengørelse

Det er nødvendigt for mennesker at blive prøvet, renset, forædlet og fuldkommengjort ved lidelser. Og derfor finder vi mennesker i forskellige tidsaldre, som har gennemgået prøvelser og lidelser af enhver art, og de måtte sætte deres lid til Gud, og Gud alene.⁷

Vi har lært mange ting ved lidelser. Vi kalder det lidelser. Jeg kalder det en erfaringsskole. Jeg har aldrig brudt mit hoved så meget med disse ting. Det gør jeg heller ikke i dag. Hvad er dette til for? Hvorfor skal gode mennesker prøves? … Jeg har aldrig betragtet dette som andet end prøvelser, der har til formål at rense Guds hellige, så de, som der står i skrifterne, kan blive som guld, som er blevet renset syv gange i ild.⁸

Vi beklager os sommetider over vore prøvelser. Det har vi ikke nødig. Dette er noget, som er nødvendige for vores fuldkommengørelse. Nogle gange synes vi, at vi ikke behandles rigtigt, og jeg tror, at vi tænker rigtigt i noget af dette. Vi tror, at der er gjort sammensværgelser for at fange os i en fælde; og jeg tror, at vi har ret i at tænke sådan. Samtidig skal vi ikke lade os overraske over det. Vi har ikke nødig at forundre os over en følelse af had og fjendtlighed. Hvorfor? Fordi vi lever i en særlig tid i verden, som meget karakteristik kaldes de sidste dage.⁹

Jeg ved, at vi ligesom andre mennesker får vore prøvelser, lidelser, sorger og afsavn. Vi møder problemer; vi skal strides med verden, med mørkets magter, med menneskenes fordærv og en lang række onder. Men samtidig skal vi fuldkommengør es ved dette. Det er nødvendigt, at vi har viden om os selv, om vores virkelige position og om, hvordan vi står i forhold til Gud, samt at vi forstår vores styrke og vore svagheder, vores uvidenhed og intelligens, vores visdom og tåbelighed, så vi kan sætte pris på de sande principper og forstå og værdsætte alt det, vi konfronteres med.

Det er nødvendigt, at vi kender vore egne svagheder og vore medmenneskers svagheder, vores egen styrke såvel som andres og forstår vores egentlige forhold til Gud, engle og mennesker, så vi vil være tilbøjelige til at behandle andre med respekt og ikke overvurderer vores egen visdom og styrke, ej heller undervurderer andres; men vi skal sætte vores lid til den levende Gud og følge ham, og til at enhver velsignelse, som vi modtager, kommer fra hans godgørende hånd.¹⁰

Peter sagde om [prøvelser]: »I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer; men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares« [1 Pet 4:12-13]. Han kunne lige så godt have fortalt dem, at det ville være sådan, så længe der var en Gud i himlen og i en djævel i helvede; og det er absolut nødvendigt, at det er sådan. Jeg har ingen problemer med dette. Hvad så, hvis vi skal gennemgå lidelser! Det er formålet med, at vi er her; vi er kommet hertil, så vi kan blive lutret; og det er bestemt nødvendigt for at give os kundskab om Gud, om vore svage og stærke sider og vores forkrænkelighed … og for at give os viden om evigt liv, så vi kan overvinde alt ondt og blive ophøjet til troner med magt i herlighed.¹¹

Frelseren har fuld forståelse for vore prøvelser

Det var nødvendigt, at han [Kristus] fik et legeme som vores og blev underkastet alle kødets svagheder, at djævelen skulle få lov at friste ham, og at han blev prøvet ligesom andre mennesker. I Getsemane blev han så atter ladt alene, og vi får at vide, at kampen var så stor, at han så at sige svedte store bloddråber [se Luk 22:44]. På den store dag, hvor han skulle ofre sit liv, sagde han: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« [Matt 27:46]. Han har gennemgået alt dette, og når han ser jer gennemgå disse prøvelser og lidelser, ved han, hvordan han skal føle for jer - hvordan han skal føle med jer.¹²

Da Frelseren levede på jorden, var det nødvendigt, at han blev »fristet i alle ting ligesom vi,« og fik »medfølelse med vore skrøbeligheder « [ Hebr 4:15] for at forstå svaghed og styrke og det faldne menneskes fuldkommenhed og ufuldkommenhed. Og da han har udført det, som han kom til jorden for, har kæmpet med menneskenes hykleri, fordærv, svagheder og tåbeligheder og har været udsat for fristelser og prøvelser i alle afskygninger og sejret, er han blevet en »trofast ypperstepræst« [se Hebr 2:17] for at gå i forbøn for os i sin Faders evige rige. Han ved, hvordan han skal bedømme og vurdere menneskets natur på rette måde, for eftersom han har været i samme situation som os, kan han bære vore lidelser og sygdomme og kan fuldt ud forstå dybden, kraften og styrke af de lidelser og prøvelser, som menneskene må klare i denne verden; og da han forstår det på grund af egen erfaring, kan han bære over med dem som en far og som en storebror.¹³

Vi bliver velsignet, hvis vi tålmodigt og lydigt udholder vore prøvelser

Vi erkender og anerkender Guds hånd i alle de ting, som nu finder sted. Der er et vist formål med alt dette, som han vil tydeliggøre for os i højere grad. Én ting står klart: De hellige prøves på en hidtil ukendt måde blandt os. De trofaste glæder sig og er standhaftige; de utro skælver og bæver. De, som har olie på deres lamper og har holdt dem rede og tændt, har nu et lys for deres fødder, og de snubler og falder ikke. De, som hverken har lys eller olie, er rådvilde og tvivler; de ved ikke, hvad de skal gøre. Er dette ikke opfyldelsen af Guds ord og hans tjeneres lærdomme? Har de hellige ikke konstant lært, at hvis de vil forblive trofaste og holde ud indtil enden, må de efterleve deres religion ved at holde hvert eneste af Guds bud? Er de ikke konstant blevet advaret om den skæbne, som venter dem, hvis de begår synd? Kan ægteskabsbrydere, horkarle, løgnere, tyve, drukkenbolte, sabbatsbrydere, spottere og syndere af enhver slags holde til de prøvelser, som de hellige skal gennemgå, og forvente at bestå? …

Hvis alle, som kalder sig sidste dages hellige, var oprigtige og tro mod deres Gud, mod hans hellige pagter og love og levede, som hellige bør, ville forfølgelser prelle af på os som vandet på en gås. Men det er smerteligt at vide, at det ikke forholder sig sådan med dem … Han sagde også, at hvis hans folk vil adlyde hans love, holde hans bud og efterleve dem, ikke kun af navn, men af gavn, ville han være deres fæstningstårn, og intet menneske vil kunne gøre dem fortræd, for han vil være deres skjold. Disse prøvelser på vores tro og standhaftighed, som vi nu gennemgår, vil blive vendt til vores bedste og fremtidige lykke. I den kommende tid vil vi med klar forståelse kunne se tilbage på, hvor klart Guds forsyn er i alt, som vi nu er vidner til. Lad os gøre alt, hvad der står i vores magt for at leve sådan for Herren, at det ikke vil være på grund af synd, men på grund af retskaffenhed, hvis vi forfølges.¹⁴

Kan I ikke se, at disse prøvelser, lidelser og episoder, som vi skal gennemgå, er nødvendige? Det er Herren, som sætter os i de situationer, som vil fremme hans folks interesser mest. Jeg er af den opfattelse, at når dette, som nu omgiver os og skader os og Guds rige, er kommet på lang afstand, vil de give os et af de største løft, som vi nogen sinde har fået, og alt er vel og vil være vel, hvis vi holder Guds befalinger. Hvad er det så for en stilling, vi bør indtage - hver enkel mand, kvinde og barn? Vi skal gøre vores pligt over for Gud - ære ham - da er alt vel. Og med hensyn til fremtidige begivenheder må vi lægge dem i Guds hænder og føle, at hvad end der vil ske, så er det rigtigt, og at Gud vil føre tilsyn med alt til vores eget bedste og i Kirkens og rigets interesse på jorden …

Det er i orden, hvis vi skal gennemgå prøvelse. Vi vil efterhånden se, at det, der nu er dunkle for os, er, som de skal være; vi vil se, at selv om Gud er gået uransagelige veje for at udføre sine hensigter på jorden og sine hensigter med os som enkeltpersoner og familier, så styres alt af den visdom, som udspringer fra Gud, og at alt er, som de skal være og er til for at fremme hver enkelts evige velfærd i forhold til Gud.¹⁵

Vi siger til alle de sidste dages hellige, at de prøvelser, som vi nu gennemgår, vil prøve de hellige og dem, som kun er hellige af navn. De, som nøje har sørget for at hælde olie på deres lampe, har nu det lys, de har behov for, til at lede dem; og de, som har levet på lånt lys eller i andres lys, vil være i vildrede og usikre på, hvilken vej de skal vælge. De hellige bør være forberedt på alle disse omstændigheder. De er troligt blevet belært og advaret om, at for at de kan stå oprejst på prøvelsens dag, må de ikke sætte deres lid til mennesker eller til deres styrke. De har fået at vide: »Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham« [1 Joh 2:15]. De har fået at vide, at ingen kan tjene to herrer, at vi ikke kan tjene både Gud og mammon [se Luk 16:13]. De, som har efterlevet disse lærdomme og flittigt har holdt Herrens øvrige befalinger, vil være i besiddelse af den nødvendige styrke og tro til at bære dem gennem enhver prøvelse.¹⁶

Jeg glæder mig over lidelser, for de er nødvendige for at ydmyge og prøve os, så vi kan forstå os selv og blive bekendt med vore svagheder og skrøbeligheder. Og jeg glæder mig, når jeg sejrer over dem, fordi Gud har besvaret mine bønner; derfor ønsker jeg at glæde mig dagen lang.¹⁷

Forslag til studium og samtale

Hvad er nogle af formålene med prøvelser? Hvorfor forskånes de retskafne ikke for modgang?
Hvad ville der være anderledes ved jeres liv, hvis I ikke havde prøvelser og genvordigheder? Hvad har I lært om jer selv og om Gud ved det, som I har lidt?
Tænk over jeres nuværende prøvelser. Hvordan kan jeres holdning til jeres prøvelser ændre den måde, hvorpå I udholder og overvinder dem? Hvordan kan I finde en bedre måde at håndtere jeres prøvelser på?
Hvorfor har Frelseren fuld forståelse for vore lidelser? (Se også Alma 7:11-12; L&P 19:16-19; 122:8). Hvordan kan viden om Frelserens lidelser hjælpe os med at være trofaste i vore prøvelser?
Hvad kan vi gøre for i højere grad at få del i den trøst og styrke, som Jesus har at tilbyde? (Se også Hebr 4:16; 1 Pet 5:6-11). Hvordan er I blevet styrket af Frelserens trøst i prøvelser?
Hvorfor er det nogle gange svært at blive ved med at være tålmodige og lydige, når vi oplever modgang? Hvordan kan vi komme til at se modgang i Herrens evige perspektiv?
Hvad har andre gjort for at hjælpe jer gennem prøvelser? Hvordan kan I hjælpe andre i deres prøvelser? Hvad har I lært af præsident Taylors lærdomme, som I kan fortælle til nogen, der har prøvelser?

Relaterede skriftsteder: SI 34:19; 2 Kor 4:8-18; 1 Pet 4:12-13; Alma 36:3; Ether 12:6; L&P 121:7-8.

Saints leaving Nauvoo — De hellige forlader Nauvoo i februar 1846. Præsident Taylor belærte om, at »prøvelser … vil prøve de hellige og dem, som kun er hellige af navn.«

pocket watch — Præsident Taylors lommeur reddede ham fra en kugle i 1844, og han levede flere årtier efter og lærte de hellige meget om formålet med prøvelser.