Er du en hellig?

Ældste Quentin L. Cook

De Halvfjerds

Hvis vi skal være hellige i vor tid, må vi adskille os selv fra dårlig opførsel og destruktiv stræben, som er så fremherskende i verden.

For en række år siden var jeg i Atlanta i staten Georgia som advokat og repræsenterede en mand, som var ved at købe en forretning. Efter adskillige dages forhandlinger nåede vi frem til en aftale og underskrev de afsluttende dokumenter. Den aften inviterede en af sælgerne os til middag for at fejre salget. Da jeg ankom tilbød han mig et glas spiritus, som jeg afslog. Så sagde han: »Er du en hellig?« Jeg forstod ham ikke helt og derfor gentog han: »Er du en sidste dages hellig?« Jeg svarede: »Ja, det er jeg«, hvorefter han sagde, at han havde observeret mine personlige vaner under vores forhandlinger og var kommet til den slutning, at jeg enten var SDH eller havde ondt i maven. Vi lo begge. Så fortalte han mig, at han kun kendte et medlem af Kirken personligt, David B. Haight. De var begge chefer i Chicago i en stor forretningskæde efter anden verdenskrig. Han fortalte mig, at ældste Haight havde haft en stor betydning i hans liv, og at han respekterede ham meget.

Mens jeg fløj tilbage til San Francisco, tænkte jeg på, hvad der var sket i disse to henseender: Jeg var overrasket over, hvordan det var at blive kaldt en »hellig«, og jeg var imponeret over det enestående eksempel ældste Haight havde vist denne gode mand.

Hvad vil det sige at være en hellig? I Herrens kirke er medlemmerne sidste dages hellige, og de forsøger at udstråle Frelseren, følge hans lærdomme og modtage de frelsende lærdomme for at kunne leve i det celestiale rige sammen med Gud Faderen og vor Frelser, Jesus Kristus.¹ Frelseren sagde: »Dette er mit evangelium, og I ved, hvad I skal gøre i min kirke; thi de gerninger, I har set mig gøre, skal I også gøre.«²

Det er ikke let at være en sidste dages hellig. Det var heller ikke meningen, at det skulle være let. Det endelige mål at leve i Gud Faderens og hans søns, Jesu Kristi nærhed, er et privilegium, der næsten overgår enhver forståelse.

Blandt de største prøvelser Kirken nogen sinde har stået over for var profeten Joseph Smiths martyrium og til sidst uddrivelsen af de hellige fra Nauvoo. Da de vandrede over sletterne under meget vanskelige forhold, skrev William Clayton: »Kom, kom, Guds folk.« Det var en salme, som rørte dem i sjælen og hjalp dem at huske deres hellige mission. Hvem af os bliver ikke bevæget og føler deres offer, mod og forpligtelse, når vi synger: »Om hytten på vor rejse brydes ned salig dag, alt er vel!«³

Denne salme gav dem trøst, lindring og håb på et tidspunkt med store vanskeligheder og med næsten uoverstigelige forhindringer. Den gav dem liv og satte fokus på, at dette liv på jorden er en rejse mellem livet i forudtilværelsen og det evige liv, som kommer – lykkens store plan. Bror Claytons inspirerende salme fremhæver ofre, og hvad det virkelig vil sige at være en hellig. Vore pionermedlemmer levede op til de udfordringer, som det krævede at være hellig på deres tid.

Ordet hellig på græsk betyder »indsættes, adskilt [og] hellig.«⁴ Hvis vi skal være hellige i vor tid, må vi adskille os selv fra dårlig opførsel og destruktiv stræben, som er så fremherskende i verden.

Vi bliver bombarderet med visuelle billeder af vold og umoral. Upassende musik og pornografi tolereres i stigende grad. Brugen af stoffer og alkohol er fremherskende. Der er en langt mindre fremhævning af ærlighed og karakter. Man kræver sine individuelle rettigheder, mens pligter, ansvar og forpligtelser negligeres. Der er sket en forværring af sproget og en øget eksponering over for det, som er lavt og vulgært. Modstanderen har været ufravigelig i sine anstrengelser for at underminere lykkens plan. Hvis vi lægger afstand fra denne verdslige opførsel, vil vi have Ånden i vores liv og opleve glæden ved at være værdige sidste dages hellige.

Som hellige har vi også behov for at undgå at tilbede verdslige guder. Præsident Hinckley har givet udtryk for det ønske, at »alle får måske noget af livets gode ting«, men har også advaret: »Det er besættelsen af rigdom, som giver kræft og ødelægger.«⁵

I 1630 fremsatte John Winthrop en vision for det nye land (Amerika) for sine medpassagerer på skibet Arbella. Den blev kendt som »Byen på bakken«-prædikenen. I det sidste afsnit henviste Winthrop til 5 Mos 30 og advarer mod at tilbede og tjene andre guder og fremhæver især »nydelse og begær.«⁶ For ikke så længe siden vejledte præsident Kimball os, at selv vore hjem, både, erkendelser, titler og anden lignende stræben kan tilbedes som afguder, når de lokker os væk fra kærligheden til Gud og fra at tjene ham.⁷

Profeten Moroni, der talte om vor tid, og advarede mod kærligheden til penge og ejendom, sagde, at vi ville komme til at elske dem mere end vi »… elsker de fattige og nødlidende, de syge og de lidende.«⁸

Skal vi være værdige hellige, må vi betjene andre mennesker og lytte til Frelserens formaning om at elske Gud og vores næste.

Adskillelsen fra verdens onder skal ledsages af hellighed. En hellig elsker Frelseren og følger ham i hellighed og hengivenhed.⁹ Beviset på denne form for hellighed og hengivenhed ses ved indvielse og offer. Præsident Hinckley har belært: »Uden offer er der ingen sand tilbedelse af Gud.«¹⁰ Offer er evangeliets kronende prøve. Det betyder at indvi tid, talenter, energi og jordiske besiddelser til at fremme Guds værk. I Lære og Pagter 97:8 står der: »Alle … som vil holde deres pagter ved opofrelse, ja, ved ethvert offer, som jeg, Herren, vil fordre, vil jeg anerkende.«

Hellige, som tager imod Frelserens budskab, vil ikke blive vildledt af distraherende stræben og vil være rede til at yde passende ofre. Vigtigheden af offer for dem, som ønsker at være hellige, er eksemplificeret ved Frelserens sonoffer, som er den centrale del af evangeliet.¹¹

Lad mig vende tilbage til det oprindelige spørgsmål, som min bekendte i Atlanta stillede mig: »Er du en hellig?« og må jeg foreslå tre spørgsmål, som vil gøre det muligt for at bedømme os selv.

For det første, er det måden vi vedholdende efterlever det, som vi tror på. Og vil vore venner og bekendte anerkende, som ældste Haights ven gjorde det, at vi adskiller os fra verdens onder?

For det andet, er der verdslig behag, profit og lignende stræben, som distraherer os fra at følge, tilbede og tjene Frelseren i vores daglige liv?

For det tredje, yder vi for at tjene Gud og være hellig de ofre, som er i overensstemmelse med vore pagter?

Hvilke vidunderlig velsignelse det er at være en sidste dages hellig. Jeg elsker ordene i de sidste to linier i salmen: »O Saints of Zion.«

O, Zions hellige, træd på de stier,
som jeres trofaste fædre trådte på.
Løft jeres hjerte i taknemlighed
og tjen den levende Gud!12

Jeg vidner, at det at undgå ond og destruktiv stræben og at ofre for at kunne tjene vil kvalificere os til den glæde, det er, at være trofaste sidste dages hellige, og som skrifterne lover, vil bringe fred i denne verden og evigt liv i den kommende verden.¹³ I Jesu Kristi navn. Amen.