2003
De talte til os
November 2003


De talte til os

Forslag til børn og deres familie

Husker du, hvad der skete ved generalkonferencen? Hvad lærte du? Her er nogle forslag til at hjælpe dig med at anvende de råd, som Kirkens ledere gav.

Præsident Gordon B. Hinckley: »Til vore unge, denne generations herlige ungdom, siger jeg: Vær tro. Hold fast ved troen. Stå fast på det, I ved er rigtigt …

»… Lev efter jeres standarder. Bed om vejledning og beskyttelse fra Herren. Han vil aldrig lade jer være alene. Han vil trøste jer. Han vil støtte jer.«

Drøft dette råd fra den tale, der begynder på side 82. Gennemgå derpå Mine Evangeliske Standarder, som findes bag i dit hæfte, Tro på Gud. Drøft med dine forældre den måde, hvorpå du efterlever dine standarder.

Præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab: »Da vores yngste søn, Clark, nærmede sig sin 12 års fødselsdag, var han og jeg ved at gå ud af Kirkens administrationsbygning, da præsident Harold B. Lee kom hen til os og hilste på os. Jeg nævnte, at Clark snart blev 12 år, hvorefter præsident Lee vendte sig mod ham og spurgte: ›Hvad sker der med dig, når du bliver 12?‹

… Uden tøven sagde Clark til præ-sident Lee: ›Så bliver jeg ordineret til diakon.‹

Det var det svar, som præsident Lee var ude efter. Så gav han vores søn dette råd: ›Husk på, at det er en stor velsignelse at bære præstedømmet.‹«

Slå op på den tale, der begynder på side 56. Læs om, hvordan præsident Monson hjalp et wardsmedlem, da han var diakon. Drøft måder, hvorpå du kan tjene en nabo eller et medlem af wardet eller grenen.

Præsident James E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab: »Engang rejste bedstefar om vinteren til Idaho, hvor han mødte en bekendt, som det gik skidt for. Det var koldt, og bedstefars ven havde ingen frakke. Bedstefar tog sin frakke af og gav den til ham.

»… Begynd at åbne op for viden om, hvem I virkelig er, ved at lære mere om jeres forfædre.«

Gennemgå nogle af historierne i den tale, der begynder på side 53. Bed dine forældre om at fortælle en yndlingshistorie om en af deres forfædre. Skriv historien ned.

Præsident Boyd K. Packer, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum: Husk, det første syn, da den unge Joseph knælede i lunden. Straks blev han omgivet af tæt mørke. Han blev grebet af fjendens kraft, et virkeligt væsen fra den usete verden. Han gjorde, hvad enhver af jer kan gøre. Han kaldte på Gud og den onde kraft forlod ham.

Der er stor kraft i bøn. Som Guds søn eller datter, kan I, ligesom Joseph gjorde, bede til Gud i Jesus Kristi navn om styrke.

Drøft denne historie fra den tale, der begynder på side 24. Fortæl så resten af Joseph Smiths oplevelse i den hellige lund. Se Joseph Smith–Historie 1:15-20.

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum: »Tænk fx på troen hos en dreng, som er 8 år gammel, og som står over for en hasteoperation for akut blindtarmsbetændelse. Da han lå på operationsbordet, så han på kirurgen og sagde: ›Doktor, vil du bede for mig, før du begynder at operere?‹

Lægen kiggede forbløffet på drengen og sagde: ›Hvorfor, jeg kan ikke bede for dig.‹«

Find ud af, hvad drengen derpå gjorde ved at læse denne historie fra den tale, der begynder på side 44. Tænk dernæst på engang, hvor dine bønner blev besvaret. Hvis du gerne vil, kan du fortælle din familie om din oplevelse.

Ældste Sheldon F. Child fra De Halvfjerds: »Hvis Gud elsker os nok til at sende os profeter, så må vi elske ham nok til at følge dem. At følge profeterne vil være med til at beskytte os mod livets storme og lede os til Kristus.«

Se den tale, der begynder på side 8. Lav en liste over måder, hvorpå du vil følge de råd, præsident Hinckley gav ved konferencen.

Sydney S. Reynolds, førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab: »Frelseren gav sit liv for hver enkelt af os. Han kender vore glæder og vore sorger. Han kender mit navn og dit navn.«

Se den tale, der begynder på side 76. Hvordan ved du, at Jesus Kristus kender dit navn, dine glæder og dine sorger? Drøft, hvordan du kan vise din kærlighed til ham.