2003
»Sandhedens banner er blevet rejst«
November 2003


»Sandhedens banner er blevet rejst«

Men lige meget, hvor ude af trit vi synes, lige meget hvor meget standarderne bliver forklejnet, lige meget hvor meget andre giver efter, så vil vi ikke, vi kan ikke give efter.

Det er mit formål at forklare de unge, de unge voksne og deres forældre, hvorfor vi holder så strengt på høje standarder for moralsk opførsel; hvorfor vi undgår vanedannende stoffer og, te, kaffe, alkohol og tobak; hvorfor vi belærer om standarder angående påklædning, soignering og tale.1 I skal vide, hvor vore standarder kommer fra, og hvorfor vi ikke kan løsne op og følge verden.

I har frihed til at vælge – »handlefrihed.«2 I er frie til at vælge jeres standarder.

I vil bedre forstå det, hvis jeg taler om skriftsteder og lærdomme i stedet for opførsel.

Kirken, I tilhører, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er den genoprettede kirke.3 Når I ved, hvad genoprettet betyder, vil I forstå, hvorfor standarder angående ens opførsel er, som de er.

Efter Kristi korsfæstelse skete der et frafald. Ledere begyndte at lære »sådanne lærdomme, som er menneskebud.«4 De mistede myndighedsnøglerne og lukkede sig selv ude fra åbenbaringens kanal. Den mistede autoritet kunne de ikke bare komme i besiddelse uden videre. Den skulle genoprettes af dem, der bar myndighedsnøglerne i gammel tid.5

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ikke en omformet udgave af en anden kirke. Det er ikke en justering eller en rettelse eller en protest mod nogen anden kirke. De har deres »gudfrygtighedens skin«6 og deres godhed og værdi.

Johannes Døber vendte tilbage gennem sløret for at overdrage Det Aronske Præstedømme, »som ejer nøglerne til engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse.«7 En tilhørende ordinance, bekræftelse og overdragelse af Helligåndens gave krævede større myndighed.8

Snart derefter genoprettede Peter, Jakob og Johannes, Herrens apostle, det højere eller Det Melkisedekske Præstedømme9 – »det hellige præstedømme efter Guds Søns orden.«10

Genoprettelsen kom ikke på en gang. Ved en række besøg kom andre profeter for at genoprette præstedømmets nøgler.11

Med myndigheden genoprettet blev organisationen åbenbaret. Der blev ordineret apostle og De Tolvs Apostles Kvorum og Det Første Præsidentskab blev organiseret, som de havde været det i gammel tid.12 Ordinancerne blev åbenbaret, og der blev givet myndighed til at udføre dem.

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus blev oversat og udgivet. Den »indeholder [det] evige evangeliums fylde.«13

Andre åbenbaringer blev udgivet – Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Fra disse skrifter lærer vi, hvorfor jorden blev skabt, og hvem, der skabte den.14 De tidlige ledere i Kirken lærte om Jesu Kristi evangeliums fylde og de standarder, han kræver af sine disciple.

Vi lærte om forløsningsplanen – »saliggørelsens store plan.«15 Vi kom til jorden for at blive prøvet og få erfaring med et løfte om, at »hele menneskeheden gennem Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger.«16

Før vi kom til jorden, boede vi som vor himmelske Faders åndelige børn.17 »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt [af jer] er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder [I] guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn [mand eller kvinde] er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt.«18

Saliggørelsens store plan gør det muligt for familiebånd at vare på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter, der kun er tilgængelige i templet, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt. Ægteskab, familien og hjemmet er Kirkens grundlag.19 Intet er mere vigtigt for Kirken og for civilisationen end familien!

For nogle er alt ikke fuldendt i jordelivet, for de mangler ægteskab og deres egen familie. Men saliggørelsens store plan og de love, der leder den, fortsætter efter døden. Da de bliver passet på af en kærlig himmelsk Fader, vil de ikke i det evige mønster blive nægtet velsignelser, der er nødvendige for deres ophøjelse, inklusiv ægteskab og familie. Og det vil blive en endnu større velsignelse fordi, de har ventet og længtes.

Vi har lært af åbenbaringerne, at vi ikke behøver fortælle jer unge, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert angående moral og ægteskab. Profeten Lehi lærte sine unge børn, at »mennesket er blevet tilstrækkeligt undervist, så det kender godt fra ondt.«20

Fordi kraften til at skabe et jordisk legeme er essentiel for vores lykke og ophøjelse, så har Herren bestemt alvorlige straffe for den umoralske brug af denne kraft til at avle liv.21

Satan ved, at hvis han kan fordærve formeringsprocessen og få mænd og kvinder til at fornedre den ved umoralske handlinger, så vil han, så vidt som han er i stand til det, ødelægge saliggørelsens store plan for dem.

Paulus lærte: »Gud … vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under«.22

Jeg ønsker ikke at fornærme jer vidunderlige, unge menneskers rene følelser, men I jeres verden fuld af synd, skal I være på vagt.

Der er ord, vi helst ikke vil sige. De beskriver noget, som vi helst ikke vil tænke på. Men vi er uundgåeligt udsat for fristelser i forbindelse med, utugt, hor, pornografi, prostitution, perversioner, lyster, mishandling, det unaturlige og alt, der udgår derfra.

I kan kun med besvær slippe fra den nedgørende bespottelse og ondsindede spøg og humor, der ledsager dem. Det fremvises alt sammen foran jer ved uværdig underholdning – musik, tryk, teater, film, fjernsyn og selvfølgelig internettet.

Husk, det første syn, da den unge Joseph knælede i lunden. Straks blev han omgivet af tæt mørke. Han blev grebet af fjendens kraft, et virkeligt væsen fra den usete verden. Han gjorde, hvad enhver af jer kan gøre. Han kaldte på Gud og den onde kraft forlod ham.23

Der er stor kraft i bøn. Som Guds søn eller datter, kan I, ligesom Joseph gjorde, bede til Gud i Jesus Kristi navn om styrke.24

Satan vil sammen med sine engle prøve at fange jeres tanker og kontrollere, hvad I gør. Hvis han kan, vil han fordærve alt, hvad der er godt.25 For ham er internettet lige det – et net, der kan vikle jer ind i ugudelig afhængighed af pornografi. Det vil resultere i elendighed.26

Nogle arbejder gennem politiske, sociale og juridiske kanaler for at omdefinere moral og ægteskab til noget tøjlesløst, unaturligt og forbudt. Men de kan aldrig ændre den plan, der har styret menneskets liv og lykke fra begyndelsen. Bedrageren angriber lidenskab eller tilbøjeligheder eller svagheder. Han overbeviser dem om, at tilstanden ikke kan ændres, og får dem til at deltage i aktiviteter, som de aldrig selv ville have valgt.

Før eller siden begynder den guddommelige gnist i dem hver eneste af dem at brænde. De kan udøve deres handlefrihed som sønner og døtre skabt i Guds billede27 og forsage ødelæggeren. Det, som de er blevet forledt til at tro ikke kunne ændres, vil blive ændret, og de vil føle kraften i Kristi forløsning.28 Deres byrder vil blive løftet og smerten helbredt.29 Det er det, Kristi forsoning handler om.

De kan gøre krav på deres arv som børn af himmelske forældre og vide på trods af jordelivets pinefulde og smertelige prøve, at de ikke er fortabt.

I Kirken bliver man ikke fordømt for tilbøjeligheder eller fristelser. Man bliver holdt ansvarlig for overtrædelse.30 Hvis man ikke handler efter uværdige tilskyndelser, vil man hverken blive fordømt eller blive udsat for kirkedisciplinering.

Vi sætter ikke standarderne, men vi er blevet befalet at belære om dem og opretholde dem. Standarden forbliver afholdenhed før ægteskabet og fuldstændig trofasthed i ægteskabet. Men lige meget, hvor ude af trit vi synes, lige meget hvor meget standarderne bliver forklejnet, lige meget hvor meget andre giver efter, så vil vi ikke, vi kan ikke give efter. Lydighed mod den moralske standard og overholdelse af visdomsordet vil forblive som forudsætning for ordination til præstedømmet, for en mission og for en tempelanbefaling.

I har fået overdraget Helligåndens gave. Der vil være godkendende eller advarende hvisken, når I skal træffe beslutninger.31 Helligånden kan lede jer væk fra ondt og bringe jer tilbage, hvis I har flakket om og mistet jeres retning. Glem aldrig, at I er Guds sønner og døtre. Satan kan ikke holde jer fangen for evigt. I har altid omvendelsens nøgle til at låse fængselsdøren op.

Hvis I, vore unge, føler jer alene, så husk på, at der er millioner ligesom jer i Kirken nu. Titusindvis af jer tjener i dette øjeblik som missionærer. I er synlige eksempler, et vidnesbyrd om genoprettelsen, selv for dem, som ikke vil høre på jeres budskab. Hvor end I er – i skolen, på arbejde eller fritid, i militæret – I er aldrig alene.

Nuvel, ord kan bruges som våben mod jer. Hvis de smider ordet anderledes mod jer, så tag fat i det og sig: »Jeg er allerede anderledes, og jeg har i sinde at forblive anderledes.« Hvis ordet er tolerance, så tag også fat i det og sig: »Jeg forventer, at du er tolerant over for min livsstil – lydighed, retskaffenhed, afholdenhed, omvendelse.« Hvis ordet er valg, så fortæl dem, at I vælger god, gammeldags moral. I vælger at være en værdig ægtemand eller hustru, en værdig forælder.

Det kan godt være, at hele Kirken står alene til forsvar for disse standarder. Men vi er ikke de første. Moroni, den sidste af sit folk, sagde: »… jeg er alene tilbage … jeg opfylder min faders befaling.«32 Vær ikke bange.33

Da jeg var ung og meget ny i min kaldelse, blev jeg sendt østpå for at mødes med magtfulde, prominente embedsmænd, der blokerede for vores arbejde. Da jeg tog af sted til lufthavnen, stoppede jeg for at tale med præsident Harold B. Lee og spurgte: »Har du noget afskedsråd?«

»Ja,« sagde han, »husk blot, at det ikke er 1830, og vi er mere end seks.«

Det fjernede frygten. Jeg fremførte vores sag. Problemet blev løst.

Samfundet er på en kurs, der har forårsaget ødelæggelse af civilisationer, og det modnes nu i ugudelighed. Selve civilisationen er på spil. I, vore vidunderlige unge, er et eksempel for utallige millioner af gode mennesker over hele jorden.

Jeg tænker på den glæde og lykke, der venter jer i dette liv, og det arbejde I skal udføre, og jeg kan ikke blive modløs.

Peter, apostlen, der stod nær Herren, sagde om jer: »Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.«34

Husk på denne store profeti.

»Sandhedens banner er blevet rejst, ingen ugudelig hånd kan standse dette værk i dets fremgang … Guds sandhed vil frimodigt gå fremad, ædel og uafhængig, indtil den har nået hvert kontinent, hvert himmelstrøg, gået igennem hvert land og lydt i hvert øre, indtil Guds hensigter er udført, og den store Jehova skal sige, at værket er fuldbragt.«35

Da vi var unge, plejede vi ofte at synge disse ord:

Skal vi svigte vore pagter,

som er gjort med himlens Gud,

da han hørte vore bønner

og af Babel drog os ud? Nej!

Mer nu end før vil vi kæmpe og stride,

tro stå til Herren, om end vi må lide;

kæmpe os frem, opnå et hjem

hos Gud vor Fader til evig tid.

Medens mørkets magter prøver

at forstyrre Herrens sag,

skal vi lade os bortrive

og i troen blive svag? Nej! …

Thi forjættelsen er givet,

om vi holde vil hans bud,

båge, bede, stræbe, tåle

og til enden holde ud. Ja! …

Lad os stræbe frem mod målet,

med de frelste at opnå

det celestiale rige

og omkring Guds trone stå. Ja!

Mer nu end før vil vi kæmpe og stride,

tro stå til Herren, om end vi må lide;

kæmpe os frem, opnå et hjem

hos Gud vor Fader til evig tid.36

Må Gud velsigne jer millioner af unge i vores kirke, som værdigt følger evangeliets plan, og som i sig har et stort vidnesbyrd – vidnesbyrdet, som vi alle har og bærer. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se Til styrke for de unge: Udfør din pligt over for Gud (hæfte, 2002).

  2. L&P 101:78.

  3. Se L&P 115:4.

  4. JS-H 1:19; se også Matt 15:9.

  5. Se L&P 27:12-13.

  6. JS-H 1:19.

  7. L&P 13:1.

  8. Se L&P 20:41; 33:15.

  9. Se L&P 27:12-13; JS-H 1:72.

  10. L&P 107:3.

  11. Se L&P 110.

  12. Se L&P 18:9; 20:1-2; 107:22, 29.

  13. L&P 27:5.

  14. Se Moses 1:30-39.

  15. Alma 42:8; se også 2 Nephi 11:5; Alma 12:25; 17:16; 34:9; 41:2; 42:5, 11-13, 15, 31; L&P 101:22; Moses 6:62.

  16. 3. trosartikel.

  17. Se 4 Mos 16:22; Præd 12:7; Hebr 12:9.

  18. »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, okt. 1998, s. 24.

  19. »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, okt. 1998, s. 24.

  20. 2 Nephi 2:5.

  21. Se Jakobs Bog 3:12; L&P 42:24; 104:8-9.

  22. 1 Kor 10:13.

  23. Se JS-H 1:15-16.

  24. Se Jak 4:7.

  25. Se L&P 10:22; se også Luk 22:3; 2 Nephi 2:17-18, 27; 3 Nephi 18:18; L&P 50:3.

  26. Se Alma 41:10.

  27. Se 1 Mos 1:26-27; Moses 2:26-27; 6:9; Abraham 4:26-27.

  28. Se 2 Nephi 2:1-6.

  29. Se Alma 7:11-12.

  30. Se L&P 101:78; 2. trosartikel.

  31. Se L&P 8:2-3; 9:7-9.

  32. Mormon 8:3.

  33. Se 2 Tim 1:7; L&P 68:6.

  34. 1 Pet 2:9.

  35. Joseph Smith, History of the Church, 4:540.

  36. »Skal vi svigte vore pagter«, Salmer og sange, nr. 167.