Medlemmer fejrer 200 året for Oliver Cowderys fødsel
Det er 200 år siden, at Oliver Cowdery, en af de tre vidner til Mormons Bog, blev født den 3. oktober 1806 i Wells i New England i Vermont. Lokale kirkemedlemmer og borgere i byen fejrede denne begivenhed den 23. september ved at samles i en metodistkirke, hvor de hørte taler fra en professor i Kirkens historie ved Brigham Young University og fra stavspræsidenten i Montpellier i Vermont.
Festligheden skulle have foregået på landsbyens grønne fællesareal, men regn gjorde det nødvendigt at mødes i kirken, hvor pastor David Adams, præst i kirken, og Ron Bremmer, formand for byens råd (kan sammenlignes med en borgmester) var til stede.
»I Vermont lærte Oliver tre grundlæggende færdigheder: Læsning, skrivning og matematik. Da han forlod byen ville han lære tre andre: Genoprettelse, åbenbaring og forsoning,« sagde Fred E. Woods, professor i Kirkens historie og lærdomme.
Oliver Cowderys, David Whitmers og Martin Harris’ fælles erklæring står i Mormons Bogs indledning og bekræfter det guddommelige syn, hvor en engel viste dem pladerne fra Mormons Bog. Oliver var den »anden ældste« i den genoprettede kirke (se L&P 20:3) og en af de seks grundlæggere af Kirken, sagde bror Woods.
»Oliver tjente som Joseph Smiths skriver i oversættelsen af Mormons Bog, som nu betragtes som en af de mest indflydelsesrige bøger i Amerika,« fortsatte han. »Derfor fejrer vi i dag en person, som ikke kun har haft indflydelse på mormonernes historie og teologi, men som også har formet den amerikanske historie og religion.«
Bror Woods sporede begivenheder i Olivers liv, som bl.a. omfatter, da han som skolelærer boede hos familien Smith fra 1828 til 1829 i landsbyen Manchester i New York, og hans efterfølgende møde med profeten; hans tilstedeværelse, da Det Aronske og Melkisedekske Præstedømme blev gengivet ved guddommelige budbringere; og hans medvirken i oversættelsen og udgivelsen af Mormons Bog.
Ved at citere L&P afsnit 6 gjorde bror Woods opmærksom på, at Oliver blev rådet til: »Søg ikke efter rigdom, men efter visdom« (vers 7), at han ville »blive et middel til at gøre meget godt« (vers 8), og at hans videbegærlige sind ledte til åbenbaring (se vers 14-17, 21-24).
Bror Woods sagde: »Oliver kæmpede med den universelle synd, stolthed, som vi alle i mere eller mindre grad gør. Han blev udelukket i april 1838 af flere grunde, bl.a. fordi han ikke støttede Kirkens ledelse.«
Bror Woods citerede ældste G. Homer Durham (1911-1985) fra De Halvfjerds, som har skrevet, at »det, der kan have været falske beskyldninger, blandet med misforståelserne i forbindelse med salg af jord til sidst førte til hans afslag om at møde for et kirkeråd.« Bror Woods sagde: »De, som fremførte anklagerne, mistede alle deres medlemskab og blev senere Kirkens fjender.«
I det efterfølgende årti drev Oliver advokatvirksomhed, hovedsageligt i Tiffin i Ohio, mens han aldrig fornægtede sit nedskrevne vidnesbyrd om Mormons Bog, til trods for at han engang blev konfronteret om sagen i en retssal af modpartens advokat, fortalte bror Woods.
»I en seksårs periode (1842-1848) fik Oliver ofte breve fra og besøg af Phineas Young, Brigham Youngs bror og Cowderys svoger (Phineas var gift med Olivers halvsøster Lucy),« sagde bror Woods. »På samme tid sendte kirkeledere følere ud til Oliver. For eksempel blev Willard Richards, som førte profeten Joseph Smiths dagbog, befalet af Joseph i foråret 1843 til at ›skrive til Oliver Cowdery og spørge ham, om han ikke havde levet længe nok af de smuler, der faldt fra de riges bord, og om han ikke var klar til at vende tilbage.‹ De Tolvs Kvorum sendte et brev til Oliver med en invitation til at vende tilbage til folden, som blandt andet oplyste, at ›dine brødre er parate til at modtage dig … Du ved, at din bopæl bør være i Zion.‹«
Oliver svarede inderligt, men var ikke helt klar til kræve sit medlemskab af Kirken tilbage, da han følte, at omstændighederne omkring hans udelukkelse ikke var blevet undersøgt i deres sande lys, sagde bror Woods.
I oktober 1848 besøgte Phineas Young familien Cowdery i deres hjem i Elkhorn i Wisconsin, sagde bror Woods. Han ledsagede Oliver, hans hustru og deres eneste overlevende barn ud af seks børn til Kanesville i Iowa for at deltage i Kirkens lokale konference. Der talte Oliver til forsamlingen på næsten 2.000 mennesker og anmodede om medlemskab af Kirken. I de efterfølgende uger blev han igen modtaget i fællesskabet og blev gendøbt den 12. november 1848.
Med ønsket om at forene sig med Kirkens hovedsæde i Salt Lake-dalen og starte en forretning med frugttræer tog han først sin hustru til Richmond i Missouri for at besøge hendes familie, familien Whitmer. Svigtende helbred tillod ham ikke at foretage rejsen vestpå, og han døde den 3. marts 1850. Bror Woods citerede Olivers svoger, David Whitmer, som sagde: »Oliver døde som den lykkeligste mand, jeg nogensinde har set. Efter at have givet hånd til familien og kysset sin hustru og datter, sagde han: ›Nu lægger jeg mig ned for sidste gang. Jeg går til min Frelser.‹ Han døde umiddelbart efter med et smil på læben.«
Tilpasset fra Church News, 30. sep. 2006; historiske oplysninger om Oliver Cowderys liv er taget fra Fred E. Woods: »What Greater Witness Can You Have Than from God?«, en tale holdt den 23. sep. 2006 i Wells i Vermont for at fejre 200-året for Oliver Cowderys fødsel.