Ærbødighed for templet
Unge sidste dages hellige i Sydafrika ved, at Herrens hus fortjener deres dybeste respekt.
Naledi Mqokozo er kommet på området omkring templet, siden hun var helt lille. Og nu, hvor hun er blevet ældre og ofte kommer i templet, kan man sige, at hun har templet i sig – i sit hjerte og sine tanker. »Jeg har et billede af templet i Johannesburg på mit værelse,« siger Naledi på 17 år. »Jeg har hængt billedet op på min væg, så jeg altid kan tænke rene tanker og bevare Åndens nærhed.«
Det regner en smule denne morgen i Johannesburg i Sydafrika. Men regnen har ikke ødelagt humøret blandt Naledi og de andre unge fra Ennerdale Menighed i Johannesburg Stav i Sydafrika. De er kommet til templet for at udføre dåb for de døde. Naledi er her, fordi hun »ville benytte lejligheden til at se templet igen og opleve Herrens Ånd.« I Naledis øjne er en dag i templet ikke nogen almindelig dag. »Det er en særlig begivenhed og et særligt øjeblik,« siger hun, »så vi bør klæde og opføre os på en særlig måde.«
Naledi forstår godt, at templet er et helligt sted: »Vi bør være ærbødige i templet, fordi det er Guds hus, og Helligånden er derinde. Så vi bør forberede os og opføre os moralsk rigtigt og være rene og vise respekt.«
Helliget Herren
Templer er bogstaveligt talt Herrens huse. Faktisk står følgende ord skrevet på hvert eneste tempel: »Herrens hus, helliget Herren«. De er de helligste bygninger til gudsdyrkelse på jorden. Da templet er helligt, og de ordinancer, som udføres derinde, er hellige, skal enhver, som kommer i templet være ren og værdig. I en åbenbaring til profeten Joseph Smith lovede Herren følgende:
»Og for så vidt som mit folk bygger mig et hus i Herrens navn og ikke tillader at noget urent kommer derind … skal min herlighed hvile over det;
ja, og min nærværelse skal være der, for jeg vil komme derind, og alle de rene af hjertet, som kommer derind, skal se Gud« (L&P 97:15-16).
Betyder det, at alle, som kommer i templet, ser Gud? Ældste David B. Haight (1906-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret følgende:
»Det er sandt, at nogle faktisk har set Frelseren, men hvis man slår op i ordbogen, kan man se, at der er mange andre betydninger af ordet se, såsom at lære ham at kende, at fornemme ham, at genkende ham og hans værk, at forstå hans betydning eller at få en større forståelse af ham.
En sådan himmelsk oplysning og velsignelse er tilgængelig for os alle.«1
Louis Groenewald, der er præsident for templet i Johannesburg, siger, at de unge i Kirken kan forvente at lære mere om Frelseren og om sig selv i disse hellige bygninger. »Templet byder ikke alene på en hellig mulighed for at udføre dåb for de døde,« siger han. »Det hjælper også de unge til at berede sig på at modtage livets fylde både i dette og i det næste liv.« Der udspringer mange velsignelser af at tjene i templet.
Fire store velsignelser
For det første, siger præsident Groenewald, får de unge det privilegium at komme deres himmelske Fader og Frelseren nærmere i hans hus, når de kommer i tem-plet. Det var det, ældste Haight talte om, da han sagde, at templet er det sted, hvor man lærer Herren at kende.
For det andet giver det mulighed for uselvisk tjeneste. Præsident Groenewald siger, at denne form for tjeneste »danner grundlag for næstekærlighed og Kristi Ånd.« Han siger videre: »Forhåbentlig får de unge mange muligheder for at komme i templet og udføre dåb for de døde, og det fører til sidst til, at de får mulighed for at modtage deres egen begavelse og den hellige besegling. Disse ordinancer åbner døren til uendelige velsignelser og evigheder.«
Tempelordinancer er den tredje af de store velsignelse, som præsident Groenewald påpeger: »Uden disse ordinancer kan vi ikke modtage en fylde af liv eller ophøjelse.« Begavelsen og det celestiale ægteskab er to af disse ordinancer. Begavelsen består af en række instruktioner og omfatter pagter, eller løfter, som vi indgår om at leve retskaffent og følge Frelserens lærdomme. Celestialt ægteskab er den tempelordinance, der besegler en mand og en kvinde til hinanden og deres børn i al evighed.
Og for det fjerde »knytter templet det hele sammen,« forklarer præsident Groenewald. Han siger, at alt det, som de unge lærer i Kirken, styrkes og knyttes sammen i templet. Og alle de lærdomme kredser omkring Jesu Kristi forsoning og frelsesplanen. I templet »bliver evangeliet en stor helhedsoplevelse.«
Tempelfred
»Det her er Herrens hus, så vi skal vise respekt og have fred med os selv,« siger Vincent Maiete på 17 år fra Ridgeway Menighed. Vincent er kommet til templet her til morgen sammen med andre unge fra sin menighed, som bl.a. Roxanne Cockrell, Jimmy Plaatjies og Kyle Zeeman.
Roxanne på 14 år siger: »Jeg valgte at komme i templet i stedet for at sove længe.« Men det var det hele værd at stå tidligt op. Hun er glad for, at hun valgte at udføre dåb for de døde sammen med sine venner. »Jeg har hjulpet folk. Det var en dejlig oplevelse.«
Kyle på 17 år ser sig omkring på det smukke område omkring tem-plet. Alt er lidt fugtigt efter den tidlige morgenregn. »Der hersker en fred her, som man ikke finder andre steder,« siger han. »Nogle gange må man yde små ofre for at komme her, men det er rart at komme. Jeg vil giftes i templet.«
»Det betyder meget at have et tempel her i Sydafrika,« siger Jimmy på 20 år. »Vi kan udføre disse særlige ordinancer og blive døbt for familiemedlemmer, som er gået bort. Det er en stor velsignelse for os. Ånden er stærk, især når man er inde i templet. Selv når man er herude, kan man fornemme freden.«
Klædt respektfuldt på
Palesa Mqokozo på 14 år fra Ennerdale Gren har altid sit bedste tøj på, når hun kommer til templet. »Jeg klæder mig på denne måde af respekt for vor himmelske Fader,« forklarer hun. Hun føler den respekt på grund af sine følelser, når hun kommer i templet. »Når man træder ind i templet, føler man ikke nogen fristelser, og man ved, at alt er i orden. Man går ikke galt i byen.«
Præsident Groenewald smiler, mens han siger: »De unge kommer passende klædt til templet. Hvad er passende påklædning? Dit bedste søndagstøj.« Det er samme påklædning, som du ville have på til et nadvermøde. »Deres tøj skal være pænt, som det sømmer sig for en søndag. Det bedste de har,« siger han. »Det er standarden.«
Henry Mkhonza på 18, der også kommer fra Ennerdale Menighed, står med foldede hænder, mens han taler om templet. Henry ligner en rigtig missionær – en kaldelse han har forberedt sig på i lang tid. »Ærbødighed er det, som folk ser – den måde, man klæder sig på, og den måde, man opfører sig på. Det siger meget om, hvem du er,« forklarer han. »Hvis du viser ærbødighed gennem din påklædning, behøver du ikke at sige så meget. Ud fra det kan folk se, hvad der betyder noget for dig.«
»Den måde, vi klæder os på, har betydning,« samstemmer Stephanie Madhav på 16 år fra Ennerdale Menighed, »fordi templet er så fantastisk. Det er Herrens hus, og derfor klæder vi os, som om vi var i Herrens nærhed.«
Det, som disse unge har lært, er, at passende påklædning og soignering afspejler deres respekt og ærbødighed. »Det bliver alt sammen symbol på en stor arv,« siger præsident Groenewald. »For eksempel drejer det sig ikke om den hvide skjorte; det er i virkeligheden et symbol på renhed. De, der ikke ser tydeligt, betragter symbolet som selve indholdet. En hvid skjorte er et symbol på renhed. Det er ikke et spørgsmål om mode eller stil. Det drejer sig om, at jeg med mit ydre viser, at jeg i mit hjerte og sind har valgt at følge de levende profeter.«
Beredt på fremtiden
Freden i hjertet og sindet, glæden ved at tjene og selvtilliden står klart at læse i ansigterne på disse unge mænd og unge piger fra Johannesburg. Fordi de har en fast overbevisning om templets hellighed og de velsignelser, som kan opnås i disse hellige bygninger, er det retfærdige eksem-pler for andre.
Templets velsignelser ses klart i de unge sydafrikaneres liv, nøjagtig som præsident Groenewald har lovet. »De unge udvikler en fornemmelse for det søster- og broderskab, som de har valgt,« siger han. »De føler sig mere trygge ved at gå ud og udføre Herrens værk. Denne følelse kan bære dem gennem tykt og tyndt. Ja, her i templet bereder Herren de unge på fremtiden.«
»Udnyt muligheden for at blive døbt på vegne af afdøde. Og lad så den hellige oplevelse blive et anker i jeres liv, så I til enhver tid og i alle forhold opfører jer på en sådan måde, at I på det rette tidspunkt kan opnå et særligt kreditkort hos Herren, som man kun kan få under visse betingelser, nemlig en anbefaling til hans hellige hus, så I der kan nyde alle dets velsignelser og privilegier.«
Præsident Gordon B. Hinckley, »Hold templet helligt«, Stjernen, juli 1990, s. 45.