Vend tilbage til dyden
Tiden er inde for hver enkelt af os til at rejse sig og udfolde et banner for verden, der kalder den tilbage til dyden.
Ved forrige generalkonference blev jeg kaldet af præsident Monson til at være Unge Pigers hovedpræsident. Da jeg stod i Guds profets nærhed og blev vist denne hellige tillid, lovede jeg, at jeg ville tjene af hele mit hjerte, sjæl, sind og styrke. Før jeg fik denne kaldelse, fik jeg en lille platte lavet, hvorpå der stod: »Jeg kan klare svære ting.« Den lille platte med mottoet gav mig mod. Men kunne jeg ændre det motto nu, skulle det lyde således: »Med Herrens styrke kan jeg gøre alt.«1 Det er den styrke, jeg forlader mig på i dag, hvor jeg står på denne hellige talerstol.
I april, to dage efter generalkonferencen, havde vi vores første møde som nyt præsidentskab. Vi vandrede op til toppen af Ensign Peak, og da vi så ud over dalen nedenfor, så vi templet med englen Moroni stråle i solen. For os var det tydeligt. Visionen for vores præsidentskab var templet. Og vores ansvar var også tydeligt. Vi må »være med til at forberede alle de unge piger til at være værdige til at indgå og holde hellige pagter og modtage templets ordinancer«.2
Templet er formålet med alt, hvad vi gør i Kirken.3 Templet var årsagen til, at vore pionerforfædre forlod deres hjem og drog mod vest. Det var årsagen til, at de led afsavn og endog død. Templets pagter var grunden til, at pionererne, til trods for at deres spædbørn blev begravet langs vejen, kunne synge:
Nogle mistede alt, men ankom alligevel til dalen med alt – tempelordinancer, hellige pagter og løftet om et evigt liv sammen som familie.
Blot to dage efter de helliges ankomst til Salt Lake-dalen vandrede Brigham Young og hans fæller op til Ensign Peak. På toppen rejste de et banner – et gult tørklæde bundet på en stok, som et symbol på eller standard for folkeslagene.5 De hellige skulle være et lys og en standard. I april på toppen af Ensign Peak rejste vi tre kvinder også et banner, som vi lavede af en stok og et guldfarvet sjal fra Peru. Det blev vores banner for folkeslagene – vi kaldte vores banner »tilbage til dyden«.
Dyd er en forudsætning for at indtræde i Herrens hellige templer og for at modtage Åndens vejledning. Dyd er et tanke- og adfærdsmønster, som er baseret på høje moralske standarder.6 Den omfatter kyskhed og moralsk renhed. Dyd udspringer fra hjertet og sindet. Den næres i hjemmet. Den er summen af tusinder af små valg og handlinger. Dyd er et ord, vi ikke hører så ofte i dagens samfund, men det latinske ord for dyd virtus betyder styrke. Dydige kvinder og mænd besidder en stille værdighed og en indre styrke. De føler sig tillidsfulde, fordi de er værdige til at modtage og blive vejledt af Helligånden. Præsident Monson gav dette råd: »Lad det være jer, der forsvarer det rette, selv om I står alene. Hav moralsk mod til at være et lys, andre kan følge. Der er intet venskab af større værdi end jeres egen rene samvittighed, jeres egen moralske renhed – og sikken storslået følelse det er at vide, at I kan stå på jeres fastsatte post ren og velvidende, at I er værdige til at gøre det.«7
Er tilfældet det, at vi langsomt er blevet vænnet til at tænke, at de høje standarder er gammeldags og ikke passer eller er vigtige i dagens verden? Ældste Hales har lige mindet os om, at Lehonti fra Mormons Bog stod godt på toppen af et bjerg. Han og dem, han anførte, »var med en urokkelig afgørelse opsat på«, at de ikke ville komme ned fra bjerget. Det tog blot den svigefulde Amalikija fire forsøg, det ene mere frækt end det foregående, at få Lehonti ned fra bjerget.8 Og efter at være blevet besnæret af Amalikijas falske løfter, blev Lehonti forgiftet »lidt efter lidt, så han døde«.9 Ikke blot forgiftet, men »lidt efter lidt«. Kan det også være det, der sker med os i dag? Kan det skyldes, at vi først tolererer, dernæst accepterer og måske til sidst antager de uvaner, som er omkring os?10 Kan det skyldes, at vi bliver vildledt af dårlige rollemodeller og overbevisende budskaber i medierne, der får os til at glemme vores guddommelige identitet? Bliver vi også forgiftet lidt efter lidt? Hvad kan være mere vildledende end at forlede ungdommen i denne ædle generation til intet at gøre eller at have travlt med altid at skrive sms’er, men forhindre dem i at komme til kundskab om sandhederne i en bog, som er skrevet til jer og jeres tid af Guds profeter – Mormons Bog? Hvad kunne være mere vildledende end at forlede kvinder, unge som gamle, dig og mig, til at blive så optaget af os selv, vores udseende, vores tøj, vores figur og størrelse, at vi taber vores guddommelige identitet af syne og vores evne til at ændre verden gennem vores dydige indflydelse? Hvad kunne være mere vildledende end at forlede mænd – unge som gamle, som bærer Guds hellige præstedømme – til at se pornografi og således være fokuseret på kød frem for tro, at være forbrugere af smudset snarere end at være dydens vogtere? Mormons Bog fortæller beretningen om de 2.000 unge helte, hvis dyd og renhed gav dem styrke til at forsvare deres forældres pagter og deres familiers tro. Deres dyd og løfte om »til enhver tid [at være] pålidelige« ændrede verden!11
Jeg tror virkelig, at en dydig ung pige eller ung mand, ledt af Ånden, kan ændre verden, men for at gøre det, må vi vende tilbage til dyden. Vi må kaste os ud i hård træning. Som maratonløberen Juma Ikanga sagde, efter han vandt New York-maratonløbet: »Viljen til at vinde betyder intet uden viljen til at forberede sig.«12 Nu er tiden inde til at forberede sig ved at udvise mere selvdisciplin. Nu er tiden inde til at komme i »himmelsk form«.13 Nu er tiden inde til at fastlægge kursen og have fokus på målet. At vende tilbage til dyden må begynde hos os som enkeltpersoner i vores hjerte og i vores hjem.
Hvad kan vi hver især gøre for at vende tilbage til dyden? Kursen og træningsprogrammet vil være forskelligt for hver enkelt. Jeg har udviklet mit eget personlige træningsprogram ud fra instrukser i skriften: »Lad dyd uophørligt pryde alle dine tanker«,14 »hold dine pagter«,15 »stå på hellige steder«,16 »læg denne verdens ting til side«,17 »tro, at I må omvende jer«,18 »altid erindre ham og holde hans befalinger«,19 »hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragt … efter det«.20 Nu er det mere end nogensinde tid til at give agt på Moronis opfordring: »Vågn op, og rejs dig af støvet« og grib »fat i enhver god gave, og ikke rører den onde gave, ej heller det urene.«21
For nylig overværede jeg, at et af vore børnebørn blev velsignet. Det var et helligt øjeblik for mig, da min mand, vore sønner og mange andre kære venner stillede sig i en kreds omkring den lille nyfødte. Hun var så fint klædt i hvidt – og det var ingen skade til, at hun blev opkaldt efter begge sine bedstemødre! Men det, der rørte mig mest, var den velsignelse, som hun fik af sin far, vores søn Zach. Han velsignede lille Annabel Elaine, således at hun ville forstå sin identitet som Guds datter, at hun ville kunne følge sin mors, sine bedstemødres og søsters eksempel, og at hun ville finde stor glæde, når hun levede dydigt og forberedte sig på at indgå og holde hellige tempelpagter. I det hellige øjeblik bad jeg om, at hver eneste ung pige må blive omsluttet, styrket og beskyttet af retfærdig præstedømmekraft, ikke blot ved deres fødsel og velsignelse, men hele livet.
Under den højtidelige forsamling ved forrige konference, da præsident Uchtdorf bad os om at opretholde vores nye profet og Det Første Præsidentskab, så jeg hele forsamlingen af præstedømmebrødre rejse sig og blive stående. Jeg følte jeres styrke og kraft i præstedømmet. I er dydens vogtere. Så blev jeg helt overvældet, da han sagde: »Vil de unge piger venligst rejse sig?« Fra mit sæde så jeg, at I rejste jer og stod samlet. I dag findes der ikke en mere kraftfuld styrke for dyd i verden. I må aldrig undervurdere betydningen af jeres retfærdige indflydelse.
Jeg vidner om, at det er muligt at vende tilbage til dyden, på grund af Frelserens eksempel, og »at hans store sonoffer rummer uendelig kraft«.22 Jeg vidner om, at vi ikke alene bliver i stand til og styrket til at udholde svære ting, men til at gøre alt. Tiden er inde for hver enkelt af os til at rejse sig og udfolde et banner for verden, der kalder den tilbage til dyden. Må vi leve, så vi kan være redskaber til at berede jorden på hans andet komme, »så vi, når han viser sig, vil være som han … renset, ja, ligesom han er ren«23 i Jesu Kristi navn. Amen.