2008
Celestialt ægteskab
November 2008


Celestialt ægteskab

Proklamationen om familien hjælper os med at indse, at celestialt ægteskab giver større muligheder for lykke end noget andet forhold.

Russell M. Nelson

Mine kære brødre og søstre, jeg er så taknemlig for hver eneste af jer. Sammen føler vi en dyb følelse af taknemlighed for Jesu Kristi evangelium. I denne verden, hvor elendighed findes i overflod, er vi i sandhed taknemlige for Guds »store plan for lykke.«1 Hans plan kundgør, at mænd og kvinder er »til for at kunne nyde glæde.«2 At glæde følger, når vi vælger at leve i overensstemmelse med Guds evige plan.

Vigtigheden af valg kan illustreres ved hjælp af et hjemmelavet koncept, som jeg en dag kom i tanke om, da jeg købte ind i en stor forretning. Jeg vil kalde det »en kundes mønstre.« Da indkøb er en del af vores hverdag, kan disse mønstre virke bekendte.

Kloge kunder studerer omhyggeligt deres muligheder, før de træffer et valg. De fokuserer især på det ønskede produkts kvalitet og holdbarhed. De ønsker det allerbedste. I modsætning til det, kigger nogle kunder efter gode tilbud, og andre igen smider om sig med penge for måske senere, til deres store skuffelse, at opdage, at deres valg ikke holdt længe. Og sørgeligt nok findes der de få personer, der blæser på deres personlige integritet og stjæler det, som de vil have. Vi kalder dem »butikstyve.«

Disse indkøbsmønstre kan anvendes i forbindelse med et ægteskab. Et forelsket par kan vælge et ægteskab af højeste kvalitet eller en ringere udgave, der ikke vil holde. Eller de kan lade være med at vælge nogen af dem og uforskammet stjæle det, de vil have som »ægteskabstyve.«

Ægteskabet er til debat over hele verden, hvor der er forskellige former for ægteskabeligt samliv. Mit formål med at tale om dette emne er at erklære, som en af Herrens apostle,3 at ægteskab mellem en mand og en kvinde er helligt – det er ordineret af Gud.4 Jeg fremhæver også fordelen ved et tempelægteskab. Det er den højeste og mest holdbare form for ægteskab, som vores Skaber kan tilbyde sine børn.

Mens frelse er et personligt anliggende, er ophøjelse et anliggende for familien.5 Kun de, som bliver gift i templet, og hvis ægteskab bliver beseglet ved forjættelsens hellige Ånd, vil fortsætte som ægtefæller efter døden6 og modtage den højeste grad af celestial herlighed eller ophøjelse. Et tempelægteskab bliver også kaldt et celestialt ægteskab. I den celestiale herlighed er der tre niveauer. For at opnå det højeste skal en ægtemand og hustru være beseglet for tid og al evighed og holde de pagter, som de har indgået i templet.7

Den mest ædle længsel i menneskets hjerte er efter et ægteskab, som kan vare ved ud over døden. Troskab mod et tempelægteskab kan gøre det. Det giver familier mulighed for at være sammen for evigt.

Dette mål er herligt. Alle kirkeaktiviteter, programmer, kvorummer og klasser er midler til at nå målet om en ophøjet familie.8

For at gøre dette mål muligt har vor himmelske Fader gengivet præstedømmenøgler i denne uddeling således, at nødvendige ordinancer i hans plan kan udføres med den rette myndighed. Himmelske budbringere – deriblandt Johannes Døber,9 Peter, Jakob og Johannes,10 Moses, Elias og profeten Elias11 – har taget del i den gengivelse.12

Kundskab om denne åbenbarede sandhed spreder sig over jorden.13 Som Herrens profeter og apostle erklærer vi igen til verden, at »familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«14

Vi erklærer endvidere, at »alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt.«

»I den førjordiske verden kendte og tilbad Guds åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader og accepterede hans plan for, hvordan hans børn kunne få et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere deres guddommelige skæbne som arvinger til evigt liv. [Vor himmelske Faders store] plan for lykke gør, at familiebånd kan fortsætte på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt.«15

Proklamationen om familien hjælper os med at indse, at celestialt ægteskab giver større muligheder for lykke end noget andet forhold.16 Jorden blev skabt og denne kirke blev genoprettet for, at familier kunne dannes, besegles og ophøjes for evigt.17

Skrifterne kundgør, at »det [er] i overensstemmelse med loven, at [en mand] har én hustru, og de to skal blive ét kød, og alt dette for at jorden kan opfylde hensigten med sin skabelse.«18 Et andet bekræfter, at »i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.«19 Derfor er ægteskabet ikke blot et ophøjende evangelisk princip, det er en guddommelig befaling.

Vor himmelske Fader har kundgjort: »Dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«20 Hans elskede Søns forsoning gør begge disse mål mulige at opnå. Forsoningen giver udødelighed eller opstandelse fra døden til alle.21 Og forsoningen giver mulighed for evigt liv, hvilket betyder at bo for evigt i Guds nærhed, den »største af alle Guds gaver.«22 For at kvalificere os til evigt liv må vi indgå en evig pagt med vor himmelske Fader.23 Det betyder, at et tempelægteskab ikke blot er mellem en ægtemand og en hustru, det omfatter et fællesskab med Gud.24

Familieproklamationen minder os også om, at »ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden.«25 Børn født i det ægteskab er »en gave fra Gud.«26 Når en familie bliver beseglet i templet, kan den familie blive lige så evig som Guds rige.27

En sådan belønning kræver mere end et håbefuldt ønske. Nogle gange læser jeg i dødsannoncer i avisen en forhåbning om, at en nylig afdød er blevet genforenet med en afdød ægtefælle, selv om de ikke valgte den evige mulighed. I stedet valgte de et ægteskab, som kun er gyldigt, så længe de begge lever. Vor himmelske Fader tilbød dem en himmelsk gave, men de afviste den. Og ved at afvise gaven, afviste de gavens giver.28

Skriften skelner tydeligt mellem et håbefuldt ønske og en evig sandhed: »Alle pagter, aftaler, … forpligtelser, eder, løfter, … eller forhåbninger, som ikke bliver stiftet og indgået og beseglet ved forjættelsens hellige Ånd af ham, som er salvet, både såvel for tid som for al evighed … har ingen virkning, gyldighed eller kraft i og efter opstandelsen fra de døde; for alle kontrakter, der ikke er indgået med dette sigte, ophører, når mennesker er døde.«29

Disse sandheder er ubetingede. Medlemmer af denne kirke indbyder alle mennesker til at lære dem og til at kvalificere sig til evigt liv.30 Vi opfordrer alle til at få tro på Gud den evige Fader og hans Søn, Jesus Kristus, til at omvende sig, til at modtage Helligånden, til at modtage templets velsignelser, til at indgå og holde hellige pagter og til at holde ud til enden.

Guds store plan for lykke og dens evige velsignelser kan på nådig vis blive skænket dem, som ikke havde mulighed for at høre om evangeliet i det jordiske liv. Tempelordinancer kan udføres stedfortrædende for dem.31

Men hvad med de mange modne medlemmer af Kirken, der ikke er gift? Uden de selv er skyld i det, må de håndtere livets prøvelser alene. Lad os huske på, at Herren på sin egen måde og til sin egen tid ikke vil holde nogen velsignelse tilbage fra hans trofaste hellige.32 Herren vil dømme og belønne hver enkel person ud fra deres hjertes ønske såvel som deres gerninger.33

Men jordiske misforståelser kan skabe problemer i et ægteskab. Faktisk har ethvert ægteskab som udgangspunkt to indbyggede handicaps. Det involverer to ufuldkomne personer. Lykke kan kun komme til dem som følge af deres oprigtige anstrengelse. Ligesom harmoni kun opnås i et orkester, når medlemmerne gør en fælles indsats, så kræver harmoni i ægteskabet også en fælles indsats. Den anstrengelse vil bære frugt, hvis begge parter minimerer de personlige krav og maksimerer uselviske og kærlige gerninger.

Præsident Thomas S. Monson har sagt: »For at finde sand lykke må vi søge efter den uden for os selv. Ingen har lært meningen med livet, før man har opgivet sit ego i tjeneste for sine medmennesker. Tjeneste mod andre er beslægtet med pligt – der bringer sand glæde, når den opfyldes.«34

Harmoni i ægteskabet kommer kun, når man anser sin ægtefælles velbefindende for at have højeste prioritet. Når det sker, bliver et celestialt ægteskab en realitet, der bringer glæde i dette liv og det, der kommer.

Guds plan for lykke giver os mulighed for selv at vælge. Som med kundens mønstre kan vi vælge celestialt ægteskab eller et ringere alternativ.35 Nogle ægteskabelige muligheder er billige, andre er dyre og nogle er listigt udtænkt af modstanderen. Pas på hans tilbud, de afføder altid elendighed!36

Det bedste valg er et celestialt ægteskab. Hvis man tidligere har truffet et dårligere valg, kan man heldigvis vælge at opgradere det til det bedste valg nu. Det kræver en stor forandring i hjertet37 og en permanent personlig opgradering.38 Velsignelser deraf er alle anstrengelserne værd.39

Den fulde forståelse af velsignelserne ved et tempelægteskab er næsten udenfor vores jordiske fatteevne. Et sådant ægteskab vil fortsætte sin udvikling i det celestiale rige. Der kan vi blive fuldkommengjort.40 Ligesom Jesus til sidst modtog en fylde af Faderens herlighed, 41 således kan vi »komme til Faderen … og når tiden er inde, modtage af hans fylde.«42

Celestialt ægteskab er en afgørende del af forberedelsen til evigt liv. Det kræver, at man er gift med den rette person, på det rette sted, med den rette myndighed, og at man trofast adlyder den hellige pagt.43 Så kan man være sikker på ophøjelse i Guds celestiale rige. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Alma 42:8. Det er også kendt som »Guds plan« (se 2 Ne 9:13, Alma 34:9), »forløsningsplanen« (se Jak 6:8, Alma 12:26, 30, 32-33, 29:2, 42:13), »frelsesplanen« (se Alma 24:14, 42:5) og »barmhjertighedens plan« (se Alma 42:15, 31).

  2. 2 Ne 2:25.

  3. Se L&P 107:35.

  4. Se L&P 49:15-17.

  5. Se Russell M. Nelson, »Frelse og ophøjelse«, Liahona, maj 2008, s. 7-10.

  6. Se L&P 76:53; 132:7.

  7. Se L&P 131:1-3.

  8. Et eksempel på dette mål er skriftstedet: »din pligt [er] for stedse for kirken, og dette på grund af din familie« (L&P 23:3, fremhævelse tilføjet).

  9. Se L&P 13.

  10. Se Matt 16:18-19; L&P 27:12-13; JS-H 1:72.

  11. Se L&P 110:11-16.

  12. Se L&P 128:8; 18: 132:45-46.

  13. Se 2 Ne 10:2; 30:8.

  14. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49.

  15. Liahona, okt. 2004, s. 49.

  16. Jeg har tidligere udtalt, at »ægteskabet er støbeske for orden i samfundet, kilden til dyd og grundlaget for evig ophøjelse« (»At ære ægteskabet«, Liahona, maj 2006, s. 36).

  17. Når skrifterne advarer om, at »jorden bliver lagt fuldstændig øde,« har denne advarsel at gøre med behovet for præstedømmemyndighed til at besegle familier i hellige templer (se L&P 2:1-3; 138:48; JS-H 1:38-39).

  18. L&P 49:16; se også 1 Mos 2:24; Matt 19:5; Mark 10:7-9; Moses 3:24; Abr 5:18; L&P 42:22.

  19. 1 Kor 11:11.

  20. Moses 1:39.

  21. Se 2 Ne 9:22, Alma 12:8; 33:22, Hel 14:17; Morm 9:13, Moses 7:62, JSO, 1 Mos 7:69.

  22. L&P 14:7.

  23. Se L&P 132:19.

  24. Se Matt 19:6.

  25. Liahona, okt. 2004, s. 49.

  26. Sl 127:3.

  27. Se L&P 132:19-20.

  28. Se L&P 88:33.

  29. L&P 132:7; fremhævelse tilføjet.

  30. Jesus underviste folket i oldtidens Amerika i dette koncept (se 3 Ne 27:16-20). Se også 2 Ne 33:4; L&P 42:61, JSO, 1 Joh 5:13.

  31. Se L&P 128:1-18: 137:7-8.

  32. Se Joseph Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, saml. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 2:71.

  33. Se Alma 41:3; L&P 137:9.

  34. Church News, 5. juli 2008, s. 2.

  35. Se 2 Ne 2:27; Jak 6:8.

  36. Satan ønsker, at vi skal være elendige, fordi han er det (se Åb 12:9; 2 Ne 2:18; Moses 4:6; L&P 10:22-27).

  37. Se Alma 5:12-14. Sådan en stor forandring omfatter omvendelse, tilgivelse og en fornyet beslutning om at »kom[me] til Kristus, og bliv[e] fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32).

  38. »Evangeliets første principper og ordinancer er: 1) Tro på Herren Jesus Kristus, 2) Omvendelse, 3) Dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse, 4) Håndspålæggelse for Helligåndsgaven« (TA 1:4) Omvendelse kræver en fuldstændig forandring til det bedre – en fuldstændig personlig opgradering.

  39. Se L&P 93:1.

  40. Se Moro 10:32.

  41. Se L&P 93:13-14.

  42. L&P 93:19; se også L&P 66:2; 132:5-6.

  43. Se Bruce R. McConkie, Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 118.