Evangelisk undervisning – vores vigtigste kaldelse
Når vi lærer nogle få, grundlæggende principper om undervisning og bliver vist, hvordan vi skal undervise, kan vi alle gøre det.
For nylig besluttede søster Oswald og jeg at undervise vore femårige tvillingebørnebørn i, hvordan man sjipper. At sjippe er en børneleg, hvori deltagerne hopper ind i et reb, mens det svinger under fødderne og dernæst over hovedet. Efter at have fået nogle enkle instruktioner prøvede begge piger, men det lykkedes ikke for dem efter flere forsøg.
Lige da vi var ved at give op, kom to ældre nabobørn gående forbi, og vi bad om deres hjælp. Begge nabopiger var erfarne i legen og kunne vise vore børnebørn, hvordan man sjipper. Da de hoppede ind, lagde jeg mærke til, at nabopigerne sang en sang, der hjalp dem til at hoppe til rytmen af sjippetovet.
Da vore børnebørn først forstod princippet med at sjippe og blev vist, hvordan man gjorde, var resten let. Med lidt øvelse var tvillingerne godt på vej til at mestre det grundlæggende i at sjippe.
Under sjippe-lektionen sad et andet barnebarn på kun tre år på græsplænen og iagttog stille. Da hun blev spurgt, om hun ville prøve at sjippe, nikkede hun, gik frem og stod ved siden af sjippetovet. Da vi svingede sjippetovet, hoppede hun til vores store overraskelse nøjagtigt, som hun havde set sine søstre gøre. Hun hoppede en gang, så to gange, og så igen og igen og gentog højtlydt den samme sang, som de ældre børn havde sunget.
Alle tre børnebørn havde lagt mærke til, at det var kunsten ved at sjippe. Det var noget enkelt, som de alle kunne gøre efter at have lært nogle få, grundlæggende principper og fik vist hvordan. Sådan er det også med evangelisk undervisning. Når vi lærer nogle få, grundlæggende principper om undervisning og bliver vist, hvordan vi skal undervise, kan vi alle gøre det.
Præsident Boyd K. Packer minder os ofte om, at »vi … alle – ledere, lærere, missionærer og forældre – har fået en livslang udfordring fra Herren om både at undervise i og lære om evangeliets lærdomme, således som de er blevet åbenbaret til os«.1 Som ældste L. Tom Perry ganske enkelt sagde: »Hver eneste stilling i Kirken behøver en effektiv lærer.«2
Eftersom ethvert medlem er lærer og »undervisning er det centrale i alt, hvad vi gør,«3 har vi alle et helligt ansvar for at lære nogle grundlæggende principper for undervisning. Der er mange undervisnings- og indlæringsprincipper, og det er ikke nok for os blot at læse om dem. For det første er vi nødt til at forstå disse grundlæggende principper, og for det andet er vi nødt til at få vist, hvordan succesfulde lærere anvender dem. Det kan vi gøre ved omhyggeligt at iagttage dygtige lærere i vore menigheder og gennemgå det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere i undervisning og indlæring, som findes på Kirkens hjemmeside eller i Kirkens tidsskrifter.4
De grundlæggende principper, der gælder for indlæring og undervisning i evangeliet, findes i skrifterne. De drøftes også i en fortræffelig, men ofte overset undervisningskilde med titlen Undervisning, den største kaldelse.5
Når vi leder efter en rollemodel på den ideelle lærer, som kan vise os, hvordan vi underviser i evangeliet, drages vi uundgåeligt til Jesus af Nazaret. Hans disciple kaldte ham »Rabbuni! – det betyder Mester« eller »Lærer«.6 Han var og er Mesterlæreren.
Jesus adskilte sig fra andre lærere på sin tid ved at undervise »som en, der har myndighed«.7 Denne myndighed til at undervise, kom fra hans himmelske Fader, for »Gud salvede Jesus … med Helligånd og kraft … for Gud var med ham«.8
Efter denne fremgangsmåde blev Jesus ifølge Johannes’ optegnelse undervist af sin himmelske Fader. Jesus sagde, at »jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig«.9 »Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre … For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør.«10
Overalt i skriften kan vi finde yderligere eksempler på dygtige undervisere i evangeliet, som ændrede tilværelsen for og frelste sjæle blandt dem, de underviste. Fra Mormons Bog falder fx Nefi,11 Alma12 og Mosijas sønner13 mig umiddelbart ind. Læg mærke til Mosijas sønners personlige forberedelse, da de forberedte sig til at undervise i evangeliet:
»De havde vokset sig stærke i kundskaben om sandheden, for de var mænd med en sund forståelse, og de havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord.
Men det er ikke alt; de havde hengivet sig til megen bøn og faste, derfor havde de profetiens ånd og åbenbarelsens ånd, og når de underviste, underviste de med magt og myndighed fra Gud.«14
En anden mægtig underviser i evangeliet var Moroni, som blev udvalgt som »et sendebud, sendt fra Guds nærhed«15 for at undervise og oplære profeten Joseph Smith. Joseph har givet os en kort, men detaljeret beskrivelse af, hvad Moroni sagde og gjorde, da han underviste Joseph.16
Første gang Moroni viste sig for Joseph Smith, var Joseph en teenage-dreng på 17 år med kun lidt formel uddannelse. Joseph beskrev sig selv som »en ubetydelig dreng … uden betydning i verden«,17 og en ven kaldte ham senere uuddannet og ulært.18 I hænderne på en tålmodig og omsorgsfuld lærer som Moroni – og andre himmelske sendebud, der underviste ham – blev denne unge mand en central figur i det, Herren henviste til som »et forunderligt værk og et under«.19
Hvilke undervisnings- og indlæringsprincipper kan vi finde frem til ved at iagttage den måde, som Moroni underviste Joseph Smith på? Der er en række vigtige principper, vi kan drøfte, men lad os fokusere på tre grundlæggende principper, som er afgørende for god undervisning.
1. Princip: Vis kærlighed til dem, du underviser og kald dem ved navn
Joseph Smith sagde, at da englen Moroni første gang viste sig for ham, blev Joseph »bange, men frygten forlod [ham] snart«. Hvad var det, Moroni gjorde for at medvirke til, at denne frygt blev fordrevet? Joseph sagde: »Han kaldte mig ved navn.«20 Undervisere, som elsker deres deltagere og kalder dem ved navn følger denne himmelske fremgangsmåde.21
Ved et møde for nylig med præsident Thomas S. Monson, lagde jeg mærke til, at han hilste på hver af os med navns nævnelse. Han talte til os om sin barndoms søndagsskolelærer, Lucy Gertsch, og bemærkede, at hun var en lærer, der kendte navnene på alle eleverne i sin klasse. Præsident Monson har om hende sagt: »Hun besøgte altid dem, som var væk en søndag, eller som bare ikke kom. Vi vidste, at hun holdt af os. Ingen af os har nogen sinde glemt hende eller de lektioner, hun gav.«22
2. Princip: Undervis ud fra skrifterne
Et andet undervisningsprincip, som Moroni praktiserede, var, at han kendte og underviste ud fra skrifterne. Joseph Smith sagde, at under deres allerførste møde, begyndte Moroni »at citere profetier fra Det Gamle Testamente … Han citerede mange andre skriftsteder og gav mange forklaringer«.23 Ud fra de mange skriftsteder, som Moroni citerede, lærte Joseph om sin profetiske rolle ved fremkomsten af Mormons Bog og gengivelsen af det sande evangelium på jorden.24
3. Princip: Anspor deltagerne til at tænke over evangeliske sandheder
Et tredje princip, som Moroni anvendte i undervisningen af Joseph Smith, var at få ham til at tænke over det, han var blevet undervist i. Joseph udtaler, at efter sit tredje møde med Moroni, var han »igen overladt til at tænke over … det, [han] netop havde oplevet«.25 Effektive undervisere ønsker at følge den fremgangsmåde, den opstandne Kristus anvendte blandt nefitterne, da han bad mængden om at tage tilbage til deres »hjem og grund[e] over det«, han havde undervist dem i, så de kunne »forstå«.26
Nefi minder os om, at processen med at grunde over ikke alene inddrager vores hoved, men også vores hjerte. Han sagde: »Mit hjerte grunder bestandig over det, som jeg har set og hørt.«27 Handlingen med at tænke over skrifterne og det, vi har set og hørt, indbyder til personlig åbenbaring i vores tilværelse.
Jeg vidner om, at undervisning i evangeliet er en hellig kaldelse. Når I elsker jeres elever og kalder dem ved navn, når I åbner skrifterne og underviser ud fra dem, og når I opmuntrer jeres elever til at grunde over det gengivne evangeliums sandheder og anvende dem, så øges jeres indflydelse for det gode, og jeres elevers tilværelse vil blive mere rigt velsignet. På hin herlige dag vil de sige til jer, som der blev sagt om Jesus af Nazaret: »Vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud.«28 I Jesu Kristi navn. Amen.