2008
De talte til os
November 2008


De talte til os

Gør konferencen til en del af vores tilværelse

Hvordan vil du gøre belæringerne ved generalkonferencen til en del af din egen og din families tilværelse? Overvej at bruge nogle af disse udtalelser og spørgsmål som udgangspunkt for en samtale eller personlig overvejelse.

Du kan også online læse, lytte til eller se generalkonferencens taler på www.lds.org.

For børn

  • »Må vi være gode borgere i de lande, hvor vi bor, og gode naboer i vore lokalsamfund, række ud til mennesker med en anden tro såvel som til vore egne.« – Præsident Thomas S. Monson (se s. 106).

  • »Guds børn har mere til fælles end de har forskelligheder … Gud kan hjælpe jer til at betragte forskellen i en anden person, som en kilde til inspiration snarere end irritation. Herren kan hjælpe jer med at se og værdsætte det, som en anden person har, som I selv mangler.« – Præsident Henry B. Eyring (se s. 68).

  • »Når vi studerer skriften, taler med vor himmelske Fader dagligt og forpligter os til at overholde Guds befalinger … opnår vi håb.« – Præsident Dieter F. Uchtdorf (se s. 21).

For de unge

  • Præsident Henry B. Eyring underviste i at opbygge enighed ved at tale pænt om hinanden: »Jeg kan love jer en følelse af fred og glæde, når I generøst taler om andre i lyset af Jesus Kristus« (se s. 68).

  • »Nadvermødet er ikke tiden til hviskende samtaler på mobiltelefonen eller til at sende sms’er,« sagde ældste Dallin H. Oaks (se s. 17).

  • Elaine S. Dalton sagde: »Jeg tror virkelig, at en dydig ung pige eller ung mand, ledt af Ånden, kan ændre verden, men for at gøre det, må vi vende tilbage til dyden« (se s. 78).

  • Læs om unges konferenceoplevelser på newera.lds.org.

For voksne

  • Præsident Boyd K. Packer berettede om flere af de prøvelser, som de første sidste dages hellige mødte (se s. 88). Hvordan styrkede deres tro dem under disse prøvelser? Hvordan kan din tro styrke dig? (Se flere forslag i ældste Robert D. Hales’ tale på s. 72).

  • Ældste D. Todd Christofferson identificerede tre ting, som vi behøver for at blive et Zion-folk (se s. 37). Lav en liste over måder, hvor du kan gå fremad på hvert af disse områder.

  • Ældste M. Russell Ballard og Silvia H. Allred talte om evangeliet, der udbredes til alle nationer på jorden (se s. 81 og 10). Præsident Thomas S. Monson sagde også i sin åbningstale: »Jeg opfordrer jer indtrængende til at bede for åbningen af disse områder [hvor vi ikke frit har lov til at fortælle om evangeliet], så vi kan fortælle dem om glæderne ved evangeliet.« Hvis I mindes, at præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) kom med et lignende råd, så tal om jeres oplevelse ved at følge det råd. Hvad har I bemærket om Kirkens vækst i jeres eget område? Tal med jeres familie om at bede sammen om, at der åbnes mulighed for, at evangeliet kan forkyndes flere steder.

  • Uanset hvilke prøvelser vi møder, vil vor himmelske Fader ikke efterlade os alene (se talerne på s. 21, 29, 32, 41, 75 og 102). Hvordan har I set, vor himmelske Fader besvare jeres bønner, når I mødte vanskelige situationer?