Som selv et barn kan forstå
Gud … har sikret sig, at sandhederne angående Gud er til at forstå for alle hans børn, uanset deres uddannelsesmæssige niveau eller intellektuelle evner.
Forældre bliver ofte forbløffede over de svar, deres børn kommer med på spørgsmål fra voksne. En aften, da min hustru og jeg var ude, blev vore børns babysitter nysgerrig på grund af den bøn, hun hørte dem bede, og stillede dem dette spørgsmål: »Jamen, hvad er forskellen på jeres og min religion?« Svaret fra vores otteårige datter kom prompte: »Den er næsten ens, bortset fra at vi studerer meget mere, end I gør!« Min lille datter ønskede slet ikke at fornærme sin babysitter, men ønskede blot på sin egen måde at understrege den betydning, de sidste dages hellige tillægger søgen efter kundskab.
Joseph Smith sagde: »Det er umuligt for et menneske at blive frelst i uvidenhed« (L&P 131:6). Han tilføjede: »Kundskabens princip er frelsens princip … og enhver, der ikke får tilstrækkelig kundskab til at blive frelst, vil blive fordømt« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 356). Denne kundskab er baseret på forståelsen af Guds og Jesu Kristi natur og på frelsesplanen, som de har forberedt, så vi kan vende tilbage til deres nærhed: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Joh 17:3).
Kundskabens princip er ofte blevet misfortolket af mennesker. »Guds herlighed er intelligens« (L&P 93:36). Det overgår alt, hvad vi nogensinde vil kunne forstå med vores intellektuelle evner. Mennesker, som prøver at finde Gud, tror nogle gange, at de er nødt til at søge efter ham i intellektuelt komplicerede begreber.
Imidlertid er vor himmelske Fader altid tilgængelig for os. Han tilpasser sig vores fatteevne. »Hvis han kommer til et lille barn, vil han tilpasse sig efter et lille barns sprog og evner« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 192).
Gud ville i den grad være uretfærdig, hvis evangeliet kun var tilgængeligt for en intellektuel elite. I sin godhed har han sikret sig, at sandhederne angående Gud er til at forstå for alle hans børn, uanset deres uddannelsesmæssige niveau eller intellektuelle evner.
I virkeligheden er det faktum, at et princip kan forstås af selv et barn, et bevis på dets kraft. Præsident John Taylor har sagt: »Det er sand intelligens for et menneske at tage et emne, der er gådefuldt og storslået i sig selv, og at forklare det og forenkle det, så et barn kan forstå det« (»Discourse«, Deseret News, 30. sep. 1857, s. 238). I stedet for at formindske dets virkning tillader rene og enkle udtryk Helligånden at bære vidnesbyrd om større vished til menneskenes hjerte.
Under Jesu jordiske virke sammenlignede han konstant sine lærdommes enkelhed og ægthed med farisæernes og andre lovlæreres kringlede logik. De prøvede igen og igen at teste ham med sofistikerede spørgsmål, men hans svar var altid krystalklare og på barneniveau i al deres enkelhed.
En dag stillede Jesu disciple ham følgende spørgsmål: »Hvem er den største i Himmeriget?«
Jesus, der havde taget et barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget« (Matt 18:1, 2-4).
Ved en anden lejlighed sagde Jesus: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige« (Luk 10:21).
Bibelen har sandsynligvis været genstand for flere fortolkninger og filosofiske diskussioner end nogen anden bog. Imidlertid vil et barn, der læser denne bog for første gang, have mindst lige så stor, hvis ikke større mulighed for at forstå læren end størstedelen af disse lærde i skrifterne. Frelserens lærdomme er tilpasset alle. Som otteårig kan et barn have tilstrækkelig forståelse til at træde ned i dåbens vande og indgå en pagt med Gud med fuld forståelse.
Hvad ville et barn forstå ved at læse beretningen om Jesu dåb? Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes Døber. Helligånden dalede ned på ham »i legemlig skikkelse som en due.« En røst lød: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!« (Luk 3:22). Et barn ville have en klar vision om, hvad Guddommen er: Tre særskilte personer i fuldstændig enighed – Gud Faderen, hans Søn Jesus Kristus og Helligånden.
At afvise princippet om enkelhed og klarhed har været årsag til meget frafald, både kollektivt og personligt. I Mormons Bog fordømte profeten Jakob dem fra fordum, som »foragtede de tydelige ord og slog profeterne ihjel og søgte efter det, som de ikke kunne forstå. Derfor, på grund af deres blindhed, hvilken blindhed skyldtes, at de så forbi målet, må de nødvendigvis falde; for Gud har taget sin tydelighed bort fra dem og givet dem meget, som de ikke kan forstå, fordi de ønskede det således« (Jakob 4:14).
Sommetider bliver vi måske fristet til at tænke: »Det er for let,« ligesom Na’aman, den syriske hærfører, som på grund af sin stolthed tøvede med at adlyde Elisas råd, som i hans øjne var for enkelt til at helbrede ham for spedalskhed. Hans tjenere fik ham til at indse sin dårskab:
»›Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!‹
Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren« (2 Kong 5:13-14).
Hans renselse var ikke kun fysisk, hans åndelige legeme blev også renset, da han tog imod denne smukke lektie i ydmyghed.
Små børn har en forunderlig modtagelighed for at lære. De har fuldstændig tillid til deres lærer, en ren ånd og stor ydmyghed – med andre ord, de samme egenskaber der åbner døren for Helligånden. Han er den kanal, hvorigennem vi opnår kundskab om det, der hører Ånden til. Paulus skrev til korintherne: »Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud« (1 Kor 2:11).
Og han tilføjede: »Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok« (1 Kor 2:14).
Vi ved, at det kødelige eller naturlige menneske er »en fjende af Gud … medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser«. For sådan må han blive, »som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin far« (Mosi 3:19).
I Antoine de Saint-Exupérys filosofiske novelle »Den lille Prins« beskriver han en lille drengs forvirring, da han finder en mark af roser og opdager, at den blomst han har, og som han har passet med sådan kærlighed, ikke er enestående, men meget almindelig. Så kommer han til den forståelse, at det, der gør hans rose enestående, ikke er dens udseende, men den tid og kærlighed han har ofret på at pleje den. Han udbryder:
»Mennesker … dyrker fem tusind roser i den samme have … og de finder ikke det, de søger.
Og dog kan det, de søger, findes i en enkelt rose og lidt vand …
Det væsentlige er usynligt for øjet. Kun med hjertet kan man rigtigt se.« (1943, s.79).
På samme måde afhænger vores kundskab om Gud ikke af mængden af den information, vi ophober. Når alt kommer til alt, kan al den kundskab, som har betydning for vores frelse, sammenfattes i nogle få lærepunkter, principper og vigtige befalinger, som allerede findes i de missionærlektioner, som vi modtager forud for dåben. At kende Gud er et spørgsmål om at åbne vores hjerte for at opnå åndelig forståelse og et stærkt vidnesbyrd om sandheden af disse få grundlæggende lærdomspunkter. At kende Gud er at have et vidnesbyrd om hans eksistens og føle i sit hjerte, at han elsker os. Det er at tage imod Jesus Kristus som vor Frelser og have et brændende ønske om at følge hans eksempel. Når vi tjener Gud og vores næste, vidner vi om Kristus og giver dem omkring os mulighed for at lære ham bedre at kende.
Disse principper finder praktisk anvendelse i den undervisning, som gives i vore menigheder. For jer undervisere i Kirken er hovedformålet med jeres undervisning at omvende hjerter. Kvaliteten af en lektion bliver ikke målt ved antallet af nye oplysninger, som I kan give jeres deltagere. Den kommer ud fra jeres evne til at indbyde til Åndens nærvær og motivere jeres deltagere til at indgå forpligtelser. Det er ved at udøve deres tro i praksis og anvende de modtagne lektioner, at deres åndelige kundskab øges.
Jeg beder til, at vi må vide, hvordan vi skal åbne vores hjerte ligesom et lille barn og finde glæde ved at høre og anvende Guds ord i al dets enkelheds magt. Jeg bærer vidnesbyrd om, at hvis vi gør det, vil vi opnå kundskab om Guds hemmeligheder »og de fredsskabende sandheder … det, som bringer glæde, det, som bringer evigt liv« (L&P 42:61). I Jesu Kristi navn. Amen.