Hellige templer, hellige pagter
Templerne er hellige steder. De er kilde til åndelig kraft og styrke. Det er et sted for åbenbaring.
Mit hjerte fyldes med glæde og taknemlighed, når jeg skuer ud over denne unikke forsamling af kvinder fra hele verden. Det er et privilegium at være en del af dette ædle søsterfællesskab, samlet om et ønske om at styrke vores tro på Herren, Jesus Kristus, og opbygge hans rige. Jeg beder til, at jeg må have Åndens vejledning, når jeg vil tale til jer om det meget hellige emne, tempeltjeneste.
De mest hellige steder på jorden er templerne. I templet modtager værdige medlemmer af Kirken de største velsignelser, man kan få, når vi indgår hellige pagter med Gud. Vi kan også sørge for, at de samme velsignelser gives til de af vore forfædre, som døde uden at modtage disse nødvendige frelsende ordinancer.
Jeg vil tale om betydningen af at bygge templer, og om hvorfor de ordinancer, som udføres i templet, er så vigtige for vores frelse, og om hvordan vi kan forberede os på at komme i templet.
Jeg har været vidne til og er blevet meget imponeret over de ofre, som mange medlemmer yder for at komme til templet. Lad mig fortælle om et sådant tilfælde.
I 1976, da vi boede i Costa Rica, bad missionspræsidenten min mand om at hjælpe med at organisere missionens første tempeltur. Den centralamerikanske mission omfattede Costa Rica, Panama, Nicaragua og Honduras. Det nærmeste tempel dengang var templet i Mesa i Arizona. Turen krævede, at vi rejste fem dage hver vej og krydsede seks grænser. Den økonomiske udfordring for de fleste, der deltog, var stor. De solgte deres tv, cykler, skøjter og alt, hvad de nu kunne sælge. Vi rejste i to meget ubekvemme busser dag og nat. Nogle af medlemmerne havde brugt alle deres penge på selve rejsen og havde kun kiks og margarine med til at spise på turen.
Hvorfor yder medlemmer af Kirken så velvilligt og glædeligt så store ofre for at komme til templet?
Jeg har aldrig glemt den store åndelige tilkendegivelse, vi oplevede i de tre dage, vi tilbragte i templet i Mesa. Jeg blev dybt rørt, da jeg iagttog min familie omfavne hinanden med tårerne løbende ned ad kinderne, efter de var blevet beseglet for al evighed.
24 år senere blev templet i San Jose i Costa Rica indviet. Blandt dem, der deltog på samme session som jeg, så jeg mange, der havde været med på den første tempeltur. De havde trofast og værdigt ventet på dette hellige øjeblik. De kan nu komme i templet ofte, fordi der for nylig blev indviet et tempel i Panama, og der er blevet bekendtgjort et tempel i Honduras.
Herren har altid bedt sit folk om at bygge templer. Herren befalede Moses: »De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem.«1 Det transportable tabernakel, de byggede, spillede en central rolle for israelitternes tilbedelse på deres rejse mod det forjættede land. Dets udformning og struktur åbenbarede Herren til Moses. Det skulle være Herrens hellige hus.
Senere byggede kong Salomo templet i Jerusalem af de mest udsøgte materialer.2
I løbet af sin jordiske tjenestegerning betragtede Herren templet som et helligt sted og underviste os i ærbødighed for stedet.
Nefitterne byggede også templer til Herren på de amerikanske kontinenter. De samlede sig rundt om templet, da Kristus viste sig for dem efter sin opstandelse.3
Kort tid efter Kirken blev genoprettet i denne uddeling, befalede Herren de hellige at bygge ham et tempel: »Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et hus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus.«4
Derfor byggede de hellige templet i Kirtland trods betydelige ofre. I dette hellige tempel blev vigtige præstedømmenøgler gengivet, og Frelseren åbenbarede sig der.5
Nu er der 128 templer i funktion over hele verden, og mange flere er under opførelse.
Vi er blevet bedt om at bygge templer, således at der kan udføres hellige ordinancer for både de levende og døde. Disse ordinancer omfatter både forberedende ordinancer, begavelse, ægteskab, beseglinger, dåb for de døde og ordinationer.
De forberedende ordinancer giver os både specifikke umiddelbare og fremtidige velsignelser.
Begavelsen omfatter hellige pagter. Her modtager man instruktion, kraft fra det høje og løftet om velsignelser alt afhængig af vores trofasthed mod de pagter, vi indgår.
Præsident Brigham Young definerede begavelsen på følgende vis:
»Jeres tempelbegavelse er at modtage alle de ordinancer i Herrens hus, som er nødvendige for jer, når I har forladt dette liv, for at sætte jer i stand til at gå tilbage til Faderens nærhed … og modtage jeres evige ophøjelse.«6
Den beseglende ordinance i form af tempelægteskab binder familier sammen for evigt.
Pagterne, vi indgår i forbindelse med disse ordinancer i templet, bliver et vidnesbyrd om vores værdighed til at indgå i Guds nærhed. Disse pagter løfter os ud over grænserne for vores egen formåen og forståelse. Vi indgår pagter for at vise vores villighed til at opbygge riget. Vi bliver pagtsfolk, når vi indgår pagt med Gud. Alle de lovede velsignelser bliver os til del gennem vores trofasthed mod disse pagter.
Templet er et lærdommens hus. Meget af den belæring, der finder sted i templet er symbolsk, og forstås gennem Ånden. Det betyder, at vi undervises fra det høje. Tempelpagterne og ordinancerne er stærke symboler på Kristus og forsoningen. Vi modtager alle den samme belæring, men vores forståelse af ordinancernes og pagternes betydning øges, når vi ofte vender tilbage til templet og har en indstilling om at lære og overveje de evige sandheder, der undervises i.
Tempeltjeneste giver mulighed for at tjene de døde ved at udføre forskellige ordinancer for dem. Slægtsforskning kan udføres af enhver uden for templets mure, men de hellige ordinancer, som er nødvendige for vore afdøde slægtninge for at opnå ophøjelse, udføres udelukkende i templet.
Templet er Herrens hus. Han sætter betingelserne for, hvordan det må bruges, hvordan ordinancerne skal forrettes og standarderne for at kunne indtræde og deltage i tempeltjeneste.
Herren sagde til Moses: »Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.«7 I salmerne læser vi: »Hvem kan drage op til Herrens bjerg.
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.«8 Herrens hus er helligt og intet urent må besmitte det.9
Herren har udpeget biskoppen og stavspræsidenten til at være ansvarlige for at afgøre folks værdighed til at modtage en tempelanbefaling. Vi er nødt til at være helt ærlige over for vores biskop og stavspræsident, når de interviewer os, inden vi får vores tempelanbefaling. Ofret, vi skal frembære, er et rent hjerte og en angerfuld ånd. Personlig værdighed er et afgørende krav for at kunne nyde templets velsignelser.
Vi forbereder os ved at adlyde befalingerne og stræbe efter at gøre Guds vilje. Hvis I ikke har været i templet, så begynd forberedelsen nu, for når muligheden præsenterer sig, vil I være klar og værdige.
Når vi tager i templet, tømmer vi vores sind og hjerte for tanker og følelser, som ikke er i harmoni med de hellige oplevelser i templet. Vi klæder os på en beskeden, passende og værdig måde. Vores påklædning og udseende ved denne hellige lejlighed er tegn på ærbødighed og respekt for Herren og hans hellige hus. Når vi er kommet ind i templet, skifter vi til hvidt tøj, som symboliserer renhed. Dernæst er vi rede til at deltage i tempeltjenestens stille ærbødighed. Disse evige velsignelser er tilgængelige for alle, som er værdige til at modtage dem.
Hvad kan Kirkens kvinder gøre for at opnå templets velsignelser?
Gennem sine profeter har Herren opfordret dem, som endnu ikke har modtaget templets velsignelser, til at gøre, hvad der end er nødvendigt for at modtage dem. Han opfordrer alle, som allerede har modtaget disse velsignelser, til komme tilbage så ofte som muligt for at nyde oplevelsen igen og øge deres forståelse af hans evige plan.
Lad os være værdige til at have en gyldig tempelanbefaling. Lad os tage til templet og besegle vores familie for evigt. Lad os vende tilbage til templet så ofte, omstændighederne tillader det. Lad os give vores afdøde slægt mulighed for at modtage ophøjelsens ordinancer. Lad os nyde den åndelige styrke og den åbenbaring, vi modtager, når vi kommer regelmæssigt i templet. Lad os være trofaste og holde vore tempelpagter, så vi kan modtage alle forsoningens velsignelser.
Jeg vidner om, at templerne er hellige steder. De er kilde til åndelig kraft og styrke. Det er et sted for åbenbaring. Det er Herrens hus. I vor Frelsers og Forløsers Jesu Kristi hellige navn. Amen.