Håbets uendelige kraft

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Håb i Gud, hans godhed og hans kraft giver os mod midt i svære udfordringer.

Mine kære brødre, søstre og venner, hvilken vidunderlig dag, hvor vi er vidner til bekendtgørelsen af fem nye templer af vores elskede profet. Hvilken smuk dag for os alle.

Hen mod slutningen af Anden Verdenskrig blev min far indkaldt til den tyske hær og sendt til vestfronten, og min mor stod alene med ansvaret for familien. Selvom jeg kun var tre år gammel, kan jeg stadig huske denne tid med frygt og sult. Vi boede i Tjekkoslovakiet, og for hver dag rykkede krigen nærmere, og faren tog til.

Under den kolde vinter i 1944 besluttede min mor til sidst at flygte til Tyskland, hvor hendes forældre boede. Hun pakkede os sammen og fik os på en eller anden måde med på et af de sidste flygtningetog mod vest. Det var farligt at rejse på den tid. Hvor end vi kom, mindede lyden af eksplosioner, stressede ansigter og den altid nærværende sult os om, at vi befandt os i en krigszone.

Undervejs standsede toget forskellige steder for at få forsyninger. En nat, hvor toget således standsede, sprang min mor af toget for at finde noget mad til sine fire børn. Da hun kom tilbage, så hun til sin store skræk, at toget og hendes børn var væk!

Tynget af fortvivlelse fyldte desperate bønner hendes hjerte. Hun gennemsøgte febrilsk den store og mørke togstation, krydsede hastigt over sporene i et spinkelt grundløst håb om, at toget ikke allerede var kørt.

Måske kommer jeg aldrig helt til at vide, hvilke tanker der fór gennem min mors hoved den mørke nat, da hun gennemsøgte en uhyggelig station efter sine forsvundne børn. Jeg er ikke i tvivl om, at hun var rædselsslagen. Jeg er sikker på, at det slog hende, at hvis hun ikke fandt toget, ville hun aldrig få sine børn at se igen. Dette ved jeg med sikkerhed: Hendes tro vandt over hendes frygt, og hendes håb vandt over fortvivlelsen. Hun var ikke den slags kvinde, som satte sig hen og begræd sit uheld. Hun rykkede. Hun omsatte sin tro og sit håb til handling.

Så hun løb fra spor til spor og fra tog til tog, indtil hun til sidst fandt vores tog. Det var blevet rangeret hen til et afsides område af stationen. Der fandt hun til sidst sine børn igen.

Jeg har ofte tænkt på den nat og på det, min mor må have gennemlevet. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage og være ved hendes side, ville jeg spørge, hvordan hun klarede at fortsætte til trods for sin frygt. Jeg ville spørge hende om tro og håb, og hvordan hun overvandt fortvivlelsen.

Men det er umuligt, og i dag kan jeg måske sidde ved jeres side og ved enhver, som måtte føle sig mismodig, fortvivlet eller ensom. I dag vil jeg gerne tale til jer om håbets uendelige kraft.

Vigtigheden af håb

Håb er det ene ben på en trebenet skammel sammen med tro og kærlighed. Disse tre stabiliserer vores liv uanset, hvor svære eller store vanskeligheder, vi på det tidspunkt måtte støde på. Skriften er klar og tydelig omkring vigtigheden af håb. Apostlen Paulus belærte os om, at skriften er blevet skrevet med det formål, at vi »kan fastholde håbet«.¹

Håb har kraft til at gøre os lykkelige.² Dets fravær – når vores hjertes ønske trækkes i langdrag – kan gøre »hjertet sygt«.³

Håb er en af Åndens gaver.⁴ Det er et håb om, at vi gennem Kristi forsoning og magten i hans opstandelse vil blive ført frem til evigt liv, og dette på grund af vores tro på Frelseren.⁵ Denne slags håb er både et løfte og en befaling,⁶ og som med alle befalinger er det vores ansvar at gøre det til en aktiv del af vores liv og overvinde fristelsen til at miste håbet. Håb knyttet til vor himmelske Faders nådefulde plan for lykke fører til fred,⁷ godhed,⁸ fryd⁹ og glæde.¹⁰ Håb om frelse er som en beskyttende hjelm,¹¹ det er et grundlag for vores tro,¹² og et anker for sjælen.¹³

Selv efter at have bevidnet den totale udryddelse af sit folk, troede Moroni i sin ensomhed på håb. I den nefitiske nations tusmørke, skrev Moroni, at uden håb kan vi ikke få en arv i Guds rige.¹⁴

Men hvorfor er der så fortvivlelse?

Skrifterne siger, at der må være »en modsætning i alle ting«.¹⁵ Sådan er det også med tro, håb og kærlighed. Tvivl, fortvivlelse og manglende omsorg for vore medmennesker kan lede os ind i fristelse, som gør, at vi kan gå glip af store velsignelser.

Modstanderen bruger fortvivlelse til at fastlåse hjerter og sind i et kvælende mørke. Fortvivlelse dræner os for alt, hvad der er levende og glædeligt og efterlader kun de tomme rester af, hvad livet kunne have været. Fortvivlelse dræber ambitioner, fremmer sygdom, forurener sjælen og døver hjertet. Fortvivlelse kan synes som en trappe, der kun og for evigt fører nedad.

Håb er på den anden side som en solstråle, der stråler igennem og udover horisonten af vore nuværende omstændigheder. Det opløser mørket i et strålende daggry. Det opmuntrer og inspirerer til at stole på en kærlig himmelsk Faders omsorg, som har sørget for en vej for dem, der søger efter en evig sandhed i en relativistisk, forvirret og frygtsom verden.

Hvad er håb så?

Sprogets kompleksitet byder på mange variationer og grader af ordet håb. For eksempel kan et barn håbe på en legetøjstelefon, en ung kan håbe på et opkald fra en god ven, og en voksen kan håbe på, at telefonen bare snart holder op med at ringe.

Jeg vil gerne i dag tale om det håb, der overstiger det trivielle og centrerer sig om Israels håb,¹⁶ menneskehedens store håb, nemlig vor Forløser, Jesus Kristus.

Håb er ikke viden,¹⁷ men snarere den tålmodige tillid til, at Herren vil opfylde sine løfter til os. Det er tillid til, at hvis vi nu lever i henhold til Guds love og hans profeters ord, vil vi modtage de ønskede velsignelser i fremtiden.¹⁸ Det er troen og forventningen om, at vore bønner bliver besvaret. Håb kommer til udtryk i tillid, optimisme, begejstring og tålmodig vedholdenhed.

I evangeliets sprog er dette håb sikkert, urokkeligt og aktivt. Fordums profeter talte om et »fast håb«¹⁹ og et »levende håb«.²⁰ Det er et håb, som ærer Gud gennem gode gerninger. Med håbet følger glæde.²¹ Med håb kan vi have tålmodighed og »bære alle [vore] trængsler«.²²

Der er ting, vi håber på, og ting, vi har håb om

De ting, vi håber på, er ofte fremtidige begivenheder. Hvis blot vi kunne se udover dette jordeliv og se, hvad der venter os efter dette liv. Er det muligt at forestille sig en mere strålende fremtid end den, som vor himmelske Fader har forberedt for os? På grund af Jesu Kristi offer behøver vi ikke frygte, for vi lever for evigt og skal ikke mere dø.²³ På grund af hans forsoning kan vi blive renset for vore synder og stå rene og hellige på den store og yderste dag.²⁴ Frelseren er ophav til al frelse.²⁵

Hvilket slags liv kan vi håbe på? De, som kommer til Kristus, omvendt fra deres synder og levende i tro, vil få en evig bolig i fred. Tænk på værdien af denne evige gave. Omgivet af dem, vi elsker, vil vi forstå betydningen af den største glæde, når vi går fremad i viden og glæde. Uanset, hvor uinteressant kapitlet om vores liv ser ud i dag, kan vi gennem Jesu Kristi liv og offer have håb og vished om, at slutningen på bogen om vores liv vil overgå vore største forventninger. »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det som Gud har beredt for dem, der elsker ham.«²⁶

De ting, vi har håb om, holder os oppe i vores daglige gang. De holder os oppe gennem trængsler, fristelser og sorg. Alle har oplevet skuffelser og vanskeligheder. Der er tider, hvor mørket føles ubærligt. Det er i sådanne stunder, at de guddommelige principper i det gengivne evangelium, vi har håb om, holder os oppe og løfter os, indtil vi igen kan vandre i lyset.

Vi har håb om Jesus Kristus, Guds godhed, Helligåndens tilkendegivelser og visheden om, at bønner bliver hørt og besvaret. Fordi Gud har været trofast og har holdt sine løfter tidligere, kan vi nu og i fremtiden have håb om og tillid til, at Gud holder sine løfter til os. I tider med trængsler kan vi holde fast i håbet om, at alting »virke[r] sammen til gavn for [os],«²⁷ når vi følger vejledningen fra Guds profeter. Denne type af håb i Gud, hans godhed og hans kraft giver os mod midt i svære udfordringer og giver styrke til dem, som føler sig truet af frygt, tvivl og fortvivlelse.

Håb leder til gode gerninger

Vi lærer at forædle håbet på samme måde, som vi lærer at gå, et skridt ad gangen. Når vi studerer skriften, taler med vor himmelske Fader dagligt, forpligter os til at overholde Guds befalinger som fx visdomsordet, betaler en ærlig tiende, opnår vi håb.²⁸ Vi øger vores evne til at »være rige i håbet ved Helligåndens kraft«,²⁹ når vi efterlever evangeliet mere inderligt.

Der er tider, hvor vi må træffe modige beslutninger for at have håb, selv om alt omkring os modsiger det håb. Som Abraham kan vi have »håb imod håb«.³⁰ Eller som en forfatter udtrykte det: »Midt om vinteren, kan vi i os selv finde en herlig sommer.«³¹

Tro, håb og kærlighed komplementerer hinanden, og når den ene øges, gør de andre det også. Håb kommer af tro³² for uden tro, er der intet håb.³³ På samme måde følger tro af håb, for tro er »fast tillid til det, der håbes på«.³⁴

Håb er afgørende for både tro og kærlighed. Når ulydighed, skuffelser og nølen tærer på troen, er håbet til for at støtte vores tro. Når frustration og utålmodighed udfordrer kærligheden, slutter håbet op om vores beslutning og tilskynder os til at hjælpe vore medmennesker uden forventning om belønning. Jo klarere et håb – desto større tro. Jo stærkere et håb – desto renere kærlighed.

De ting, vi håber på, kan føre os til tro, mens de ting, vi har håb om, kan føre os til kærlighed. Disse tre egenskaber – tro, håb og kærlighed³⁵ – arbejder sammen, og grundlagt på sandheden og lyset i Jesu Kristi gengivne evangelium, leder det os til at gøre gode gerninger.³⁶

Håb gennem personlig erfaring

Hver gang et håb opfyldes, skaber det tillid og leder til større håb. Jeg kan komme i tanke om mange tilfælde i mit liv, hvor jeg har lært om håbets kraft. Jeg husker tydeligt dage i min barndom omgivet af frygt og fortvivlelse midt i en verdenskrig, manglen på uddannelsesmuligheder, livstruende helbredsmæssige udfordringer i ungdommen og svære økonomiske oplevelser som flygtning. Min mors eksempel ved selv i de værste tider at gå fremad og omsætte tro og håb til handling, ikke kun bekymre sig eller dagdrømme, holdt vores familie og mig oppe og gav tillid til, at nuværende vanskeligheder ville bane vejen for fremtidige velsignelser.

Gennem disse erfaringer ved jeg, at Jesu Kristi evangelium og vores medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige styrker troen, giver håb og leder os til at udvise kærlighed.

Håb holder os oppe trods fortvivlelse. Håb lærer os, at vi har grund til at glæde os, selv når alt synes mørkt omkring os.

Jeg siger som Jeremias: »Velsignet den mand, som stoler på Herren.«³⁷

Som Joel vidner jeg om, at »Herren er tilflugt for sit folk, et værn for israelitterne«.³⁸

Sammen med Nefi siger jeg: »[Stræb] fremad med standhaftighed i Kristus og [hav] et fuldkommen klart håb og kærlighed til Gud og alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv.«³⁹

Det er denne egenskab ved håb, som vi må fremelske. Sådant et modent håb kommer i og gennem vor Frelser, Jesus Kristus, for »enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom [Frelseren] er ren«.⁴⁰

Herren har givet os dette håbefulde løfte: »Frygt derfor ikke, lille hjord.«⁴¹ Gud vil stå »med åbne arme for at tage imod« dem,⁴² som opgiver deres synder og går frem i tro, håb og kærlighed.

Og til alle som lider, til alle som føler sig modløse, fortvivlede eller ensomme – siger jeg med kærlighed og dyb omsorg – giv aldrig op.

Overgiv jer aldrig.

Lad aldrig fortvivlelsen overvinde jeres ånd.

Slut jer til og stol på Israels håb, for Guds Søns kærlighed gennemtrænger alt mørke, mildner al sorg og glæder alle hjerter.

Dette vidner jeg om og efterlader jer min velsignelse i Jesu Kristi navn. Amen.