Spørgsmålshjørnet
Hvad elsker du mest ved at være medlem af Kirken?
Jeg kan godt lide, at vi under nadveren kan tage brødet og vandet til erindring om Jesus Kristus. Brødet minder os om hans legeme, og vandet minder os om hans blod. Når vi tager nadveren, kan vi lukke vore øjne og tænke på alt det, som Jesus gjorde for os.
Ava J., 9 år, North Carolina, USA
Jeg kan godt lide at lære, at vores familie kan være sammen for evigt. (Renee)
Jeg kan have venner, jeg kan læse i skriften hver dag, og jeg kan lære om evangeliet. (Ralph)
Renee og Ralph E., 9 og 10 år, Metro Manila, Filippinerne
Jeg elsker, når jeg kan føle Helligånden. Jeg kan føle Helligånden ret meget, når jeg lytter til talerne og lektionerne. Jeg kan også føle den, når jeg hjælper andre.
Kaylee C., 7 år, Virginia, USA
Min yndlingsting er, at vi kan lære og lege på samme tid, og vi kan lære mere om Jesus Kristus. Jeg kan godt lide at lære om ham, for han er min Frelser. (Liz)
Jeg kan godt lide at lære om Jesus, og jeg ved, at Jesus elsker os. (Lalo)
Liz og Lalo S., 8 og 6 år, Californien, USA
Jeg elsker at komme i Primary og synge sange.
Hayden H., 5 år, Utah, USA
Jeg kan godt lide at lære om Jesus Kristus, og jeg kan godt lide at komme i Primary og få venner.
Catherine W., 7 år, North Carolina, USA
Jeg elsker, at jeg kan få en masse nye venner, og jeg kan lære mine venner, der ikke er medlemmer, om evangeliet. Jeg kan lytte til generalkonferencen og lytte til profeten og apostlene, der taler. Familieaften er også rigtig sjov, fordi nogle gange får vi is. Mums!
Savannah H., 12 år, Washington, USA