Seeren Joseph
De historiske optegnelser tydeliggør, hvordan Joseph Smith opfyldte sin rolle som seer og oversatte Mormons Bog.
Joseph Smith, tilskrevet David Rogers, med tilladelse fra Community of Christ Library-Archives, Independence i Missouri
Den 6. april 1830, den dag Joseph Smith organiserede Kristi Kirke (som senere kom til at hedde Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige),1 kom han med denne åbenbaring til de forsamlede. »Se,« erklærede Guds røst i åbenbaringen, »der skal føres en optegnelse blandt jer; og i den skal du [Joseph Smith] kaldes seer« (L&P 21:1).
Det tydeligste tegn på Josephs Smiths rolle som seer i den nystiftede kirke var Mormons Bog, som han gentagne gange forklarede var oversat »ved Guds gave og kraft«.2 Mange af dem, der var tættest på Joseph i årene, inden Kirken blev organiseret, var vidne til processen ved Mormons Bogs fremkomst og havde en vis forståelse af ordet seer.
Betydningen af seer
Hvad betød seer for den unge profet og de, der levede på samme tid? Joseph voksede op i en familie, der læste i Bibelen, som adskillige gange bruger ordet seer. I 1 Samuel forklarer forfatteren for eksempel: »Før i tiden sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: ›Kom, lad os gå til seeren!‹ For det, man i dag kalder en profet, kaldte man før i tiden en seer« (1 Sam 9:9).
Bibelen nævner også personer, der modtager åndelige tilkendegivelser ved hjælp af fysiske genstande såsom en stav,3 en kobberslange på en stang (som blev et udbredt symbol på lægevidenskaben),4 en efod (en del af en præsteklædning med to værdifulde sten)5 samt Urim og Tummim.6
At »se« og »seere« var en del af den amerikanske kultur og den familiekultur, som Joseph Smith voksede op i. Nogle mennesker i begyndelsen af det 19. århundrede, der var gennemsyret af Bibelens sprog og en blanding af engelsk og anden europæisk kultur, som immigranterne bragte til Nordamerika, troede, at det var muligt for dygtige personer at »se« eller modtage åndelige tilkendegivelser gennem fysiske genstande såsom seersten.7
Den unge Joseph Smith accepterede sådanne velkendte overbevisninger på sin tid, deriblandt tanken om at bruge seersten til at se tabte eller gemte genstande. Fordi de bibelske beretninger viste, at Gud brugte fysiske genstande til at fokusere folks tro eller kommunikere åndeligt i fordums tid, så formodede Joseph og andre, at det samme gjaldt for deres tid. Josephs forældre, Joseph Smith sen. og Lucy Mack Smith, tilskyndede familien til at dykke ned i denne kultur og deres brug af fysiske genstande på denne måde, og landsbybeboerne i Palmyra og Manchester i New York, hvor familie Smith boede, opsøgte Joseph, før han flyttede til Pennsylvania sidst i 1827, for at finde genstande, der var blevet væk.8
For de, der ikke har en forståelse af, hvordan folk i det 19. århundrede i Josephs område efterlevede deres religion, kan seersten synes ukendte, og lærde folk har længe diskuteret denne periode i hans liv. Delvist på grund af oplysningstiden eller fornuftens tidsalder, en periode, der lagde vægt på videnskab og en verden, man kunne iagttage, fremfor åndelige anliggender, var der mange på Josephs tid, der følte, at brugen af fysiske genstande såsom sten eller kviste var overtro eller upassende til religiøse formål.
I de senere år, når Joseph fortalte sin bemærkelsesværdige historie, lagde han vægt på sine åbenbaringer og andre åndelige oplevelser.9 I modsætning til det lagde nogle af hans tidligere fæller vægt på hans tidlige brug af seersten i et forsøg på at ødelægge hans rygte i en tid, der i stadig højere grad afviste sådanne skikke. Joseph og andre af de tidligere medlemmer valgte ikke at fokusere på folkekulturens indflydelse i deres missionering, da mange mulige nye medlemmer i fornuftens tidsalder oplevede en ændring i deres forståelse af religion. Joseph fortsatte dog i det, der blev kanoniseret åbenbaring, med at undervise om, at seersten og andre genstande, der blev brugt af seere, såvel som evnen til at bruge dem, var en vigtig og hellig gave fra Gud.10
Instrumenter brugt til at oversætte Mormons Bog
Seersten bliver også omtalt i historiske beretninger, der beskriver Joseph Smith og oversættelsen af Mormons Bog. I Josephs officielle historie, som han begyndte i 1838, beskrives besøget af en engel, der blev identificeret som Moroni, som fortalte ham om nogle gyldne plader, der var begravet i en nærliggende høj. Joseph fortæller, at mens han talte med englen, »åbnede der sig et syn« så klart i hans sind, at han »genkendte stedet«, da han senere selv kom dertil (JS-H 1:42). I den historie, som Joseph begyndte at skrive i 1838,
Medlemmer af Kirken har gennem tiden forsøgt at forstå Joseph Smiths tidligere historie og hans fund af og oversættelse af Mormons Bog. Dette billede af kunstneren C.C.A. Christensen i 1886 viser Joseph Smith, der får pladerne af englen Moroni.
Englen Moroni giver pladerne til Joseph Smith, C.C.A. Christensen
advarer Moroni ham om, »at Satan (som følge af de trange kår i min fars familie) ville forsøge at friste mig til at få fat i pladerne med det formål at blive rig.« Det forbød englen, sagde Joseph, idet englen sagde, at hvis han havde »noget andet for øje« end at opbygge Guds rige, så »kunne [han] ikke få dem« (JS-H 1:46). Joseph forklarer i sin tidligere historie fra 1832: »Jeg … søgte at tage pladerne for at blive rig og jeg holdt ikke befalingen om, at jeg skulle gøre alt alene med Guds ære for øje.11 Derfor skulle han en gang om året de næste fire år vende tilbage til højen, indtil han var forberedt til at modtage pladerne (se JS-H 1:53-54).
Joseph fortalte, at da han endelig modtog pladerne fra Moroni i 1827, modtog han også to sten, der skulle bruges til at oversætte dem med. Han og hans nære bekendte fortalte om disse sten og beskrev dem som hvide eller klare, indfattet i sølvbuer eller indfatninger ligesom moderne briller eller lorgnetter og forbundet til et stort brystskjold.12 Denne genstand, som blev brugt af seere, blev beskrevet som værende stor. Joseph Smiths mor sagde, at han løsnede stenene fra brystskjoldet, så de var nemmere at bruge.13
I Mormons Bog bliver disse sten kaldt »oversætterne«, og der forklares, at de »blev beredt fra begyndelsen og blev overdraget fra slægtled til slægtled med det formål at oversætte sprog« og at de blev »bevaret ved Herrens hånd« (Mosi 28:14-15, 20).
Bogen beretter også om, hvordan Herren gav »to sten« til Jereds bror med et løfte om, at de vil hjælpe fremtidige generationer til atter at modtage hans ord. »Skriv dette, og forsegl det,« befaler Herren ham, »så vil jeg vise det til menneskenes børn, når jeg anser tiden for at være inde.« Herren forklarer, at disse sten »skal gøre det, som du skal skrive, tydeligt for menneskenes øjne« (Eter 3:24, 27).
Detalje fra en side af det originale manuskript af Mormons Bog. Siden indeholder beretningen om Lehis familie, der forlader Jesusalem, i det, der nu er 1 Nefi 2. Joseph Smith dikterede Mormons Bog til flere forskellige skrivere.
Med tilladelse fra Kirkens historiske BIBLIOTEK; FOTO FORSTØRRET FOR AT KUNNE SES MERE TYDELIGT
Da Joseph Smith var færdig med at diktere sin oversættelse af Mormons Bog til sine skrivere i midten af 1829, var betydningen af seer blevet yderligere tydeliggjort i teksten. Mormons Bog indeholder en profeti, der er tilskrevet Josef af Egypten, hvori der står, at en af hans efterkommere – tydeligvis Joseph Smith – ville blive »en udsøgt seer«, der ville bringe andre efterkommere til »kundskab om de pagter«, som Gud har indgået med deres forfædre (2 Ne 3:6, 7).
I en anden beretning fra Mormons Bog giver Alma den Yngre oversætterne til sin søn Helaman. Alma giver ham et råd om at bevare »disse oversættere«, idet han henviser til de to sten i sølvbuerne. Men Alma citerede også en profeti, der synes at henvise til en enkelt sten: »Og Herren sagde: Jeg vil berede min tjener Gazelem en sten, der skal skinne i mørket og give lys« (Alma 37:21, 23).
Læg mærke til, at denne profeti, selvom den gives i kontekst af »oversættere« (flertal), taler om at give en fremtidig tjener »en sten« (ental), »der skal skinne i mørket og give lys«.14 De første hellige troede på, at denne tjener, der blev profeteret om, var Joseph Smith.15
Faktisk viser historiske beretninger, at udover de to seersten kendt som »oversættere«, så brugte Joseph Smith mindst én anden seersten til at oversætte Mormons Bog, som han ofte lagde i en hat for at skærme for lyset. Ifølge dem, der kendte Joseph, så gjorde han dette for bedre at kunne se ordene på stenen.16
I 1833 begyndte Joseph Smith og hans fæller at bruge det bibelske udtryk »Urim og Tummim«, når de henviste til sten, der blev brugt til at modtage guddommelig åbenbaring, deriblandt både de nefitiske oversættere og den enkelte seersten.17 Denne upræcise terminologi har besværliggjort forsøg på at rekonstruere den præcise metode, som Joseph Smith brugte til at oversætte Mormons Bog. Ifølge Martin Harris brugte Joseph Smith udover oversætterne også en af sine seersten til at lette arbejdet under oversættelsen af Mormons Bog. Andre kilder bekræfter, at Joseph skiftede oversættelsesredskaber.18
Efter Mormons Bog blev udgivet
Joseph Smith og hans skrivere begyndte i marts 1830 efter udgivelsen af Mormons Bog at arbejde på det, der nu kaldes for Joseph Smiths oversættelse af Bibelen, en profetisk revision af King James-versionen.19 Ifølge Josephs beretning var det ikke en mulighed at bruge de nefitiske oversættere til det oversættelsesprojekt, da han ikke længere havde dem.
I Josephs historie bliver det forklaret, at »ved Guds visdom forblev de sikre i mine hænder, indtil jeg havde udført det med dem, der blev forlangt af mig. Da sendebuddet som aftalt kom efter dem, afleverede jeg dem til ham, og han har dem i sin varetægt indtil denne dag« (JS-H 1:60).
Som præsident Brigham Young (1801-1877) forklarede det: »Joseph lagde U[rim] og T[ummim] tilbage sammen med pladerne, da han var færdig med at oversætte«.20
For tusindvis af medlemmer i Joseph Smiths levetid og for millioner efter hans død er han kendt som profet, seer og åbenbarer.
Joseph Smith, tilskrevet David Rogers, med tilladelse fra Community of Christ Library-Archives, Independence i Missouri
Joseph havde andre seersten, men som ældste Orson Pratt (1811-1881), der var medlem af De Tolv Apostles Kvorum og senere blev Kirkens historiker, sagde, så var Joseph Smith på dette tidspunkt også vokset i sin åndelige forståelse. Ved et møde den 28. juni 1874, hvor præsident Brigham Young og mange andre generalautoriteter var til stede, fortalte ældste Pratt tilhørerne, at han havde været »til stede mange gange«, når Joseph Smith »oversatte Det Nye Testamente«. Da han ikke så nogen oversættelsesredskaber under oversættelsesprocessen, undrede han sig over, hvorfor Joseph »ikke brugte Urim og Tummim, som da han oversatte Mormons Bog«.
Da ældste Pratt så profeten oversætte, »så Joseph, som om at han havde læst hans tanker, op og forklarede, at Herren gav ham Urim og Tummim, da han ikke var så erfaren med inspirationens Ånd. Men nu var han kommet så langt, at han forstod, hvordan Ånden virkede, og han havde derfor ikke brug for det instrument.«21
Brigham Young fortalte nogle tilhørere om sine tanker angående at modtage en seersten. »Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har haft et ønske om at have en,« sagde han.22 Brighams udtalelse udtrykte hans forståelse for, at seersten ikke var nødvendige for at være en seer.
Den 25. oktober 1831 var Joseph Smith til en konference i Orange i Ohio. Under den konferencen sagde hans bror Hyrum, at han »mente, at det var bedst, at oplysninger om fremkomsten af Mormons Bog blev fortalt af Joseph selv til de tilstedeværende ældster, så de selv kunne vide det.« Ifølge referatet fra mødet sagde Joseph, »at det ikke var meningen at fortælle verden om alle detaljerne vedrørende fremkomsten af Mormons Bog«, og »at det ikke var passende for ham at berette om disse ting«.23 Da han var vokset i sin rolle som seer og ikke længere mente, at seersten var nødvendige for at modtage åbenbaring, var han måske bekymret for, at folk ville fokusere for meget på fremkomsten af bogen og for lidt på selve bogen.
Det mest fremtrædende punkt, som Joseph Smith kom med angående oversættelsen af Mormons Bog, var, at han gjorde det »ved Guds gave og kraft«.24 Bogen selv, sagde han til Kirkens ledere, »var den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten«, og at dens læsere ved at adlyde dens forskrifter »ville komme Gud nærmere … end [ved] nogen anden bog«.25
Joseph og hans hustru Emma Hale Smith boede i stueetagen i dette hus i størstedelen af den tid, oversættelsen af Mormons Bog tog. Den toetages tilbygning til højre på huset var en senere tilføjelse.
Med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek
Detalje fra en side af det originale manuskript af Mormons Bog. Siden indeholder beretningen om Lehis familie, der forlader Jesusalem, i det, der nu er 1 Nefi 2. Joseph Smith dikterede Mormons Bog til flere forskellige skrivere.
Med tilladelse fra Kirkens historiske BIBLIOTEK; FOTO FORSTØRRET FOR AT KUNNE SES MERE TYDELIGT
Medlemmer af Kirken har gennem tiden forsøgt at forstå Joseph Smiths tidligere historie og hans fund af og oversættelse af Mormons Bog. Dette billede af kunstneren C.C.A. Christensen i 1886 viser Joseph Smith, der får pladerne af englen Moroni.
Englen Moroni giver pladerne til Joseph Smith, C.C.A. Christensen
I 1883 fokuserede The Contributor, som var et tidsskrift, der blev udgivet af Kirken, på de tre vidner til Mormons Bog. Sidste dages hellige har længe anerkendt den vigtige rolle, som hver mand spillede ved at hjælpe Joseph Smith med at oversætte og udgive Mormons Bog.
Med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek